Cykling: Ralph Denk er en doer. Som teamchef for Bora – hansgrohe-holdet har han haft stor indflydelse på tysk professionel cykelsport de seneste år. Vi talte med den 49-årige efter endagsklassikeren Liège-Bastogne-Liège. I interviewet fortæller han os blandt andet sine planer for Giro d'Italia, sine tanker om fremtiden for Deutschland Tour og sin mening om Tadej Pogacar og Remco Evenepoel.
Ottendepladsen i Liège sidste weekend til Patrick Konrad. Hvor tilfreds var du med resultatet?
Ralph Denk: Så for Patrick er ottendepladsen et stort resultat. Med Vlasov, Higuita og Hindley var vi der med vores bedste folk, som vi har til sådanne løb. Vi ville selvfølgelig gerne have kæmpet om podiet, det lægger vi ikke skjul på. Vi var allerede nummer to og tredje Liege. Men med vores tre store navne var der grunde til, at det ikke gik så godt. Så meget desto mere glædeligt, at Patrick træder ind og siger: "Okay, kaptajnerne kan ikke. I dag er min dag."
"Selvfølgelig fangede Evenepoel vores opmærksomhed dengang"
Hvordan forklarer du, at der med Tadej Pogacar og Remco Evenepoel i øjeblikket er to ryttere, der blot angriber 80 kilometer fra mål og så kan gå solo til mål?
Vi diskuterer det selvfølgelig også internt, og vi synes, vi har et passende svar. Vi har trods alt oplevet noget lignende på egen hånd. Peter sagan var også en kører, der sagde: nu kører jeg, nu spurter jeg, nu vinder jeg. I sin bedste alder vandt han alt på kald. Og så er der Juraj Sagan. Han har den samme mor, den samme far og den samme flid. Og han nåede så godt som en erfaren professionel chauffør, selvom han faktisk har samme genetik. Juraj trænede og trænede og trænede, men til sidst stoppede han. Og Peter – jeg vil endda sige i dag – trænede måske endda lidt mere afslappet. Men han er stadig blevet meget bedre.
Jeg kan stadig huske, da min juniortræner ringede til mig i 2018. Han var til et juniorløb i Frankrig og fortalte mig: ”Der er en fra Belgien, der lige starter ved kilometer nul og derefter krydser målstregen med et forspring på over 15 minutter. Hvad sker der der?" Selvfølgelig fangede Evenepoel vores opmærksomhed dengang. Jeg er realist, og selvfølgelig kan man nu sige, at de gør noget anderledes, at de doper sig eller har en anden tilgang. Men han var allerede så god som 17-årig, og derfor giver det mig styrke til at tro på, at det hele er ærligt.
Det er heller ikke sådan, at alle kørere i Soudal – Quick-Step-teamet i øjeblikket klarer sig bedre.
Nej, tværtimod. De andre hold har også deres problemer. Mange tidligere chauffører af vores har for nylig fulgt pengene. Ackermann, Formolo og Großschartner er rejst til UAE. Og når jeg vurderer deres præstation nu, vil jeg ikke sige, at de er blevet bedre. Nå, Formolo blev for eksempel nummer to for os i Liège. Og hvor var han i år?
Jeg så ham ikke.
Heller ikke mig. Det samme gælder for Großschartner. Og da Pogacar faldt, ville jeg have troet, at han kunne sige til sig selv: "I dag er min dag." Han kunne have gjort det samme som Patrick Konrad. Men det har han ikke. Det må der have været grunde til. Men hvad jeg mener med det: Det er ikke sådan, at vores kørere skifter til sådan et hold og så pludselig kører dobbelt så hurtigt. Ackermann vandt 15 løb om året for os. I UAE er det måske på et eller to nu.
Hos Jumbo - Visma får man derimod følelsen af, at bilister, der kører der, faktisk bliver bedre.
Hvis du spørger mig det, vil jeg også sige, at Jumbo – Visma-teamet i øjeblikket gør et bedre stykke arbejde.
Og alligevel har de ikke vundet de vigtigste løb for nylig.
Det er det fine ved vores sport, at man ikke kan planlægge alt.
"For nogle bilister forbliver vejbogen forseglet"
Hvad er din plan for Giro d'Italia i år? I er de forsvarende mestre efter Jai Hindleys samlede sejr. Det blev sagt, at Aleksandr Vlasov starter som anfører, men Lennard Kämna får også sin chance. Betyder det, at han ikke kommer til at jagte etaper som før, men også er planlagt som klassementskører?
Ja. Det er i hvert fald sådan, vi kommer til at gøre det. I sidste ende er det selvfølgelig benene, der bestemmer. Lad os se, hvor stort kløften er efter tidskørslen. Det vil vi så analysere. Men han vil ikke med vilje tabe tid denne gang.
Hvordan forbereder holdene deres kørere på en målgang? Nogle gange har man fornemmelsen af, at de professionelle – især ved snoede ankomster – ikke ved, hvordan den sidste kilometer ser ud.
