En uge efter det hårde løb på Nürburgring var næste arrangement allerede på dagsordenen. Denne gang rejste vi til Bochum fra hele Tyskland for at gennemføre det niende løb i GermanCyclingCup.
Starten var planlagt til søndag morgen klokken ni, og derfor planlagde vi også ikke at komme for sent i seng. Tingene bliver langsomt seriøse i seerne, vi har allerede opbygget en komfortabel føring i holdvurderingen, men det er så meget desto tættere på i den samlede rating for herrerne. Daniel har stadig den gule trøje på, men vi kan ikke hvile på laurbærrene, fordi konkurrencen er hård, og hovene er allerede i gang.
Vores plan for Bochum var at neutralisere alle angreb, kontrollere løbet og fremprovokere en massespurt for at placere Daniel på den bedst mulige måde. Allerede fra første omgang ordnede vi os forrest i feltet og sikrede et gennemgående højt tempo. Det er en fantastisk følelse at køre gennem gadekredsløbet i Bochum som en del af Merkur-toget.
Frem for alt viste Bernd og Manfred, vores to mest erfarne i teamet, sig igen og igen med stort engagement og tog kanten af de isolerede angreb fra de andre hold og kørere. Så virkelig alle tilgange til at undslippe blev nippet i opløbet. De seks omgange, der skulle køres, var dog hårde, i den lille stigning på lige ryggen var størrelsen af feltet skrumpet til omkring 50 kørere. De store hold var dog stadig repræsenteret med næsten fuld styrke og begyndte at sortere sig ind i den forreste tredjedel af hovedgruppen. Som forventet begyndte især Bürstner-Dümo at bygge sit sprinttog op for Marek Bosniatzki og Sandro Kühmel. Lidt forskudt dannede vi Merkur-toget og så tog feltet med den dobbelte ledelse fart mod målet.
Det afgørende på banen i Bochum er at være den første til at komme rundt om målhjørnet, da hjemmet lige efter hjørnet kun er 300 meter langt. Hvis du er for langt bagud i hjørnet, er det næsten umuligt at komme ind i rækkerne. Og så skete det, at de to holds sprintere forsøgte at nå den afgørende position før kurven. Marek og jeg nærmede os hjørnet side om side, bag os Daniel og Sandro, Marek tog risikoen og bremsede meget sent ind i hjørnet, fordi jeg trak i bremsehåndtagene tidligere, nåede han at gå igennem hjørnet foran mig. Risikoen blev dog mærkbar, da han kortvarigt mistede kontrollen over sit baghjul i svinget og med nød og næppe undgik faldet. Denne situation gav ham dog et lille forspring ved hjørneudkørsel, fordi chaufførerne bag ham satte farten lidt ned i forskrækkelse. For at lukke hullet var det nu nødvendigt at trække helt igennem. Jeg kunne se Daniel på mit baghjul, det var alt eller intet! Vi accelererede vores Fujis med fuld fart og tomme for tomme lukkede hullet til Marek. 80 meter fra mål svingede Daniel bag mig, og vi vidste, at det ville blive en meget tæt ting! De sidste kræfter blev mobiliseret, et par spark til stregen og så tigerspringet - centimeter-afgørelsen! Vi håbede selvfølgelig på at have skubbet Marek ned på tredjepladsen. Målfotoet afgjorde, jeg var foran og Marek var et par millimeter foran Daniel på andenpladsen. Det var ikke det bedste resultat for den samlede stilling, men med sejren i bagagen kunne vi vænne os til situationen.
For mig var det selvfølgelig en dejlig oplevelse, og jeg nød prisoverrækkelsen og den gode stemning. Med sejren på holdranglisten rundede vi weekenden af på bedst mulig vis og udbyggede vores føring på holdranglisten yderligere.
Efter prisoverrækkelsen belønnede vi hinanden for løbsdagen og ledte efter et solrigt sted nær en isbar!
Nu er det tid til at blive ved, for løbet i Dresden i weekenden og starten i Bremen om en uge bliver efterfulgt af to vigtige løb.
Kryds fingre for, at vi også kan præstere vores bedste der og fortsat være skånet for fald.
Jeg ønsker dig gode dage og glæder mig til at se dig i Dresden!
Friedrich
Efterlad en kommentar