Der er knapt gået fem dage, og næste løb i den tyske cykelcup er allerede på dagsordenen. Mødested denne gang den gamle bydel i Dresden. Men da vores teamkollega Bernd Weinholds bopæl er på vej til Dresden for de fleste af teamets kørere, aftalte vi at mødes til en kop kaffe nær Greiz i Thüringen lørdag eftermiddag. Svært at tro, men på trods af de forskellige rejser lykkedes det os alle at sidde i Bernds have klokken 2 på prikken. Til stor morskab var kun chaufføren med den korteste rejse (nabobyen) forsinket.
Vores vært og især hans kone Silke passede kærligt hele flokken og så manglede vi ingenting. Vejret var perfekt til at sidde i solen sammen og gøre klar til næste dag. Efter alles maver var fyldt og alle ni arrangementer udvekslet, begav vi os ud på en kort tur på cykel.Bernd førte os gennem sine hjemveje og overraskede os med skjulte cykelstier og drømmende vidtrækkende udsigter.
Med tungt hjerte sagde vi farvel til vores liggestole og tog til Dresden sidst på eftermiddagen. Italieneren i Dresdner Neustadt var allerede reserveret, så vi rundede vores dagstur sammen. Til vores store overraskelse sørgede Anne Löffler og Friedemann Trepte fra Rothaí Sports fra Leipzig, som også var på stedet med deres Lawi-stand til arrangementet, endnu en gang perfekt opbakning og organisering.
Hvordan kan en dag op til et spændende og vigtigt løb gøres bedre?
Næste dag startede tidligt igen. Men allerede i morgentimerne meldte solen og de tilsvarende temperaturer sig imponerende og gav os en morgenmad på hotellets terrasse. Under disse forhold kan man næsten sige, at vi alle var dybt afslappede. Efter maden fik jeg hurtigt startdokumenterne og hilste på kendte ansigter og så tilbage til hotellet. Holdmødet og de generelle løbsforberedelser lå stadig foran os.
Enrico Poitschke, vores sportsdirektør, gav os endnu en gang et par individuelle meddelelser over telefonen og satte opgaver til løbet. Vi diskuterede disse sammen og bestemte vores taktik for løbet.
Punktligt klokken 11 var vi ved starten og nød den fantastiske natur i Dresdens gamle bydel. Gadekredsløbet imponerer med sin vidunderlige udsigt og mange sving og sving. Bybaner er naturligvis altid spækket med fareområder, så vi forsøgte målrettet at uskadeliggøre disse punkter og dermed undgå fald. Derudover skulle en hård vind gøre løbet endnu sværere for os. Mange forsøg på at overgå feltet mislykkedes, og det stod hurtigt klart for de fleste af de større hold, at der nok ikke var nogen vej uden om en massespurt. Runderne var meget hurtige og mange kørere var allerede svækket af forsøg på at flygte, men på sidste omgang mobiliserede alle alle kræfter igen og vi gik som et langt felt på de sidste kilometer langs Elbens bred. Med knap fire kilometer til mål faldt en rytter forrest i feltet ud af uopmærksomhed, og selvom situationen så ud til at være løst, var det årsagen til et større styrt et par meter efter. Till, en vigtig mand for vores sprintforberedelse, faldt og Stefan, vores utrættelige knallert, kunne undgå faldet, men blev holdt dårligt.
Det forblev hektisk i spidsen af feltet. Manfred, Bernd og Alex skulle nu kompensere for de to fiaskoer i vores sprintforberedelse. De overgik bogstaveligt talt sig selv og leverede Daniel og jeg i en lovende position lige før målstregen. Cirka 600 meter fra mål passerede jeg sidste mand foran mig, og efter at jeg fik øje på Daniel på mit baghjul, var der ingen stopper for mig. Jeg gjorde mit bedste for at give Daniel det sidste skub, han havde brug for, og Daniel fuldførte hele holdets arbejde med glans.
Det faktum, at vi også kunne vinde holdklassifikationen den dag, var fantastisk, og derfor fejrede vi denne succesrige dag med løb overstrømmende under og efter prisoverrækkelsen.
Fire løb i GCC-serien venter stadig på os, og pladserne i den samlede stilling er stadig hårdt kæmpet. Så det er stadig spændende ... Vi hører fra Bremen igen, for den næste vigtige kamp om pointene finder sted der om et par dage!
Indtil da alle de bedste og mange solskinstimer på cyklen.
Din Frederik
Efterlad en kommentar