Efter den meget vellykkede weekend i Dresden blev vi, Merkur Cycling Team, genforenet kun seks dage senere. Vi mødtes lørdag eftermiddag i smukke Bremen. Mange kørere blev holdt tilbage af flere trafikpropper, og derfor var kun Stefan og Daniel til start i tide til invitationsløbet på tærsklen til Bremen Challenge. Resten af holdet oplevede så, hvor dejligt det er at stå ved siden af vejen og heppe på sine holdkammerater.
For Daniel var det især vigtigt at se løbet mere som en opvarmning til næste dag og derfor hvile benene. Stefan holdt dog Merkur Druck-flaget højt og indledte det, der senere blev den førende gruppe. Desværre måtte han erkende nederlag til det overlegne antal Bürstner-Dümo-kørere og til sidst missede han bare podiet.
Efter løbet rullede vi alle et par meter mere og kom derefter sammen gennem byens centrum til italieneren. Vi blev hurtigt meget imponerede over den smukke natur i den gamle bydel og kunne næsten ikke lade være med at blive forbløffet. Efter måltidet gik vi på udkig efter en isbar og diskuterede taktikken for den næste dag. På grund af ændringen i rute i forhold til tidligere år, lovede løbet at blive meget teknisk. På grund af det store felt af ryttere måtte de smalle passager og brostenselementer behandles med varsomhed. Derudover havde en hård vind allerede meldt sig om lørdagen, som skulle holde os beskæftiget dagen efter.
Søndagen startede som sædvanlig tidligt. Allerede ved morgenmaden undrede vi os over, hvorfor bilisterne på den korte distance ikke kunne ses på den høje vej, der fører forbi hotellet. Løsningen på mysteriet fulgte hurtigt med nyheden om, at løbet måtte skubbes en time tilbage på grund af et trafikuheld. Så en time mere til at bekymre sig om vejret og blive nervøs. Men sammen lykkedes det os at bygge bro denne gang, og vi gik.
På grund af den kraftige vind var Zug med fra start, og feltet blev ved med at forlænge på grund af den smalle brostenspassage. Bürstner-Dümo lagde et stort pres på halvvejs i løbet, de så ud til at have store planer og formåede hurtigt at dele feltet op i kun små grupper. De store hold som Lock8, Bürstner-Dümo og Merkur Druck var lysvågne og formåede at placere de fleste af kørerne i frontgruppen. Angrebene blev ved med at bryde ud, og for Daniel og jeg var det vigtigt at holde øje med de store konkurrenter i den samlede stilling. Stefan og Christian var ofte inkluderet i de udviklende angreb, og resten af banden gjorde alt, hvad de kunne for at uskadeliggøre farlige situationer. Dette gjorde det muligt for os at kontrollere løbet til vores formål.
Vi lavede dog en lille fejl en omgang før slutningen, da Daniel og jeg missede forbindelsen til et angreb iværksat af vores holdkammerater. Marek Bosniatzki og Sandro Kühmel var dog heller ikke deroppe. Heldigvis for mig havde jeg et frit forhjul, da Marek tog chancen og lukkede hullet fremad. Jeg kunne følge ham og også hoppe ind i den forreste gruppe. Men da en af Daniels umiddelbare modstandere nu var i den førende gruppe, sendte vi Stefan, Alex og Till tilbage for også at bringe Daniel tilbage til fronten. I mellemtiden havde Bürstner-Dümo naturligvis erkendt sin fordel, og de tre tilbageværende holdkammerater omkring Marek modarbejdede fusionen. Desværre var det ikke muligt at bringe Daniel tilbage til toppen i løbet af sidste omgang, så opgøret mellem kørerne i front var på vej.
Efter Leipzig og Bochum blev duellen mellem Marek og jeg gentaget for tredje gang i lignende form. Igen var det et højresving før et hjemstrækningsforløb, som stadig var foran os. Bürstner-Dümo kunne udnytte flertallet godt og placere Marek godt til spurten i kurven. Christian sad lige på Mareks baghjul, da han overhalede Oliver Rech. Jeg valgte den mindre blæsende højre side af hjemmestrækningen. Da Marek og Christian spurtede til venstre, var det et head-to-head løb, der fandt sted i de følgende sekunder. Jeg lagde mærke til, hvordan jeg langsomt kunne lukke hullet, der var dannet efter kurven, og kom mod stregen med mere momentum på de sidste meter. Ligesom de sidste par gange var det en meget tæt beslutning, der ligesom i Bochum igen var til min fordel.
Christian, som faktisk mere er vores specialist i højdeforøgelse, gjorde et godt stykke arbejde og spurtede til tredjepladsen og fuldførte podiet. Vi er selvfølgelig meget glade for et podie med Merkur-farverne, men vi ved, at vi skal være meget forsigtige i de sidste tre løb i denne GCC-serie for at placere Daniel godt igen.
Vi siger farvel til den anden længere pause i GCC og ses igen midt i september, når vi er til start i Mecklenburg.
Som en lille mellemlanding står vi til start i Hamborg næste søndag og forsøger at præsentere Merkur-trøjerne godt i vores sponsors hjemby.
Indtil da ønsker jeg dig gode solrige træningsdage,
Din Frederik.
Efterlad en kommentar