Winter Park Colorado-løbet byder på nogle meget store forskelle fra tidligere EWS-løb. Først og fremmest afholdes arrangementet i en cykelpark frem for på en naturlig alpinrute, som det var tilfældet i Europa, og så højden. Om morgenen var de klimatiske forhold ret varme og fugtige med tordenvejr i løbet af eftermiddagen.
Løbsformatet var også lidt anderledes, idet arrangementet blev afholdt over tre dage i stedet for to. Med daglig udforskning og konkurrence. Det betød, at vi enten kørte racerløb, på opdagelse eller i seng hele weekenden!
Tag 1
Evalueringsprøve 1
En rigtig lang specialetape, med hop og meget anstrengende afsnit. Jeg nærmer mig altid weekendens første særlige fase med en vis angst. Men stressen forsvinder, når først konkurrencen begynder. På grund af knæsmerter foretrak jeg at forkorte opvarmningsperioden. Fra starten af mit løb indså jeg, at jeg ikke var rigtig i god form. Da jeg kom til den første stigning, vidste jeg, at jeg ikke var på mit sædvanlige niveau. Springene var fine, men jeg fandt ikke min rytme og endte som nummer 11.
Evalueringsprøve 2
Mindre cykling og mere DH cykelpark med en sektion i Klippehaven. En kort, men sjov specialetape. De lokale kendte det godt, da det var en af hovedruterne i cykelparken. Jeg havde det meget bedre og var i stand til at opretholde et godt flow gennem hele ruten, og endte til sidst på en 5. plads.
Jeg brugte resten af dagen på at udforske den 3. specialetape. En lang dag i sadlen. Et essentielt stykke udstyr for at få mest muligt ud af at udforske: cykelkameraet. Min er monteret på et aftageligt beslag monteret centralt på faldskærmen. Parachute er i øvrigt den letteste helhjelm i verden. En perle!
Tag 2
Starten var kl. 8 og begyndte fra folden med en transfersektion, der tog os over en anstændig stigning for at udforske specialetape 3 og 4, før konkurrencen blev genoptaget med specialetape 5.
Evalueringsprøve 3
Det var en naturlig rute, der var meget teknisk i toppen. Herefter kom sektioner, hvor det var vigtigt at holde en god fart, mens man gik gennem klipperne og til sidst afslutningen med fuld gas over en skovsti. Ingen fejl og en god følelse. Jeg kom 4.
Evalueringsprøve 4
Weekendens korteste specialetape, lidt over 1'25'' løbstid, men med mange fælder med træer, der bare ventede på at blive fanget i styret og snævre sving, hvor det var svært at holde en god fart. Jeg var ikke i stand til at finde det rigtige tempo, og jeg var glad, da jeg så målstregen. 18., det gør ondt!
Evalueringsprøve 5
En lang og mere teknisk version af den 4. midt i en skov. De fleste træer var fældet og stammer lå overalt. Mens jeg spurtede til start, fangede mit baghjul noget, og jeg faldt næsten. Jeg undgik lige et fald. Det gik næsten i stå. Resten af mit løb var meget middelmådigt, og jeg endte på en 13. plads.
Jeg var skuffet over min dag, men det var tid til svævebanen igen for at udforske etape 6 og 7 den følgende dag. Der var meget arbejde, der ventede på mig for at bevare håbet om at få noget tid tilbage.
Tag 3
Dagen begyndte med specialetape 6, weekendens mest anstrengende. Der var virkelig lange, flade strækninger i skoven, hvor der var en konstant risiko for at sidde fast med styret, hvis man selv var lidt skødesløs, især da man blev mere og mere træt. Kort før den sidste nedkørsel på en skovsti medførte en del af ruten med en del cykling en del fysisk udmattelse.
Desværre kom vi til ulykkesstedet under dette løb. En kvindelig bilist kom til skade, men på så hurtig en strækning var det utænkeligt at stoppe uden forudgående varsel. De øvrige bilister blev senere standset på ulykkesstedet.
Der blev diskuteret på folden, om alle skulle ind på specialscenen igen eller bare dem, der blev stoppet. Mine ben var for svage til at gøre det igen, men af fair play grunde besluttede jeg at gøre det igen ligesom alle de andre ryttere, der heller ikke blev stoppet.
Som jeg forventede, manglede jeg styrken. Uden nogen varsel gled mit forhjul, og jeg befandt mig på jorden. Det var lige hvad jeg manglede. Jeg burde faktisk indhente tid, ikke miste den! Jeg blev 10. Jeg var træt!
Sidste specialetape
Specialetapen med weekendens DH. Jeg var fast besluttet på at give alt. Jeg satte nye dæk på, mit udstyr var fantastisk og jeg var ved godt mod igen! Da jeg startede på specialscenen, havde jeg med det samme følelsen af, at "det her kunne ikke blive bedre". Du leder altid efter denne følelse, men du finder den desværre kun for sjældent! Bedømmelse: For det tredje, en god måde at afslutte løbet på!
Endnu en svær weekend! Op- og nedture og i sidste ende en 5. plads, der tillod mig at blive 3. i sæsonstillingen. Regelmæssighed er virkelig nøglen til at forblive i topbeslaget. Nå, det er teorien. Men så kommer øvelsen!
Nu er der to dages test med Trek og Fox, og så fortsætter vi i Whistler om to uger.
Fotos: Jeremie Reuiller