Kommentar: Det er de sidste dages store emne. Efter en hændelse i Paris – Roubaix, hvor Movistar-professionelle Francisco Ventoso angiveligt kom alvorligt til skade på en bremseskive, forbød UCI de nye bremser, som først var tilladt i begyndelsen af året, fra feltet. Nu er det dog af afgørende betydning, at dialogen omkring skivebremser ikke dør, da det ville være en bjørnetjeneste at cykle.
Kommentar af Michael Faiss
Francisco Ventoso: Hvad skete der egentlig?
Ulykken og den alvorlige skade på Francisco Ventoso fik bolden til at rulle. Nyheder cirkulerede tirsdag aften om, at Ventoso havde fået et dybt snit efter kontakt med en bremseskive på et andet hjul. Omkring 12 timer senere udsendte Movistar et åbent brev fra sin skadede pro, der opfordrede UCI og rytterforbundet CPA til at forbyde brugen af skivebremser for at beskytte rytterens sikkerhed. Derudover offentliggjorde den 33-årige (dramatiske) billeder af sin skade og gav for første gang mere detaljerede oplysninger om ulykkesforløbet.
Så langt så godt. Dette åbne brev, billederne og frem for alt beskrivelsen af, hvordan ulykken skete, rejser dog flere spørgsmål, end de besvarer. Ventoso beskriver situationen, hvor han kom til skade på følgende måde:
"[...] i en pavé-sektor river et massestyrt feltet op, og adskillige andre ryttere falder. Jeg kan bremse i tide, men jeg støder ind i en anden pro foran mig, som også forsøger at undgå de ryttere, der er faldet foran ham. Jeg faldt ikke, bare mit knæ rørte bagsiden af hans cykel. Jeg fortsætter, men snart kigger jeg ned på mit ben: det gør ikke ondt, men det er dækket af blod, og jeg kan se bughinden, der dækker mit skinneben.
Denne beskrivelse er ret plausibel i sig selv. At se på billederne af Ventosos skade rejser dog et par spørgsmål – desværre kan jeg ikke spare jer for billederne, da de spiller en vigtig rolle. Ikke til svag mave:
Som du kan se ret tydeligt her, sidder såret på ydersiden af venstre skinneben. Følger man nu Ventosos oplysninger om ulykkesforløbet, må man uundgåeligt spørge sig selv, hvordan venstre ben på Movistar pro'en kom i kontakt med bremseskiven på den forankørende. Bremsesystemet er også placeret på venstre side af hjulet.
Selvfølgelig ved enhver, der nogensinde har faldet alvorligt eller er kommet til skade på en cykel, at hændelserne i ulykken ofte kun huskes vagt, og detaljerne bliver hurtigt forvirrede. Men Ventoso siger udtrykkeligt, at han ikke faldt - så det skal han stadig huske. Da der ikke er noget at rokke ved billedernes ægthed, må der være noget galt med Ventosos historie.
I sit brev fortæller Movistar-professionen også, at Etixx – Quick-Step-professionel Nikolas Maes også blev skadet af en skivebremse. Det ønskede Maes dog ikke selv at bekræfte, som hans racerteam meddelte i går aftes: »Det kan Nikolas hverken be- eller afkræfte. Han ved ikke, hvordan han kom til skade, for efter faldet var han fuldt fokuseret på at fortsætte løbet. Da han sad i ambulancen med Ventoso, troede han, at en bremseskive kunne være årsagen, men det kan han ikke bekræfte. Ligeledes kunne en anden del af hjulet eller brostenene have været årsagen til skaden."
Misforstå mig ikke: Jeg vil ikke beskylde Francisco Ventoso for at lyve på dette tidspunkt. Jeg ved godt, hvordan du har det efter et fald og en skade som denne, og hvordan du desperat forsøger at huske, hvordan ulykken skete. Detaljer sløres og følelser spiller også en rolle. Jeg vil heller ikke udelukke, at årsagen til skaden virkelig var en bremseskive. Jeg er meget mere bekymret over det, der fulgte, og frem for alt af UCI's reaktion.
UCI's reaktion: uvidenhed eller blind aktivisme?
