Test / E-Bike: Det er ti år siden, at Cooper Bikes lancerede de første cykler. Det blev grundlagt under paraplyen af det traditionelle firma Cooper Car Company fra Storbritannien - kendt for den eponyme og ikoniske Mini (Cooper) og succeser inden for motorsport i 50'erne og 60'erne. For to år siden blev de enige om at samarbejde med e-bike-specialisterne fra TechniBike om at udvikle deres egen serie af elektrificerede tohjulede under Cooper-navnet. Efter startsignalet med det usædvanlige, men succesrige Cooper E E-Portfolioen får en yderligere vækst: Med Cooper E Disc.
Som man allerede kan se på navnet, er den nye e-cykel fra Cooper baseret på den allerede tilgængelige og velkendte Cooper E. Udover det slanke, puristiske stålstel er navmotoren fra den italienske producent Zehus også blevet tilbage, hvor det kompakte navhus også rummer 160Wh-batteriet. I modsætning til den velkendte Cooper E kommer den nye model nu med hydrauliske skivebremser fra Shimano og et Gates carbon remtræk. Især sidstnævnte er en logisk videreudvikling af single-speed e-cyklen og lover holdbarhed, rene linninger og støjsvag drift.
Cooper E Disc er afhængig af minimalisme både visuelt og teknisk: Der er ingen gearskifte, intet display eller endda et kontrolelement til drevet. Til gengæld får den smarte speedster metalskærme malet i samme farve som stellet, som dækker de smalle 28mm dæk fuldstændigt. Hvis du vil, kan du også montere en baggageholder, de tilsvarende øjer fås - dette gør den smarte bycykel til en veritabel pendlercykel til sporty krav.
Det faktum, at Cooper E Disc ikke er en kedelig touringcykel, men er bygget til at køre ned ad cykelstien med reel fart, bliver tydeligt, så snart man stiger op på den. Siddepositionen er ikke ekstrem sporty, men afhængig af cockpitopsætningen kan der opnås en anstændig sadelhøjde, som sætter føreren i en let strakt siddestilling. På den måde kan du lægge et stort pres på pedalerne, som straks understøttes af den stille svirrende navmotor i bagenden. Enhver, der forventer kraften fra en Bosch eller Brose mellemdrevsmotor, vil blive bittert skuffet, og et Fazua-drev giver også mærkbart mere støtte. Dette er dog ikke negativt ment, da Zehus-motoren ikke er designet til at påtage sig brorparten af kraften, men blot bidrager med noget kraft til førerens.
Resultatet er en behagelig kvik cykel, der accelererer hurtigt og stadig uden problemer kan trædes i pedalerne ved hastigheder på 25 km/t – altså når motoren for længst har givet op. I praksis sker det dog ikke kun, når du kører for stærkt, men også når det lille 160Wh batteri er afladet. 160Wh? Lyder dumt? Men hvis du skulle reducere rækkevidden af Cooper E Disc til kun det lille batteri, ville du gøre den spændende bycykel en uretfærdighed: Et af de store højdepunkter er dens evne til at genoplade batteriet, mens du kører. Dette virker gennem den såkaldte Kers-teknologi, som motorsportsfans måske også kender fra Formel 1. Ruller man bare med på Cooperen, bruges baghjulets drejning som en slags generator eller overdimensioneret dynamo til at lade batteriet op.
Systemet bremser selvfølgelig en lille smule, men i praksis mærkes det næsten ikke. Hvis du vil lede ekstra energi ind i batteriet, kan du blot træde baglæns, mens du kører. Dette maksimerer restitutionen, oplader batteriet korrekt og føles næsten lidt som en meget skånsom kørebremse. Med dette system kan der næppe gives rigtig pålidelig information om rækkevidden, men 25-30 km er ikke et problem, hvis du bliver ved med at træde baglæns undervejs. Når du kommer hjem, kan batteriet selvfølgelig også lades op ved stikkontakten. Tilslutningen hertil er placeret i baghjulsakslen.
Savner du i øvrigt et display på Cooper, kan du bruge den gratis app, som også giver dig mulighed for at tilpasse drevets support og egenskaber til dine egne behov. Hvis du kan undvære det, skal du blot aktivere drevet ved at dreje håndsvinget tre gange bagud - ingen knap, intet display nødvendigt.
