Med Sparkassen Neuseen Classics – alt om brunkul Søndag var det fjerde løb i GCC-serien. I godt humør rejste vi hjem til vores sportsdirektør og hovedkvarteret for Rothaì Sports.
Da kursen var næsten helt ændret, brugte vi ankomstdagen om lørdagen til at udforske ruten, og så efter at have delt rummene op og set hinanden igen, gik vi til den nye rute. Efter at vi havde kørt et par kilometer af den nye rute og frem for alt tilstrækkeligt inspiceret den nye mållinje, var det tid til startdokumenterne
Saml op. Bagefter var der stadig masser af nye sponsorgodter fra Lawi og Multipower, så vi efter de sidste par ugers snavsede regnfulde løb kunne starte igen med knaldhvide sokker og fortsat være forsynet med tilstrækkeligt med geler og barer under løbene.
Om aftenen, tro mod ritualet fra de sidste løb, tog vi til italieneren. Mottoet: Is virker altid blev derefter kontrolleret for nøjagtighed, og så var der et lille måltid til marchen tilbage til hotellet. Vel fremme var løbsbriefing af vores træner Ronny Freiesleben på dagsordenen. Han gav os nogle flere vigtige tips
Rute, som han kender ret godt fra træningen og allerede har forberedt os på de annoncerede vindforhold. Kort efter faldt vi alle trætte i seng.
Klokken 6:30 ringede vækkeuret igen, og vi mødtes alle sammen til morgenmad. Derefter forberedte alle sig individuelt til løbet – de væsentlige dele: påklædning, madpakke og justering af de sidste småting på cyklen og så gik vi mod start. Vi kørte de sidste 5 kilometer før mål en sidste gang og startede løbet klokken 9:25 skarpt.
De første kilometer gennem byen Leipzig var meget stille. Vinden uden for byen så ud til at have haft en varig effekt på chaufførerne, og så det var hurtigt, men velordnet ud af Leipzig. Som så ofte holdt vi os forrest i feltet for at undgå fald. Den første fartstigning kom efter næsten 15 kilometer, og vores drenge spillede en nøglerolle i det.
Marken jagede langt ude over mindre gader og jagten på hovedpræmien af de Neuseen klassikere startede så langsomt nu. Herefter fulgte flere angreb og efter næsten 30 kilometer dannede den første gruppe på fem ryttere, hvor vi var godt repræsenteret med Manfred og jeg selv. Det var dog ikke alle hold, der var tilfredse med det, så gruppen fortsatte med at vokse over de følgende kilometer, og Friedrich fandt også på det. Forskellene i præstationer og interesser inden for gruppen var ret store. Derfor gik det aldrig rigtig gnidningsfrit i teten, så andre kørere nogen tid efter kunne indhente det. Til vores fordel, for Bernd og Till benyttede sig også af denne mulighed. Med nu fem ryttere i den 23 mand store spidsgruppe kunne vi gennemføre de sidste 30 kilometer
styre gruppen meget godt indtil målet.
Der var stadig isolerede angreb, men de blev alle hurtigt neutraliseret. På de sidste par kilometer satte vores to erfarne ryttere, Bernd og Manfred, et så højt tempo, at det ikke var muligt at angribe yderligere, og vi havde hvile nok til at finde vores positioner. 2000 meter før mål stillede Friedrich og jeg op på tredje- og fjerdepladsen og sikrede dermed en rigtig god startposition til spurten. Friedrich tabte kun snævert til Marek Bosniatzki. Andenpladsen var booket. Daniel var i stand til at vinde spurten af feltet, der fulgte.
En blæsende dag sluttede, hvor vi prøvede meget og altid havde indflydelse på løbet. Til sidst nåede vi desværre kun andenpladsen i holdklassifikationen, men det gør os ikke mindre stolte. På dette tidspunkt vil jeg gerne lykønske Bürstner-Dümo-holdet med den stærke holdpræstation og dagens succes.
Til sidst en stor tak igen til vores sponsorer for det fantastiske materiale, som ikke har svigtet os indtil videre, og den store opbakning på stedet fra Rothaí Sports og supervisorerne, der rejste med os.
Vi ser og hører os i Hockenheim,
Stefan.