Meldingerne om Ventosos skade og især det åbne brev skabte bølger i cykelverdenen. Det var selvfølgelig gryn til møllerne af adskillige andre chauffører, der havde advaret om netop et sådant scenario. Chaufførernes fagforening CPA følte sig også retfærdiggjort og opfordrede kraftigt UCI til at handle. Inden for blot 48 timer gav verdensforbundet endelig efter for presset og forbød foreløbig skivebremser fra professionel cykelsport. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen officiel bekræftelse på, at såret virkelig kom fra en bremseskive, og Ventosos forklaringer er ret tvivlsomme. Det ville dog være en verdensforenings opgave at håndtere det seriøst og professionelt og ikke at blive aktiv.
Selvom UCI nu har modtaget klapsalver fra mange sider for dette skridt, er en verdensforenings opførsel uværdig. For enten blev advarslerne fra fagfolk og teams faktisk ikke taget seriøst på forhånd, ignoreret og – meget værre – de ikke selv forholdt sig til de mulige problemer forbundet med indførelsen af skivebremser. Eller man kaster sin egen overbevisning over bord i blind aktivisme under pres udefra og i en atmosfære af hysteri. Begge muligheder er en skændsel for en forening med UCI's magt og ansvar.
Det er ikke helt usandsynligt, at UCI så muligheden for at bruge dette skridt til at bringe lidt ro på det anspændte forhold mellem foreningen og de professionelle. Der har trods alt manglet en tilsvarende reaktion på årsagen til følgebilerne i flere måneder nu - trods presset udefra.
Hvorfor skivebremser fortjener endnu en chance i professionel cykelsport
Indtil videre kan dagene med skivebremser i pro-feltet være talte. Det ville nu være vigtigt for foreningen, industrien, repræsentanter for holdene og fagfolk at sætte sig ned og snakke om, hvordan man kommer videre. Når de bruges korrekt, kan skivebremser bidrage meget mere til førerens sikkerhed, end de udgør en sundhedsfare. Hvorvidt man revurderer ovennævnte risiko for skader fra bremseskiverne eller udvikler beskyttelseskapper af f.eks. kulstof, er et åbent spørgsmål, men det ville være af stor betydning, at emnet blev diskuteret nærmere.
Tidligere var det primære problem, at der ikke var nogen egentlig dialog om skivebremser. Kørere og hold følte sig (forståeligt nok) nedladende og sat under pres af foreningen. Den efterfølgende, til tider forgiftede, dialog gjorde først og fremmest én ting klart: man skal give chaufførerne mere tid til at håndtere den nye teknologi og lære dens fordele at kende. Fordi et af argumenterne gentagne gange fremført af feltet mod indførelsen af skivebremser er vedvarende: kraften af fælgbremser ville være tilstrækkelig, kan dæk kun blokere. Det er netop det, der viser, at mange kritikere af de nye bremser endnu ikke selv har fået nogen erfaring med dem, fordi den maksimale bremsekraft kun er af underordnet betydning, når man sammenligner fælgbremser vs. skivebremser, hvis overhovedet.
Meget mere afgørende er to fordele, som skivebremser nyder godt af sammenlignet med konventionelle landevejscykelbremser, nemlig en markant bedre dosering og næsten konstant bremseadfærd uanset ydre påvirkninger. Mens spillerum mellem indtræden af bremseeffekten og blokering af dækket er meget lille med fælgbremser, tillader skivebremser en meget bedre modulation, der er mærkbart bedre for enhver hobbyrytter. Hvor mange fald skyldes bremsning? Hvor mange alvorlige skader har der været, fordi baghjulet ved et uheld låste sig ved en nedkørsel? Skivebremser kunne yde et stort bidrag til større sikkerhed her. Forudsat at du giver chaufførerne og teamene tid nok til at håndtere det, og du leder efter løsninger sammen med industrien for at minimere faren fra bremseskiver. De britiske kolleger fra GCN havde allerede sidste år beskæftiget sig med emnet via video og blandt andet også testet, hvor farlig en bremseskive er sammenlignet med flyveeger – enhver, der taler engelsk, bør se den underholdende video mindst én gang:
På dette tidspunkt ønsker jeg ikke at fremsætte en lidenskabelig bøn om, at skivebremser er redningen, og at fælgbremser er en sikkerhedsrisiko. Moderne landevejscykelbremser fungerer meget godt og har nu bevist sig selv på mange måder. Det ville dog være ærgerligt og næsten tragisk, hvis dialogen blev afbrudt på grund af denne hændelse. Ved korrekt brug kan skivebremser yde et væsentligt bidrag til førersikkerheden – men for at nå dette mål skal alle involverede parter sætte sig ned og tale om det som voksne. Det håber jeg.
Efterlad en kommentar