Feltrapport af Marion Wittler / TEAM GREEN'N FIT
I weekenden 23. til 25. september afviklede Rothaus Riderman i Bad Dürrheim, efter min mening, det smukkeste løb i GCC-serien. Schwarzwald er ikke lige om hjørnet, men den lange rejse fra OWL er umagen værd i tre etaper: Vejret lovede at give alt igen, og derfor stod intet i vejen for en attraktiv cykelweekend.
Etape 1: Individuel tidskørsel, 16 km - 200 højdemeter
På grund af arbejde kunne jeg først tage afsted fredag morgen. Mit starttidspunkt for første etape var planlagt til 16:15. Så start tidligt for ikke at blive stresset. Ikke desto mindre var den mere eller mindre ude af bilen op på cyklen – men vi tager det, som det kommer. Jeg følte mig lidt ked af det, da jeg så materialet, som størstedelen af starterne klatrede op ad rampen med... tidsmaskiner, skiver, tidskørselshjelme, tidskørselsdragter... ser altid mægtigt imponerende ud. Og startlisten gav mig stor respekt... en del Bundesliga-ryttere var til start - mange ukendte navne fra blandt andet Holland, Belgien eller Schweiz. For mit vedkommende er jeg altid glad, når jeg ikke falder ned ad rampen, og derfor accepterede jeg tidskørslen som et nødvendigt onde – der skulle følge to fine etaper. Så bid tænderne sammen og igennem. Tiden var ok, men jeg var ikke rigtig tilfreds. Det var trods alt nok til 2. pladsen i min AK (16. samlet) og jeg kunne glæde mig til de følgende to dage.
Cykelnyheder: Beate Zanner og Manuel Kirfel vinder samlet Rothaus RiderMan 2016
Cykling: Den 17. udgave af Rothaus RiderMan fandt sted i Bad Dürrheim sidste weekend i fantastisk sensommervejr. Mere end 700 turstartere stod over for udfordringerne i det tre-dages etapeløb, som blev vundet af Beate Zanner for kvinderne og Manuel Kirfel for mændene. I kategorien Master II kvinder, […]
Etape 2: 110 km – 1700 højdemeter
Sov først! Taknemmelige starttider skaber altid en feriefølelse på Rothaus Riderman. Vejret klarede resten! Så klokken 12:30 gik vi i godt humør på banen. Med startfeltet havde jeg ingen illusioner om, at jeg kunne gøre mig gældende i det forreste kvindefelt, og så så jeg situationen som ret afslappet. Kør hvad du kan og kom sikkert frem var mottoet. Jeg har senest vidst siden Ötzi, at min bjergform ikke er dårlig, så jeg var ikke bekymret over det. Og: det virkede. God gruppe fanget, stigningerne blev kørt moderat, så der stadig var et par korn tilbage til eventuelle angreb. Det var rigtig sjovt! Og så den store overraskelse: Det var faktisk nok til en samlet 6. plads og sejr i mit AK. Så jeg fik lov til at tage førertrøjen på AK Master II om aftenen. Jeg var ganske vist en smule overrasket. Desværre er mit kryds sådan, at den lethed, hvormed jeg startede løbet, var væk... Jeg havde på fornemmelsen, at jeg var nødt til at bekræfte det nu... Hvordan kan du volde dig selv så unødvendig stress?
Etape 3: 87 km – 1150 højdemeter
Natten var urolig... på en eller anden måde kunne jeg ikke sove godt... men søvn er også overvurderet... så kl 11:00 tog vi afsted til sidste etape - igen med skønt vejr, men for mig lidt mindre afslappet end dagen før. Og alligevel virkede det igen. Fandt en god gruppe igen, brændte ikke ud på stigningerne igen - alt blev gjort rigtigt. Til sidst blev jeg belønnet med en samlet 7. plads og igen AK 1 - trøje forsvaret med succes i den samlede placering.
Fazit: Det gik bedre end jeg havde håbet, og jeg er fuldt ud tilfreds! Manuela var også i stand til at forsvare sin gule trøje mere end selvsikkert på trods af en truende influenzainfektion. Chapeau!
Kun Jonathan var uheldig, da han måtte opgive løbet på første etape på grund af en teknisk defekt. Jeg er sikker på, at han næste år vil kræve hævn! Og uanset resultaterne er det altid hyggeligt at møde medcyklister fra flotte hold, som pigerne fra Moskovs og Team Paintrain! Gutter, I gør det meget sjovt at cykle!
Tak til vores sponsorer, der som altid sendte os godt rustet ind i løbet! Cykle din vej! Vi ses til sæsonfinalen i Münster!
Efterlad en kommentar