Efter den uønskede, forlængede sommerpause i GCC racing cirkus stod Sparkassen Giro i Bochum på programmet for os i sidste weekend: Et kort, men ikke desto mindre ikke at undervurdere, hurtigt løb.
Efter en spontan arbejdsdag stod på programmet for mig i lørdags, tog jeg sidst på eftermiddagen afsted sammen med Thomas til Ruhrmetropolen. Der var planlagt en kort rundtur på banen med holdet kl. og målkurven og så videre udvikle taktik.
Ved fælles middag var alvoren ved at være cyklist glemt, og vi nød den fælles stemning i aftensolen.
Næste dag skulle starte tidligt – løbet var planlagt til at starte klokken 9.00, så det var tid til at stå op klokken 6.00 og spise morgenmad. Her arbejdede vi igen sammen om vores taktik til løbet.
En time før startpistolen satte vi kursen mod Bochums bymidte, indtil de cirka 9.00 deltagere præcist klokken 500 blev sendt på den 13 km lange rundstrækning.
Feltet var hurtigt fra start, og der var konstante angreb fra de andre hold. På 4. omgang pressede vi dog tempoet lige efter start og mål, så feltet blev strakt ud. Desværre lykkedes det ikke at reducere feltet på denne måde, men Stefan og Christian havde nu frie tøjler og kunne forsøge at afgøre løbet i en udbrydergruppe. Trods store anstrengelser fra vores side lykkedes det for feltet at indhente det igen - de andre hold gjorde et flot stykke arbejde for at lukke hullet igen. Efter denne fase af løbet var det tydeligt, at der nok ville komme en massespurt, og taktikken blev derfor spontant justeret. Desværre mistede vi vores hjælper Thomas, som desværre fik fladt begge dæk i et hul, og nu var det op til vores stærke veteraner Manfred og Bernd at holde feltet lukket.
Alex og Stefan bragte endelig os sprintere i en optimal startposition til slutspurten på de sidste to kilometer. Nu var det op til mig: Vær blandt de tre første kørere til at køre rundt om målstregen. Allerede før dette hjørne var der en slags afgørende spurt om en plads på podiet. Midt i det hektiske felt lykkedes det mig at køre rundt om det farlige sidste hjørne på andenpladsen og slutspurten blev åbnet! Et blik over skulderen fortalte mig, at jeg kort før målstregen uventet var i spidsen. Glæden var så meget desto større, da jeg kunne høre flere jubel fra mine holdkammerater efter krydset.
Vi er glade for de formentlig unikke topplaceringer for hele teamet, med i alt 5 kørere var vi i top 10! Stemningen under den korte, men vellykkede prisuddeling var overstrømmende, og så tog vi alle hjem efter en fortjent sundae.
Vi glæder os allerede til den næste bybane i Dresden, og vi ser frem til de sidste tre løb i dette års GCC med stor motivation.
Tillykke til min mangeårige cykelven Paul Sicking med sin velfortjente gule trøje i GCC.
Indtil da,
Din Daniel