Selvom det nu er anden sæson af Enduro World Series (EWS), føles alt stadig nyt. Løbet i Skotland var også det første store løb uden Fabien Barel. Han er stadig fanget i sit korset og krydser fingre for os hjemmefra. Fab kan ikke vente med at angribe igen.
Efter Chile var det en ny lokation og – for de fleste af Canyon-besætningen – et ukendt land, der skulle erobres. Men for Joe Barnes - vores "Top chef" – denne runde af EWS bragte en særlig portion spænding med sig. På hans "hjemmebane" skulle Joe virkelig imponere os og konkurrenterne. En typisk skotsk rytter som Joe ved præcis, hvad han kan forvente i løbet. Klar hjemmebanefordel - og derfor er det næppe overraskende, at han blev noteret som en varm sejrskandidat af de lokale bookmakere.
Ankommet med tykke jakker, varmeblæser og masser af regnbukser, blev vi nærmest skuffede, da vejret viste sig fra sin helt atypiske, smukkeste side. Bortset fra den regnfulde torsdag den 29. maj var vi konstant velsignet med solskin. På den anden træningsdag var det en kæmpe mudderkamp, men etaperne var næsten helt tørre, da løbet startede. Så der var kun tilbage at løse problemet med de mange rødder, smalle træer og grimme stejle trappetrin. Sidst, men ikke mindst, var løbet med næsten 100 kilometer og 3000 meters højdeforskel fordelt på to dage absolut ingen småting.
Vores lokale helt Joe viste på førstedagen, at han er en styrke at regne med, og som den første forfølger indtog han andenpladsen i en fuldstændig blandet placering. Man skulle kigge to gange for at finde de faktiske favoritter på ranglisten. Ludo May havde også en blandet første dag og befandt sig midt på ranglisten.
Ines Thomas' konklusion efter den første løbsdag, lørdag den 30. maj:
“Løbet er så brutalt krævende, især pedalpassagerne. Man er totalt gulvbelagt, og så går det meget stejlt ned ad bakke, så er der træer overalt, som man først skal dukke igennem og rødder, som man hele tiden skal undgå – det fik mig virkelig i gang.”
Helt udmattet blev det ikke mindre anstrengende at fortsætte søndag den 1. juni omkring klokken 8. På anden del omkring det kendte trailcenter i Glenntress kunne Ines forsvare sin femteplads fra dagen før på de fladere og mere pedaltunge etaper. Desværre blev Ludo ved med at miste sin rytme i de mørke skove og måtte nøjes med en 30. plads i slutningen af løbet. Med startnummer 34, men en knap så ideel startposition på grund af seedningen i Chile, førte starten af Joes løb på dagens sidste og længste etape til et opgør mellem ham og anføreren Nico Lau. Brutale jubelsalver ekkoede gennem de skotske skove, mens den "Top chef" slået ind på de sidste kilometer af etapen. Skubbet af adskillige tilskuere og løbskolleger viste tidsmålingen en samlet tredjeplads til Joe. Historisk! Fordi det var det første podie for en brite i Enduro World Series!
Joe beskriver sit højdepunkt i weekenden sådan:
”Efter den hårde første dag var jeg ret træt i søndags. Så tog jeg en venstresving perfekt og tænkte: 'Åh ja, det var perfekt! Sådan skal det være!' I det øjeblik stod det klart for mig, at jeg havde fundet det rigtige tempo for i dag, og resten gik af sig selv.”
Som i Chile havde arrangørerne af EWS også de rigtige instinkter med Skotland. Landet viste sig fra sin bedste side med de hjertevarme lokale, dets ryttere og stier. Løbet har også sat en ny standard med hensyn til sejhed. Alle var enige om, at der skal gøres meget for at være på forkant.
Bliv på styret - vi hører fra dig igen i midten af juni med en særlig 'Entry'!