Vi havde forventet, at det ville blive hårdt... og det viste sig at være svært. Det er ingen hemmelighed, at løbet rundt om Schleizers naturlige racerbane er et af de mest krævende og selektive inden for GCC. Med sine utallige "giftige" ramper og de snoede, hurtige nedkørsler på til tider smalle stier, kræver den alt af bilisterne.
Startskuddet lød klokken 9 skarpt på denne – heldigvis – tørre søndag morgen. Umiddelbart på racerbanens opvarmningsrunde var der hektiske kampe om placeringerne for at være så frontlinje som muligt i den efterfølgende smalle gennemby. Og denne kørestil bør fortsætte gennem hele løbet. Man måtte håbe forgæves på afslappede løbsfaser.
Utallige stigninger i fart, især på stigningerne, hovedsageligt fremkaldt af forsøg fra forskellige kørere og hold på at bryde væk, fik den førende gruppe til at skrumpe hurtigt. Så efter den første af 3 omgange var der kun omkring 50 kørere, der kunne blive i forreste felt. De store hold som Strassacker, Bürstner og Leeze var godt repræsenteret, og vi kunne også etablere os der med 6 Merkur-kørere - heriblandt Friedrich Schweizer og Stefan Räth.
På trods af massive bestræbelser på at placere en af vores fyre i en udbrydergruppe eller selv indlede en gruppe, var hullerne for det meste kortvarige, og feltet lukkede igen.
Det blev rigtig spændende igen ca 4 km før mål. "Den korte, sprøde stigning kunne være sidste chance for en udbrydergruppe for at danne," mente størstedelen af de resterende ryttere, især da de sidste meter til målstregen næsten udelukkende er ned ad bakke. Tilgangen til svinget ind på den smalle, opadgående skovsti var derfor nervøs og anspændt.
Vi var godt placeret, og tempoet steg. Et kort øjeblik troede jeg, at der skulle ske en splittelse: "Måske dingler et par stykker, og vi kommer over det med 5 eller 10 ryttere". Men alle kastede nok deres sidste korn i vægten og for enden af skovgangen var marken igen en uafbrudt række af en.
Herefter stod det klart – det bliver en spurtafslutning. Det gik en dukkert, hvorefter vi drejede ind på racerbanen i høj fart. Derfra var målet for enden af den lange, opadgående lige linje allerede synlig. Der slutter min hukommelse...Jeg havde travlt med at sparke og plage mig selv. I sidste ende var Marek Bosniatzki (Bürstner) i stand til at sejre foran Christopher Heider (Strassacker) og vores Friedrich Schweizer i målspurten.
Vores samlede balance er blandet. Ganske vist ville vi gerne have vundet løbet, selvom vi selvfølgelig kunne sætte positive accenter med Friedrich på 3 og 2 andre top 10 placeringer. Løbet i Schleiz er og forbliver en spændende og varieret klassiker....og vi glæder os til endnu et næste weekend i Köln.
Med det i tankerne, ses vi snart
din kristen
Efterlad en kommentar