Bike Build Story: Den sidste del af vores byggehistorie til vores Enduro. Hjertet i vores konstruktion er Orange Stage 6 aluminiumsrammen. Hvorfor denne cykel? I tider med Brexit og forbrugere, der var urolige af skandaler, tænkte jeg ved mig selv: Vi bygger en cykel af "regionale produkter": I vores tilfælde betyder det, at vi altid har forsøgt at finde det, vi leder efter i det europæiske miljø . Det lykkedes ikke altid, eller vi brugte ikke-europæiske dele, selvom de kun var tilgængelige som specialdele eller simpelthen ikke var tilgængelige. Historien skal eksplicit motivere til selvkonstruktion.
Orange Stage 6 struktur, lys og skygge
Med hver cykel, du selv bygger, afgøres skæbnen for komponenter på chassiset i sidste ende i en "trial and error"-proces. Du stoler på erfaring og intuition for at finde den rigtige blanding af komponenter. At en del virker på én cykel betyder ikke automatisk, at den også passer perfekt på en anden. Derfor, og fordi vi blot ville prøve nogle få ting, er mange dele blevet udskiftet én efter én. Men det er ikke nødvendigvis et kritikpunkt: Stage 6 blev kørt af et par testere, både tunge og langsomtkørende motorcyklister såvel som ret raske eksperter brugte den på stier og i cykelparker. Vi begrænsede også vores udvalg en smule, fordi vi gerne ville bruge "Made in Europe".
Tune Endurorider-hjulene holdt op. Selvfølgelig slides lejer efterhånden, og egerspændingen aftager lidt med tiden. Men alt i det grønne område. Kun de stadig hyppigere lyde fra navet i baghjulet er virkelig negative. Dette kunne afhjælpes med delvis adskillelse, rengøring og smøring. De lette Tune Enduro-ryttere har i mellemtiden måtte vige pladsen for Crank Brothers Synthesis-hjulene. Hvorfor? For de passer simpelthen godt ind i vores testcykel. Men vil jeg anbefale Tune hjulene? Samlet set: ja. De er lette, overkommelige, fremstillet i Tyskland, ser godt ud... Jeg er også tilfreds med deres robusthed og funktionalitet.
Det var lidt anderledes med den anden komponent fra Tune: Jeg var ikke tilfreds med Smart Foot kranken. Stivhed var for eksempel ikke nødvendigvis en af deres styrker, og pasformene mellem de enkelte dele fremstod ikke altid præcise. Håndsvinget er nu også fjernet fra programmet af Tune. Du kan læse detaljer her:
https://www.velomotion.de/2018/05/aufbaustory-orange-stage-6-tune-fast-foot-kurbel/
Endelig kom der en White Industries M 30 inklusiv bundbeslag og 28 tands ring på cyklen. Andre drivdele måtte også miste fjedre. Bokskredsløbet med gearvælgeren var tiltalende, men 2 bagskiftere gav op i løbet af kort tid. Så jeg installerede først en Shimano XT bagskifter, som skulle være kompatibel. Indtil videre har det fungeret rimelig godt. Shimano bagskifteren dæmper bare ikke kædeklappen så meget, som jeg gerne ville, og det lagde andre testere også mærke til. Konverteringen til en Sram GX 11-trins skifter og bagskifter beroligede i sidste ende situationen. For mere gearområde skiftede jeg til en e*tretten kassette med 9-44 tænder. Kun kæden forblev den samme som det oprindelige valg, hvad drevet angår.
https://www.velomotion.de/2018/07/aufbaustory-orange-stage-6-die-schaltung-box-components/
Komponenterne har bevist sig i cockpittet. Styret gav plads til et bredere fra Enve, som lå på redaktionen – genbrugt, om man vil. Plusset i bredden tålte den orange godt. I størrelse L er der allerede en anstændig, ekspansiv last, der skal styres. Stilken blev erstattet af en Skov udskiftet, simpelthen fordi den fortjener at blive vist frem og den lille virksomhed fra Spanien passer godt ind i konceptet.
Der var ikke noget at klage over i siddeområdet, intet skulle optimeres. I mellemtiden udfører en XNUMX-post sit job her som en test, sadlen og klemmen er blevet tilbage. Efter adskillige timers drift kan supporten nu få en service og for at være ærlig: den har også brug for det, for sidespillet vokser nu hurtigt. Da det var en ældre model, skiftede vi de indvendige fjedre ud med stærkere i begyndelsen af testen. Understøtningen når altid pålideligt sin fulde længde, når håndtaget aktiveres, hvilket tidligere ikke var tilfældet uden begrænsninger.
Bremsesystemet er stadig overbevisende, alle kan blive venner med MT5 fra Magura. Let at dosere, meget kraft og, synes jeg, der er færre slibende lyde end med den faktisk mere ædle søster MT7.
Stage 6 chassiset
Vi puslede også med chassiset. Formel Selva bliver altid offer for mit skruetrækkerinstinkt. Men det er også bare skønt at kunne udskifte forskellige kompressionsindstillinger eller de tilsvarende shim-stabler så nemt. Derudover kan luftkammerets volumen ændres via olie og også elastomer volumen afstandsstykker, såkaldte Neopos. Selva kan tunes stort set perfekt, så den passer til næsten enhver rytter og næsten enhver præference. I mellemtiden springer en Marzocchi Z1 op foran, og den gør også sit arbejde yderst selvsikkert.
