Sidste weekend var Skoda Velodom 2015, den 99. udgave af Rund um Köln, hjemmekampen for vores NRW-hold.
Et løb i byen, som man er meget forbundet med, er selvfølgelig altid noget særligt og det var altså ikke kun det varslede meget gode vejr på løbsdagen, der gav den såkaldte lille smule ekstra motivation.
Vi var især glade for, at dele af vores team fra Thüringen, Sachsen og vores Stefan fra Berlin ankom fredag aften.
Så vi havde tid nok i lørdags til at vise vores holdkammerater og venner vores smukke by Köln. Jeg synes, det var rigtig sjovt for alle involverede.
Efter at resten af holdmedlemmerne fra Bayern var ankommet om eftermiddagen, var det tid til vores obligatoriske lille tur, kombineret med at hente startdokumenterne. Så vi kørte op ad floden langs Rhinen via Rodenkirchen og Wesseling let i retning af Bonn og tilbage igen. På en herlig sommeraften havde vi virkelig fortjent aftensmaden på den italienske restaurant ved bredden af Rhinen.
Søndag morgen blev som planlagt klokken 9 affyret startsignalet for løbet over 30 km gennem Bergisches Land.
Løbet skulle efter sigende tage et ret mærkeligt forløb for mig, desværre også på grund af et par fald. Men dette giver mig mulighed for at rapportere fra en hjælpers synspunkt.
Opstillet lidt længere tilbage i startblokken denne gang, i et ekstremt hektisk og spændt felt af ryttere, kom der desværre efter godt en kilometer ved indgangen til Rheinufer-tunnelen foran os et større styrt, hvor jeg faldt desværre med Stefan og Bernd lige bag rytterne der lå stående kom. Daniel fik det lidt sværere, fordi han desværre også gik ned. Men alle kunne fortsætte rejsen, og så var det nu tid til hurtigt at bringe vores spydspidser tilbage til fronten. Det lykkedes ret godt indtil videre, men kort efter vi var nået forrest i feltet, faldt Stefan også, og han skulle først skifte cykel med Manfred, hvilket selvfølgelig ikke var den billigste løsning pga. de forskellige dimensioner, men det var desværre, der var ingen anden udvej i øjeblikket.
Ledsaget af Alex foran, hørte jeg Stefan kalde bagfra, at han havde brug for min cykel. Så jeg stoppede på ingen tid, skiftede cykel og nu befandt jeg mig på en alt for stor cykel (Manfreds), men i den der Knowing at Stefan og jeg kører lignende attituder, vidste jeg, at en af vores stærkeste ryttere blev taget godt hånd om og stadig var i front af løbet. Det var det vigtigste i starten.
Jeg fortsatte min rejse som en lille dreng på fars store cykel, og for mig personligt endte den første tilgang til Bergisch Gladbach Sand enhver chance for at kunne spille en afgørende rolle i løbet igen.
At fuldføre hjemmeløbet er selvfølgelig på en eller anden måde stadig et spørgsmål om ære.
Så jeg besluttede at lade denne mulighed stå åben og ventede på Manfred (på Stefans alt for lille cykel :-)) i et langsommere tempo.
Efter en kort konsultation og det positive svar på mit spørgsmål om, hvorvidt cyklen stadig var rimelig køreklar, besluttede vi at køre forbi en større gruppe for at bytte cykler foran denne gruppe oppe i sandet og derefter starte løbet med denne. gruppe til at køre til enden. Så Manfred havde sin cykel tilbage, og jeg havde i hvert fald en mere passende, omend en med et par skader.
Efter at Manfred og jeg så fortsatte rejsen i denne gruppe og i Forsbach også drejede til venstre ad Bergische Runde og ikke til Köln, lykkedes det mig at flygte til fronten igen på Hoffnungsthal-stigningen og jeg arbejdede mig frem fra gruppe til gruppe, hvis kun af træningsmæssige årsager og en æressag :-).
På vejen mødte jeg mange kendte ansigter og venner fra regionen samt medlidende fra andre hold med lignende roller i deres hold. Vi hjalp hinanden lidt og så kom jeg lidt sent til Köln, men der ventede en stor belønning.
Med Ronny Freiesleben leverede vores hold dagens vinder fra en topgruppe på seks. Med Christophs stærke 6. plads (sprint af jagtgruppen), Alex på 7. og Stefan på 10. vandt vi også dagens holdklassifikation og er nu de overordnede førende i holdklassifikationen i GCC.
Så endnu en gang var engagementet det værd for os som hjælpere.
Det var endnu en fantastisk løbsweekend, og jeg konkurrerede i et løb med tre forskellige cykler for første gang :-).
Nu skal GCC holde en længere pause indtil den 25.07. juli. fortsætter på Nürburgring med sæsonens hårdeste løb.
Indtil da med venlig hilsen
Din Thomas.