MTB-nyheder: Enduro One på Ochsenkopf. For fjerde gang var Ochsenkopf den 26./27. august Mødested for Enduro One-racingserien. Efter mit første E1-løb i Aschau, som jeg også rapporteret her Så dette var den perfekte mulighed for at rejse tilbage til Fichtelgebirge efter mange år.
Da jeg ankom til campingpladsen fredag aften, var der allerede fyldt op som sædvanligt, og jeg var heldig, at jeg kunne få fat i en standplads til min campingvogn. Efter at have oprettet min weekendophold og grillet med campingnaboerne, var jeg glad for, at jeg ikke behøvede at sove i telt. Der var ingen mangel på regn natten fra fredag til lørdag.
Nysgerrig på baneforholdene efter regnen var vi til træning i lørdags. Da to af de tre etaper, der kunne trænes, var i cykelparken, brugte de fleste startere liften. Mens nogle af kollegerne allerede havde tilbagelagt de håndterbare lodrette meter til toppen, stod jeg stadig i liftkøen med min træningsgruppe.
Efter tre liftture og et par selvkæmpede højdemeter var træningstiden slut, og prologen var nært forestående. De fleste baner var igen tørre på grund af det bedste vejr, og jeg var motiveret til weekendens første måling.
Banedirektør og ejer af Bullhead House, Peter Hanke, havde udarbejdet fem etaper til kørerne. Prologruten var også sidste etape af løbet i søndags. I den nederste del af bikeparken var terrænet ret fladt, krydret med enkelte pedalgange mod målområdet. De krævende stenmarker, der skulle overstås her i de senere år, er fjernet fra ruteplanlægningen for i år og forbigået. Den enes glæde er en andens sorg, men mere om det senere.
Efter en solid 6. plads i prologen var min første løbsdag historie og det gode vejr ville bruges mest muligt. Så det var godt, at de officielle brusefaciliteter kunne findes i det nærliggende naturlige mudderbad. Med sommertemperaturerne var koldtvandsbruseren lige noget at køle af. I dårligt vejr ville det dog helt sikkert have forårsaget lange ansigter i folden.
Enduro One på Ochsenkopf, løbet
Søndag startede den første gruppe. Løbetstiden var sat til 2,5 time og virkede dermed tilstrækkelig til distancen 18km og 380hm. Til dagens første særlige test var det nemt at tage liften, hvis man havde lyst. Ligesom prologen blev 1. etape tæmmet, og derfor blev halvdelen af ruten kørt på en markeret eng for at undgå stenmarkerne i den øverste del af cykelparken. Da man først havde overvundet engen, der stadig var meget glat af morgenduggen, var de sidste meter tilbagelagt på cykelparkstien.
Efter en kort forbindelsesoverførsel var du allerede ved starten af den anden tidsmåling. Dette fik også lov til at blive øvet dagen før, og så vidste jeg allerede, at denne etape helt sikkert ville være min svaghed. Efter at være kommet ind på stien havde man kun kort tid til at nyde farten, før det kun var muligt at opbygge fart i begrænset omfang de næste 3 minutter uden at træde i pedalerne. Kort efter starten kørte den allerede for mig. Mens jeg cyklede, landede jeg på en rod og faldt. Et fejlfrit løb var nu nødvendigt for at indhente den tabte tid.
Etape 3 var det stik modsatte. Dette måtte ikke trænes på forhånd, og vi gik ned ad bakke i høj fart over en bred sti krydret med større sten og klippeplader. Her var det ekstremt svært at vurdere den rigtige hastighed og ikke at miste kontrollen på det delvist løse underlag. Jeg var glad, da jeg nåede tidtagningen uden at lave de store fejl.
Efter endnu en let forflytning, som min racerkollega Max Dorfer næsten dækkede fuldstændigt i en wheelie, var dagens korteste etape nært forestående. I liftbanen var ruten afmærket i mudret jord. Dette var synligt næsten til målstregen, så vi tog os tid til at observere konkurrencen. Det blev hurtigt klart, at det er ekstremt glat her, og med en etape på 40 sekunder var der mere at tabe end at vinde. Heldigvis kom Max og jeg rigtig godt igennem og var ikke blandt de mange bilister, der havde fået et fladt dæk her.
Fra det tidspunkt var jeg i det bedste humør, for jeg kendte allerede den sidste timing fra prologen, og løbet gik godt efter mine standarder, bortset fra et fald. En sidste længere forbindelsesfase og vi var ved start for sidste gang. Den sidste etape blev tacklet med lidt mere risiko end i prologen, og jeg sluttede på 4. pladsen i Pro-klassen med en samlet løbstid på 10:41:07.
Efter løbets afslutning talte jeg med banechef Peter Hanke om løbet. På grund af de tidligere års mange indvendinger om, at etaperne til tider var for krævende for hobbykørere, besluttede han sammen med stævneledelsen at undgå især stenmarkerne. Efter oplevelserne fra i år finder du sikkert den gyldne middelvej her ved næste udgave af Enduro One på Ochsenkopf, så alle burde få noget for pengene her igen. Man vil også gerne tilbyde et par ekstra etaper på Ochsenkopf, men her mangler arrangørerne simpelthen frivillige, der kan bruges som marskaler.
Enduro One på Ochsenkopf har igen bekræftet mit positive overordnede indtryk af denne racerserie, og jeg tror, at næste sæson vil jeg tilbringe endnu en weekend i Fichtelgebirge i en afslappet raceratmosfære.
Resultater af Enduro One ved Ochsenkopf med et blik
E1 Wild Childs U10: Kilian van de Haterd
E1 Wild Childs U13: Mika Raudies (RC Germania Weißenburg)
E1 Wild Childs U16: Tim Ratajczak (bedste cykelløb)
Special Stage E1 E-Bike: Michael Tiegs (HaibikeEnduroCREW2K17)
Prolog ♀: Raphaela Richter (Radon Factory DH / BSB Bayreuth)
Prolog ♂: Bastian Richter (29er Racing/BSB Bayreuth)
E1-gæst: Willi Lützeler (Cube)
E1 Begynder: Christian Rothenbach (Trailhouse / MSC-Fr.-Schweiz)
E1 Junior: Erik Wetzel (RSV Nordhausen)
E1 Senior: Sebastian Strehl
E1 Super Senior: Harald Krebs
E1 Sport: Maximilian Dorfer (Yeti Cycles DE)
E1 E-Bike: Sven Schreiber (Focus / Compana)
E1 Kvinde: Raphaela Richter (Radon Factory DH / BSB Bayreuth)
E1 Pro: Andre Kleindienst (Bergamont Hayes Factory Team)
Video af Enduro One på Ochsenkopf
Tekst: Thomas Rieger
Fotos: Nico Gilles
Efterlad en kommentar