Arrangementer: Som en af de første begivenheder i år deltog vores redaktør og tidligere professionelle Flo Nowak i Zürich-Zermatt-løbet. Som en del af pressebegivenheden BMC Teammachine SLR blev der tilbudt en ret usædvanlig prøvetur som en del af Chasing Cancellara Challenge fra Zürich til Zermatt. Med omkring 500 deltagere blev afstandsreglerne overholdt med korte intervaller på den 280 kilometer lange rute fra Zürich til Zermatt. Den største forhindring var helt sikkert de 6500 højdemeter og selvfølgelig det faktum, at man ikke måtte bruge en slipstream bortset fra de første 30 kilometer.
Chasing Cancellara Challenge Zürich-Zermatt var den første begivenhed på min dagsorden siden Corona. Dagen før i Zürich fik en rolig start. Efter at jeg havde modtaget mit BMC Teammachine SLR og tilpasset det til mine behov, tog jeg på en afslappet tur gennem Zürichs smukke bymidte og derefter langs Zürichsøen.
Cyklen passede og benene blev kørt løst. Takket være den perfekte støtte fra Zurich Tourism kunne vi flytte ind på vores hotel lige ved siden af startlinjen efter turen, hvilket var en væsentlig fordel i betragtning af de tidlige starttider. Efter en tidlig middag for at fylde tankene op, gik jeg lige så tidligt i seng til min "lur".
Så her er dagens første udfordring inden selve starten: at stå op, for efter en kort power nap gik alarmen klokken 0:30. Efter en dobbelt espresso og en lille bid mad, lagde jeg ud klokken 1:57 med et lys og en refleksvest til mig.
Lige fra start, fuld gas og virkelig acceleration, kunne jeg gøre op position efter position, så jeg ved 2. checkpoint allerede var i 3. position. Køreturen gennem natten var virkelig sjov og lettere end forventet. Selvom der ikke var kørt store pas, viste kilometertælleren efter godt 100 km 2000 højdemeter. Alt gik godt indtil halvdelen af løbet, og jeg lå på 2. pladsen samtidig med 3. På 1. pladsen indtil da var den schweiziske elitemester og EuropeTour-professionelle Justin Paroz.
Men så kom Grimselpasset, som fører til over 2100 meter, en stigning på 26 kilometer, der var hård. Her måtte jeg sætte farten lidt ned og køre i mit eget tempo, så jeg lå på 5. pladsen i toppen af passet. Heldigvis havde jeg gode supportere på banen med BMC-mandskabet, som gjorde mit liv lettere. Da vi ankom på toppen, lå der en halv pakke ost.
På det tidspunkt kunne løbet godt have været forbi, fordi hovedproblemet var, at jeg næsten ikke kunne spise. Jeg tog kun kringler eller ost med ned, hvilket er lidt sølle i yderligere 2000 meter og 100 kilometer. Med en topfart på godt 106 km/t satte jeg kursen mod dalen og gik mod Visp, hvor opstigningen til Zermatt begynder. Jeg var stadig i top 5 her, men min styrke var stort set opbrugt. Ikke gode forhold, når du stadig har 30 km og 1200 højdemeter foran dig. De første meter gik ok, men så var det bare et helvede for mig, for jeg kunne næsten ikke presse pedalerne og måtte endda stoppe 3 gange og stå af cyklen et øjeblik.
I mit hoved regnet jeg ud, hvor lang tid jeg skulle bruge, hvilket ikke gjorde det meget bedre, for jeg havde sjældent mere end 10 km/t på speedometeret, hvilket gør en køretid på 30 timer i næsten 3 kilometer. Så der var ingen ende i sigte.
Selv de sidste hjælpestationer hjalp ikke længere, for jeg kunne næsten ikke spise og drikke alligevel. Til sidst kom Zermatt dog inden for rækkevidde og efter en køretid på 10:48 timer og en løbstid på 11:05 kunne jeg blive nummer to i 2-klassen for mænd og 30. i hele løbet. Jeg forbrændte næsten 13 tusinde kalorier alene på cyklen og tilbagelagde i alt 12 kilometer med 281,2 højdemeter. Det er omkring 6486 gange til Zugspitze fra Garmisch.
For mig var det bestemt en fantastisk begivenhed og en stor oplevelse. Turen om natten og ind i solopgangen var særligt imponerende, og ruten var også gigantisk. Det er stadig at se, om jeg kommer tilbage snart.
Efterlad en kommentar