Det er meget sjovt at køre i Cooper E Disc. Muligheden for selv at kunne lade batteriet op på farten indbyder endda til leg fra tid til anden og gør det på en eller anden måde underholdende at køre. Vi syntes i hvert fald, det var fantastisk! Vi var dog ikke helt så overbeviste om dækvalget. Vi havde dog ikke noget at kritisere ved selve Vittoria-dækkene, vi fandt dem simpelthen en anelse for smalle. Med 28 mm er de lige så smalle som på en moderne racercykel - på den ene side lider komforten, og hjulspor eller sporvognsskinner bliver endnu mere ubehagelige. I stel og gaffel og også under stænkskærme er der desværre ikke plads til meget bredere dæk.
Efter at vi allerede gjorde det i sidste sæson original Cooper E testet, kan man til sammenligning sige, at skivebremserne og remtrækket retfærdiggør det lille tillæg for Cooper E Disc. Bremserne bringer altid cyklen sikkert i stå, uanset vejret, og remtrækket er ikke kun dejligt støjsvagt, der er heller ingen grund til at smøre kæden. Den nye Cooper E Disc kan varmt anbefales til dem, der kan lide at være ude i dårligt vejr.
paul siger
Testen blev desværre kun udført overfladisk i det bedste vejr.
Med smudsfri og lav vedligeholdelse har den sine faldgruber, da jeg har kørt på en meget lignende cykel i mange år. Fendrene er bestemt fra Curana, da mine ser nøjagtigt ens ud. De er et dårligt design og er absolut ubrugelige og er rent dekorative. Bagskærmen har kun et enkelt affjedring på de to stivere og for hvert vejhul/kantsten begynder det at vippe og rasle meget. Jeg har stadig en bagagebærer monteret, og det bliver uudholdeligt. Jeg var nødt til at tæmme den med et stykke skum tapet mellem fenderen og stativet.
Forskærmen er rent dekorativ og værdiløs, fordi den er alt for kort. Når vejret er dårligt, er sko og bukser helt gennemblødte efter 100m, fordi det sprøjter op. Snavset kommer så også på carbon stropperne og suger alt ind, ikke bare bukserne men også stropperne. Hvis det tørrer, knirker og knaser snavset i bæltet. Jeg skulle altid tage 1-2 flasker vand og skylle remmen for at løse problemet. Et snavset carbonbælte har en kort levetid. Min var helt død efter kun 2000 km, da snavset i remmen pudser remskiverne og tænderne bliver knivskarpe, hvilket igen barberer knopperne af. Remme og en af remskiverne koster så cirka 90 EUR stykket! Det er så med omkring EUR 300,- tilsammen ekstremt dyrt.
Bukser skal alligevel i vaskemaskinen efter en sejltur og sko skal renses grundigt.
Min konklusion: fjern stænkskærmene og monter lange SKS longboards med gummitøfler i bunden. Og køb en krumtapbeskytter til carbon remmen. De fås også hos Curana.
Resumé: Dette er en ren og skær fitnesscykel i godt vejr til midsommer. Kun som 2./3 Cykel til brug som bycykel. Helt uegnet til hverdagsbrug. Ingen vejrbeskyttelse, intet lys, ingen transportmidler.
Michael Faiss siger
Hej Paul,
tak for din tilbagemelding. Jeg kan kun delvist forstå kritikken af fenderne. Ja, de kunne godt være lidt længere, men der er andre løsninger på markedet, der gør et meget dårligere stykke arbejde. Jeg mærkede virkelig ikke nogen raslen – og jeg bor på en nogenlunde brostensbelagt gade. Vi havde også forgængeren med bagagebærer i drift længe og der var i hvert fald ingen rasleproblemer. Måske et monteringsproblem? Eller en ugunstig kombination af bagagebærer og stænkskærm?
Remdrev har deres op- og nedture, men de er generelt det meget lavere vedligeholdelsessystem sammenlignet med konventionelle drivkæder.
Du har sikkert ret i, at Cooper mere er en simpel, hurtig bycykel end en fuldgyldig pendler i dårligt vejr. Det var den dog (primært) ikke designet til.