Test / MTB: Vi havde den heldige mulighed for i vid udstrækning at teste den nye teamcykel fra Karl Plattt, Urs Meier og Co. med Bulls Wild Edge 2020 længe før den blev sat til salg. Med en helt ny ramme afslører racerfilen uanede spor-egnethed uden at glemme dens race-DNA.
Bulls Wild Edge 2020: Nyt stel til hårdheden i hverdagsløb
The Wild Edge har været "arbejdsværktøjet" for Bulls-holdrytterne omkring Karl Platt, Urs Meier, Simon Stiebjahn og Alban Lakata i flere år. Til 2020-modelåret får XC-Fully dog et helt nydesignet stel, som på den ene side bevarer egenskaberne og orienteringen fra den tidligere cykel, men samtidig skulle være bedre tilpasset hverdagens racerløb, f.eks. Cape Epic. Den nye Wild Edge fås naturligvis også kun med carbon stel, som det sømmer sig for en cykel af denne klasse.
Først og fremmest lavede designerne nedskæringer på den bagerste trekant: Selvom denne stadig får 100 mm fjedervandring ud af dæmperen, er forbindelsen blevet fuldstændigt redesignet. Takket være et kortere vippeled er det nye stel væsentligt og mærkbart stivere ved acceleration, og den progressive kinematik ved også, hvordan den skal håndtere større stød. Apropos stivhed: bundbeslagets område har også fået en makeover og vrider sig næsten ikke mere, selv under kraftig acceleration. Dette muliggøres blandt andet ved, at muligheden for at montere en forskifter i fremtiden vil blive undværet og derfor kun er afhængig af 1-gears drev. Enhver, der ser på startfeltet i XC- eller maratonløb, burde ikke være i tvivl om denne beslutning – den anden kædering forsvinder mere og mere.
Den måske vigtigste ændring i forhold til forgængeren er i geometrien: Denne er blevet tilpasset de stadig mere krævende XC-ruter, så Wild Edge 2020 opfører sig godt selv på ujævnt terræn og ikke spilder unødvendige sekunder. Her følger du den gennemprøvede model af Black Adder race hardtail, den ene lignende ændring til sidste sæson. Hovedrammen på Wild Edge vokser derfor i længden, så korte stilke også kan rides komfortabelt. Især i teknisk krævende terræn er det meget nemmere at styre styret og dermed holde sig på sporet. Samtidig kunne kædestagene forkortes med 10 mm, så cyklen ikke bliver unødvendigt lang og stadig klarer hjørner godt. Med denne ændring i geometri sætter Bulls Wild Edge 2020 rytteren i en mere central position på cyklen.Den ekstremt slappe styrevinkel på 68° bidrager også til jævn kørsel.
Bulls Wild Edge 2020: Første køreindtryk
Længe før den egentlige salgsstart havde vi mulighed for at sætte en af Bulls Wild Edge 2020-teamcyklerne igennem dens tempo over længere tid. Det første blik på vores testcykel gør det klart: Dette er en racercykel! Den lave forende med en flad stang og negativt monteret frempind, samt en hævet sadel med en aggressivt justeret sadel, får cyklen til at se hurtig ud, selv når den holder stille. Her skal det siges lige i begyndelsen; Vores testede teamcykel adskiller sig i nogle detaljer fra den kommercielt tilgængelige topmodel med hensyn til udstyr. For eksempel installerede vi de nye Shimano XTR-systemhjul, mens DT Swiss XRC1200-serien bruger carbonhjul. Dette burde ikke gøre for stor en forskel med hensyn til vægt eller ydeevne.
Men når du sætter dig på cyklen, er siddestillingen behagelig, og det aggressive indtryk bekræftes kun i begrænset omfang – i positiv forstand. Som man siger, "Det er behageligt at sidde på cyklen". Dette giver en god følelse fra første meter, en masse sikkerhed og øger harmonien mellem cykel og rytter. Med den nye geometri har Bulls fundet et godt kompromis mellem sportslighed og komfort til lange distancer.
Cyklen bekræfter allerede sin sporty orientering, da den langsomt ruller op. Trin på pedalerne omdannes konsekvent til fremdrift og giver dig lyst til mere. Wild Edge opfordrer dig til at køre hurtigt, og så de første mellemspurter sniger sig ind. Kommer du ud af sadlen med stødet åbent og kaster alle wattene i balancen, kan du fremprovokere en let vippe i bagenden. Intet problem for rigtige racere, som alligevel kortvarigt betjener fjernbetjeningen til chassiset på venstre styrgreb. Når du har trykket på den, får du en racercykelfølelse, og cyklen viser sine gode stivhedsværdier i praksis. De velkørende Schwalbe-dæk, de nye XTR-hjul og den lave totalvægt klarer resten. Så de første højdemeter på asfalt bliver nemt ødelagt.
Vi fortsætter på op ad bakkestien. Den stejle sæderørsvinkel er mærkbar her. Selv på stejle ramper sidder du pænt over bundbeslaget og kan omsætte din egen styrke til fremdrift. Den lange rækkevidde og lave styrhøjde kompenserer for de korte kædestag, så du virkelig skal fremprovokere et stigende forhjul. Udvalget af gearforhold på Wild Edge er fuldstændig tilstrækkeligt på stigningerne, og du befinder dig sjældent på det sidste reservehjul. Hvis tingene bliver lidt mere tekniske, gør affjedringen et godt stykke arbejde, og du har næsten altid trækkraft til det næste angreb.
På grund af de stadigt sværere ruter blev der lagt mere vægt på den nye Wild Edge's downhill-ydelse. Alligevel skal du ikke forvente en legende trailcykel med et komfortabelt chassis. Bulls Wild Edge ønsker at blive flyttet ned af bjerget så hurtigt som muligt og arbejder her med den største præcision. På grund af den slappere styrevinkel og den lange rækkevidde er cyklen ekstremt stabil på stien, selv ved højere hastigheder. Bliver det lidt strammere, så spiller de helt korte kædestag ind. Cyklen manøvrerer rigtig godt rundt i snævre sving. Et sandt downhill-højdepunkt var den nyudviklede bagerste trekant. Tyngre slag blev absorberet så godt, at indtrykket blev gjort på mere end 100 mm bagtil.
Dani siger
Hej
Hej
Lille sidebemærkning: Holdkøreren til Bulls Rennhobel hedder ikke Urs Meier (kan ikke forklare mig, hvorfor dette navn står to gange forkert i teksten), men Urs Huber.
Mange tak for rettelsen.
Hilsen fra smukke Schweiz & kør videre
Dani