Efter min uønskede tvungne pause tog jeg sydpå i februar for at samle de første træningskilometer på racercyklen.
I modsætning til de tidligere træningslejre, hvor jeg havde lånt en cykel, kunne jeg takket være GREEN'N FIT tage BMC-holdcyklen med og køre på den. For udover cyklen (tak BMC :-)) fik jeg også forsynet med cykelkufferten fra B&W (tak B&W :-)).
Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk over for at pakke min lille sorte BMC-killing i en “kuffert”, fordi lufthavne ikke ligefrem er skånsomme med bagage, som sædvanligt. Så var det tid til at pakke cyklen godt...
... og afsted mod syd til ...
Heldigvis var min bekymring ubegrundet! Både kufferten og cyklen overlevede turen (både flyveturen og bilturen ;-)) godt - det gjorde vi i øvrigt også -
og så BMC var straks klar til de første ture.
Efter at vi havde samlet, justeret og kort testet vores cykler på ankomstdagen, tog vi afsted på vores første tur dagen efter, meget motiverede. Ah, vi havde gode planer og ideer om, hvad vi ville køre... Kongens etape skulle være Ironman-cykelbanen. Men øen bragte os straks tilbage til jorden. Lanzarote er ikke Mallorca!
Vores hus lå i Playa Blanca. Det betød, at da vi drog nordpå, måtte vi kæmpe med de såkaldte "passatvinde" fra nordnordøst. Vores bjerge skulle være vinden, det var vi klar over på forhånd, men ikke at vi skulle kæmpe 10 km på 40 minutter på niveauet (uden for GA1) - ren hovedbiograf!!!!
Resultat: første tegn på hypoglykæmi efter 30 kilometer inklusive et supermarkedsrøveri! Så vi kom den første dag bag os med hårdt tilkæmpede 85 kilometer, som så førte til, at vi genovervejede vores tidligere lagte planer. For vinden skulle ikke blive mindre i løbet af ugen...
Befriet for enhver idé om kilometer og skiftet hovedet til "vind" (det tog lidt længere tid for nogle end for andre), kørte vi lidt efter lidt rundt på øen i løbet af de følgende dage og kunne opleve mangfoldigheden af Lanzarote - både landskabsmæssigt:
... såvel som kulinarisk:
To af de smukkeste ture, i kampen mod vinden, så således ud:
1. I syd
Så den første træningslejr på Lanzarote i 2015 fløj forbi på ingen tid overhovedet... åh, jeg ved ikke hvor mange kilometer eller højdemeter i alt... det gør heller ikke noget 😉
Det vigtigste: vi overlevede alle, og det var sjovt!!!
Vi ses snart, din smukke, blæsende ø!!
PS: Også denne gang forblev min BMC-darling intakt. Tak B&W for den flotte cykelkuffert!!!!!
Næste test følger, når der står: Mallorca, here we come 🙂
Efterlad en kommentar