Berlin, Berlin, vi skal til Berlin - ikke til pokalfinalen, men til det næststørste amatørløb i Tyskland, "Garmin Velothon", som fandt sted i den tyske hovedstad i søndags i strålende solskin.
Efter at mine holdkammerater Christoph, Thomas og Daniel havde foretaget den lange rejse fra Nordrhein-Westfalen, tog vi først til den store messe for at besøge et par sponsorer (f.eks. MULTIPOWER) udover startnummeruddelingen. Herefter brugte alle eftermiddagen individuelt og om aftenen gik vi selvfølgelig tilbage til det italienske og isen til dessert var også et must, for “is virker altid!”. Efter at transponderne var sat på cyklen og nummeret på trøjen i henhold til reglerne, så vi DFB Cup finalen og gik i seng.
Efter morgenmaden tog vi mod startområdet på den allerede lukkede racerbane. Her indså vi allerede, at der overraskende nok vil være hård modvind selv i bymidten de sidste par kilometer, lidt usædvanligt, men ikke til at ændre på. For skal man vinde et løb, skal man kunne forholde sig til de herskende forhold.
Punktligt klokken 9:15 blev startpistolen affyret, og vi sprang hurtigt af de første kilometer af den 120 km lange rundstrækning gennem byens centrum. Frem for alt var én ting vigtig: Kør forrest og lad ingen komme ud. I sidste ende lykkedes det Denny Schewe fra OSC Potsdam at slippe af sted på egen hånd, og utroligt nok var der ingen i feltet, der for alvor gjorde noget for i det mindste at sætte farten op, så han ikke kom for langt væk.
Hans flyvetur sluttede efter godt 50 km, da en 10-mands gruppe efter at have øget farten kunne bryde væk fra feltet. Heldigvis for mig og i sidste ende også for min ro i sindet, tog Christoph også springet ind i gruppen. Efter at Christoph og jeg havde lydt situationen i gruppen, stod det klart for os: Hvis vi skulle komme igennem, ville sejren kun gå til os, og nu var det tid til at lægge hovedet ned, sparke og spinde som en gal.
Desværre gjorde den kraftige vind det heller ikke nemmere, men til sidst kunne vi køre ud på banen i godt to minutter, da vi nåede grænsen fra Berlin. Det begyndte langsomt at blive alvorligt, og de første tegn på træthed bredte sig i den førende gruppe. Til sidst kunne jeg drage fordel af et øjebliks uopmærksomhed fra mine medrytteres side og bryde væk fra gruppen omkring 8 km fra mål.
Herefter var det bare et spørgsmål om "red hvad du kan", i håbet om at det er lidt mere end hvad mine forfølgere stadig har og heldigvis skete det og jeg kunne redde mig selv med et forspring på næsten 30 sekunder til mål . De sidste 300 meter var fantastiske takket være den gode stemning i målområdet, og efter sidste års regnfulde tur kunne jeg forsvare min titel. Enrico Busch (Von Hacht Masters Team) og Thomas Kapuste (OSC Potsdam) fulgte efter på anden- og tredjepladsen.
Christoph spurtede sig til en stærk sjetteplads. Desværre var Daniel involveret i to fald og nåede sammen med Thomas i mål i forfølgerfeltet. Men bag denne succes ligger der også meget arbejde og støtte fra vores partnere og sponsorer (især Merkur Druck GmbH) samt vores træner Enrico Poitschke og frem for alt støtten fra mine holdkammerater i løbet. Tak for det!
Næste søndag fortsætter vi med GCC i Schleiz. Indtil da!
Efterlad en kommentar