Enduro One er nu en af Tysklands enduro-serier med flest deltagere. Det andet stop fandt sted den 27./28. maj i Aschau, beliggende i det smukke Chiemgau. Jeg blev opmærksom på serien sidste år, så i år er der to løb i mit program. Den rolige Aschau, der ligger i umiddelbar nærhed af Chiemsee-søen og ved foden af Kampenwand, lovede en fantastisk kulisse for min Enduro One-start.
Med campingvognen, vi købte om vinteren, kørte vi fra Deggendorf til Aschau og undgik selvfølgelig Autobahn. Det bedste vejr tog imod mig fredag aften. Efter en kort rundvisning på campingpladsen direkte ved messeområdet, som var begivenhedens epicenter, havde jeg allerede mødt de første kendte ansigter. Da min campingvogn desværre stadig er noget spartansk, skulle der findes en nabo, som kunne hjælpe mig med det nødvendige campingudstyr i weekenden. Olli og Rike fra Riol-Bikes, som jeg har kendt siden mine tidlige dage, virkede som de perfekte værter til dette, og weekendens første forhindring blev ryddet. Hurtigt fyrede op i grillen og årets første sommernat blev varslet.
Lørdag øgede den blå himmel og udsigten til Kampenwand motivationen selv ved morgenmaden. Efter at have set på rutedetaljerne gjorde jeg mig klar til en afslappet træningstur. En samlet distance på 15 km og 750 hm på løbsdagen burde ikke være et problem. Formatet på Enduro One foreskriver, at kun de teknisk sværere etaper må trænes. Etape 1 og 2 samt prologens rute måtte derfor ikke bruges under træning. Efter chaufførens briefing kom vi endelig i gang. Op ad bakke var det hele lidt mere krævende end forventet, og der skete en del på de til tider meget stejle ramper, der skulle overstås. Mens du på den ene side blev overhalet af en afslappet el-cykelrytter, passerede du på den anden side synligt udmattede deltagere, som skulle skubbe deres cykler på den første stigning.
Den første træning var stadig noget afventende, da der var et stort antal deltagere på banen i starten af den tre timer lange træning. Efter der stadig var lidt træningstid tilbage, gik jeg ovenpå igen. Denne gang blev jeg skubbet op ad bakke et par steder for at redde mine ben til løbets dag, det var i hvert fald min undskyldning. Da mange deltagere tilsyneladende sparede sig selv for denne indsats, var den anden træningsrunde på de mindre frekventerede etaper næsten i løbstempoet, og jeg var motiveret til den følgende prolog. Dette foregik lige ved siden af festivalområdet. Fra naboslottet Hohenaschau førte en grussti med utallige løse kurver ned til arrangementsstedet. Da en ren kurveteknik virkede for langsom her, dækkede størstedelen af feltet af kørere de fleste af svingene i en drift, hvilket førte til en særdeles god stemning blandt tilskuerne.
Jeg tilbragte aftenen væk fra eventområdet hos Max Seidl, som åbnede Bold Cycles showroom i Aschau i lørdags. Mange af de andre deltagere fulgte også denne invitation, og vi snakkede shop over en kølig øl til langt ud på aftenen. Hvis du er i området, bør du bestemt aflægge Max et besøg. Gratis stitips til området omkring Aschau er selvfølgelig inkluderet her.
Takket være en god placering i prologen kunne jeg tidligt komme ud på banen søndag og kunne i nogen grad undslippe årets første rigtige sommervarme. Etape 1 og 2, som ikke måtte trænes dagen før, viste sig at være rene pedalpassager, hvilket midlertidigt bremsede min motivation lidt. Desværre var min præstation her også ret skuffende.
Herefter var det tid til at tage højde igen og træde op til etape 3, 4 og 5, som alle var på et spor, der førte ned i dalen. På 3. etape kunne jeg spille til mine styrker og endte på en 2. plads på den ret barske etape, 4. etape var ganske acceptabel, hvorefter jeg desværre rodede ud på 5. etape og besluttede mig for at tage en kort tur ned ad bakken. Etape 6 var identisk med prologen fra den foregående dag, selvom hjulsporene under prologen så ud til at have fundet vej ind i de oprindeligt åbne hjørner, som nu godt kunne bruges. I sidste ende var det nok for mig at placere mig på en 14. plads i E1 Pro-klassen og en 22. plads i den samlede placering. I alt blev knap 400 ryttere i enduroklassen og knap 20 e-cyklister bedømt. Maximilian Dorf (Yeti Cycles DE) og Kathi Kuypers (Trek Gravity Girls) var de hurtigste.
For mig personligt var etaperne desværre ikke helt til min smag. De første to etaper var rene pedalpassager på en grussti uden tekniske krav. De øvrige etaper var for det meste vandrestier, der førte uden kurver over til dels groft skrå. Her skulle man lade bremserne stå åbne, håbe på godt materiale og have det nødvendige mod til at være rigtig hurtig. Så efter løbet gik jeg til banechefen Mario Mittermayer, som også driver en cykelbutik i Aschau. Under samtalen forklarede Mario mig, at der selvfølgelig er mange faktorer, der påvirker rutevalget i et løb som dette. Brugen af nabokampenwandbahn var desværre udelukket på grund af det store antal startere, da denne endnu ikke er sat op for mountainbikere og her frygtede lange ventetider. Derudover skulle ruten selvfølgelig være farbar under alle vejrforhold og frem for alt kunne holde til de hundredvis af deltagere uden at blive helt ødelagt bagefter. Enduro One-arrangementet i Aschau var en start på en fremtid for alle involverede i stedet med udsigt til yderligere begivenheder som denne på stedet. Efter en vellykket start er alle involverede motiverede til at fortsætte med at afholde arrangementet og frem for alt hele tiden at forbedre det. Området mangler ikke gode stier, det har jeg fået bekræftet af mange lokale, og så kan man håbe, at stihjertet vil banke hurtigere igen ved næste Enduro One-udgave i Aschau. Organisationen, stemningen og præsentationen af arrangementet var i top og under disse forhold kan man anbefale sådan et arrangement med god samvittighed.
For mig, efter nogle flere enduro- og downhill-løb og Rock The Hill Festivalen på Geißkopf, sker det allerede den 26. og 27.08. august. igen til et løb i denne serie. Den femte af i alt seks seriebegivenheder finder sted her ved Ochsenkopf i Fichtelgebirge-bjergene.
Efterlad en kommentar