"Hvad kunne være bedre end at træde sammen for den bedste sag i verden?" Må jeg citere arrangøren af Lila Logistik Charity Bike Cup, Heinz Betz, på dette tidspunkt, og jeg må være enig med ham uden forbehold!
Weekenden i Ditzingen/Heimerdingen var min første hos Lila Logistik, og det perfekte arrangement fangede mig fuldstændig!
Desværre kunne jeg af kendte årsager først ankomme lørdag og kom også for sent til mødet og det første møde på Holiday Inn. Da jeg kom dertil, ventede mig en hotellobby fuld af cykler, supervisorer, embedsmænd, autografjægere osv. - det var som at være til et stort professionelt løb som Rund um Köln, Eschborn-Frankfurt eller Münsterland Giro før i tiden - og dette var det "kun" et velgørenhedsarrangement.
Så skete alt meget hurtigt - skiftede tøj, tog afsted til Ditzingen til Danilo Hondos afskedsløb. Efter endnu et møde i Riders Lounge begyndte præsentationen af de over 40 startere. Det ville være for langt at nævne alle navnene her - alle der har et navn i tysk og international cykelsport var med. Karsten Migels og Marc Bator ledede arrangementet, og hvad der føltes som flere tusinde mennesker deltog i dette forestilling.
Jeg bruger forsinkelsen til at kigge lidt på ruten og mig selv "at varme op" efter at jeg ikke havde været på cyklen i 5 dage og mærkede den slags kramper igen efter at have stået ud af bilen. Denne gang var der en trækkende fornemmelse i min lyske, som spredte sig til mine læg- og skinnebensmuskler under min krølle omgang. Jeg havde allerede mistanke om noget slemt, og så efter en kort før-øvelse måtte jeg desværre give afkald på starten.
Sammen med min "hold" Jeg nød stemningen på banen og tusindvis af tilskuere så frem til spændende dueller mellem cykelsuperstjernerne, mens de tidligere års store ryddede banen efter et par showomgange. Om aftenen var der et stilfuldt oplæg af holdkaptajnerne, sponsorerne og mange, mange interviews. Ved 22-tiden gik vi tilbage til hotellet – middag og fest inkluderet.
Så natten havde været kort, og jeg var rigtig glad for, at der ikke var tåge over det smukke landskab, og at jeg ikke havde kramper. Efter holdpræsentationen af mit landevejscykelhold startede Purple Race snart. Det er en skam, at Andre Greipel ikke kunne være der, men senest efter 1,5'eren “Opvarmnings omgange” Det var alligevel slut med en lukket formation og løbet startede.
Det var klart for mig, at jeg bare ville trille med behageligt, og det fungerede heldigvis perfekt. Der var ingen kramper, og det var en dejlig tur med masser af kendte i min 30 mand store gruppe. Ud over talrige samtaler fløj de 80 kilometer afsted, og start-mål området var der allerede "fuld", da vi havde gennemført 4. runde. Der var en stemning som en folkefest i luften, og vi nød det til sidst på eftermiddagen.
Så måtte jeg rejse hjem igen med tungt hjerte - jeg ville meget helst have besøgt Cannstatter Wasen sammen med de fleste af de andre holdkaptajner og organisationsteamet omkring Betz-familien - men det tillod andre forpligtelser desværre ikke. Jeg vil i hvert fald gerne endnu en gang sige mange tak for invitationen, og jeg kommer gerne tilbage, når vi igen træder i pedalerne for et godt formål den 03. oktober 2015!
Vi ses da, din Stefan
Fotokilde: Stefan Kirchmair/Sportograf
Efterlad en kommentar