Med Rock Shox Monarch kunne vi virkelig godt lide bagenden af Orange Stage 6. Den reagerer godt, affjedringen bruges uden at haste igennem, og responsen er meget god, bagenden er altid følsom. Men vi testede også to andre bagdæmpere: DT Swiss R414 og Fox DPX2. DPX2 fik så lov at blive. Især i kompressioner og berms tilbød den mere støtte og beroligede også bagenden, når man træder i pedalerne. Jeg ville aldrig have klaget over bagenden i det originale setup, men jeg ville ikke tilbage til Monarch, Fox gør det lidt bedre.
https://www.velomotion.de/2018/08/daempfer-test-fox-dpx2-dt-swiss-r414-im-vergleich/
I hvert fald har det omfattende puslespil med fjederelementerne givet pote. Forskellige testere, alle meget gode kørere, som også er på forkant med racerløb, var meget positive over for kørepræstationerne. Bremseklemning er mærkbar, men mod forventning ikke rigtig stærkere end på de fleste andre cykler, trods den enkle bagkonstruktion. En let vippe, som allerede kan mærkes, når man træder ud af sadlen, eller når man træder meget ujævnt i pedalerne, kan hurtigt elimineres med kompressionstrinnet med lav hastighed.
Orange Stage 6s geometri
Hjulet har nok "pop" til at blive flyttet til en flyveposition. Samtidig er den stabil på banen. Udover chassiset skyldes den jævne kørsel også længden af bagenden, som med 450 millimeter ikke er en af de kompakte repræsentanter, og også på grund af den lange forende. Et 64o toprør, 462 mm rækkevidde og en styrevinkel på 65,5 grader resulterer i en akselafstand på 1245 mm med den lange hale. Det tårner tydeligt op over en Santa Cruz Hightower LT, for eksempel. Geometrien er dog ikke så ekstrem som for eksempel hos Nicolai eller Pole.
Med sin geometri hører cyklen til de moderne enduroer uden vovede vilde eksperimenter. Sådan føles det på sporet. Den ligger roligt og kræver en smule indsats i nogle situationer, især når den kommer meget tæt på. Det er dog meget nemmere at handle, end det visuelle indtryk antyder. Det skyldes blandt andet den overraskende lave vægt. Alt efter strukturen var vi mellem 12,4 og næsten 14 kilo. Dette placerer den i ligaen af carboncykler, hvilket sætter den sporty pris for aluminiumsstellet i perspektiv. Cyklen føles stiv nok, men uden konstant at ramme jorden som vi har oplevet nogle steder. Sammenlignet med andre, ældre, Orange cykler med en massiv afstiver på hver side af den bagerste trekant, er den nyere konstruktion med to afstivere pr. side stivere. Dette skyldes formentlig også det ændrede omdrejningspunkt med øget lejestøttebredde. Dækket gnider ikke mod bagenden i sving, hvis du virkelig lader det rive; det var tilfældet med ældre Orange cykler fra tid til anden.
I snævrere hjørner klarede vi os bedre, end databladet ville have antydet. Cyklen hører bestemt til kategorien glatkørende, uden at ville være "stædig" i en lige linje. Lav vægt, god lastfordeling og den aktive bagerste trekant inviterer eksperter til at lege. Den kan også flyttes ordentligt op ad bakke. Den håndterbare vægt, en moderne sædevinkel og den længere bagende hjælper. Bagenden gør også et godt stykke arbejde under et kædetræk og med et rundt trin. Derfor kan vi godt lide cyklen til all-mountain brug.
Den er stabil at køre og alligevel på en eller anden måde letfodet. Men jeg har stadig kritik: En flaskeholder kan ikke rummes på Scenen. Jeg kører med en hydreringspakke, så jeg er ligeglad, men for mange er det et no-go! Hvad der heller ikke er nødvendigt: Der bruges meget simple 0815 skruer til spjældsamlingen. Jeg er sikker på, at fyrene i Halifax diskuterede hver eneste bøjning i metalpladen i den udførlige ramme over ale eller cider - så hvorfor ikke tilføje lidt opmærksomhed på detaljer også her? Det har cyklen helt klart fortjent!
Konklusion
Alt i alt en hurtig, potent cykel, den tilbagelægger en anstændig distance og klatrer rimeligt. Hans styrker er klart i nedturen. Den foretrækker hurtige spor frem for tekniske snubler. Den vertikale integration, produktionen i England, det frie farvevalg, det er særlige egenskaber, der inspirerer mig. Det vigtigste er alligevel, hvordan cyklen føles på stien - og her satte Orange Stage 6 et stort grin på vores ansigter mange gange.
max siger
Hej, jeg cykler selv. Bare fantastisk ovn! Kan du fortælle mig, hvilken taske der er fastgjort til rammetrekanten?
Tak
Patrick siger
Sjovt, sådan en udviklingshistorie.
Ville det faktisk være muligt at køre Stage 6 med bagenden af Stage 4?
Køreegenskaberne ville dermed nærme sig min noget mere legesyge smag. 435 i stedet for 450 mm kædestag .... lyder fristende.
Forresten: Der er masser af rammetasker her:
https://www.bike-bag.co.uk/
https://www.instagram.com/dirtbag.utility.co/
http://www.alpinethreadworks.com/products/performance-satchel.html