Nogle kørere har styrker der. Inden løbet kigger de i roadbooken – det er altid tegnet pænt frem der – og husk det.Andre kørere har ikke deres styrker der, de har måske andre styrker. Jeg har oplevet begge dele. Der er også ekstreme eksempler. Med nogle chauffører kigger du i kufferten på den sidste dag af en stor rundrejse i landet, og du vil finde deres roadbook stadig forseglet.
Nu vil vi selvfølgelig gerne høre navne.
Nej, jeg kan ikke nævne navne der nu. Heldigvis er de tekniske chefer nu også rigtig godt rustet. Vi kan meddele rutens nøjagtige forløb via radio. Nogle bilister finder det nemmere og elsker at håndtere det. For eksempel er det nemt for mig at vide, at vi har besteget et bestemt bjerg i de senere år, og jeg husker ofte, hvem der vandt det. Men med nogle kørere snakker man efter løbet, og når jeg siger "Du har allerede besteget bjerget fire gange", siger de forbløffet "Nej, jeg har aldrig besteget bjerget." Så der er tilfælde som dette.
"Økonomisk er der ingen ligestilling mellem våben"
Sidste år lykkedes det dig at skifte til et hold for klassifikationskørere. Hvordan skal udviklingen hos Bora – hansgrohe fortsætte?
Vi valgte bevidst omvæltningen. Men vi vidste selvfølgelig også, at dette var et meget vovet skridt, et svært. Hvis jeg vil have hurtig succes, er den nemmeste måde at hente tre eller fire sprintere. Enhver af dem vil virke. Dengang kunne vi sagtens have fået tre-fire sprintere for de penge, vi skrev kontrakt med Sagan for. Men vi ville gerne have udfordringen og spille en rolle i store nationale turnéer.
Med Sagan vandt vi Paris – Roubaix. Med Hindley nu Giro d'Italia. Og ser vi på begge medier, kan vi allerede nu se, at Giroen klart dominerer. Tre uger, spændingen, seertallene, mediernes rækkevidde osv. Det har vores sponsorer fået væsentligt mere ud af. Jeg vil selvfølgelig ikke gå glip af Peter Sagans sejr i Roubaix, men det var selvfølgelig også en grund til omvæltningen.
Nu måler vi os op mod de helt store, selvom der rent økonomisk ikke er ligestilling. Det er krævende. Vi skal bruge vores budget lidt mere intelligent for at følge med. Det er en af grundene til, at vi tog en bevidst beslutning mod de ekstra udgifter ved at have vores eget U23-hold.
Det er så meget desto vigtigere, at du også kan stole på dine sponsorer.
Det er sexet, at vi har håndgribelige sponsorer. I Liège stod 65 medarbejdere fra hansgrohe for eksempel langs ruten. De var spændte og deltog i amatørløbet dagen før. Og når ejeren af Bora kommer til et løb, står han nogle gange selv ved siden af vejen og rækker vores chauffører drikkeflaskerne.
Det er ekstraordinære partnerskaber og giver os selvfølgelig alle flere følelser, end hvis noget land, en sheik eller en oligark stod bag. Men vi er realister. I fodbold er det nu almindelig praksis for hele stater at eje deres fodboldklubber. Vi må se, hvordan det udvikler sig i cykelsporten i fremtiden.
"I Tyskland er Tour de France det store højdepunkt"
Før eller siden vil Deutschland Tour formentlig også udvikle sig. Ville det være godt for tysk cykelsport, hvis det blev rykket op til WorldTouren? For så ville man endelig have et lokalt flertrinsløb i cykelsportens højeste klasse, men samtidig ville de små tyske Continental-hold ikke længere kunne deltage i det. Hvad synes en Ralph om det?
Åh, det er et meget filosofisk spørgsmål. Du skal passe på ikke at sige noget forkert. Men ved du hvorfor jeg kæmper med det her? De små hold er ikke i det biologiske blodpas. Jeg vil ikke beskylde noget Conti-hold for noget, men det er faktisk ikke helt fair. Vi er med i det biologiske blodpas, og vi betaler også for det med omkring 200.000 euro om året. Der er ingen anden sport som den. Så derfor synes jeg ikke det er rigtigt altid at køre sammen.
Hvis der var alternativer til Deutschland Tour i Tyskland, ville det heller ikke være et stort problem.
Absolut. Derfor siger jeg ja: Det er et meget politisk spørgsmål. Men når det kommer til Tysklandsturnéen, vil jeg hellere foretrække en anden dato. For i Tyskland er Tour de France det store højdepunkt. Alt, hvad der sker før det, er opbygning, er spænding. Det har Bayern Rundfahrt for eksempel også nydt godt af. Nu kører vi i Ungarn i maj, fordi Bayern Rundfahrt ikke længere eksisterer. Jeg ved heller ikke, hvorfor Deutschland Tour ikke bliver udskudt til maj. Det ville der være plads til. Og jeg tror, at emnet for udsættelsen er vigtigere end emnet om, hvorvidt Tyskland tur tæller for WorldTouren eller ej.
Bernhard Eisel arbejder for Bora - hansgrohe som sportsdirektør og samtidig kommenterer han cykelløb på Eurosport. Hvordan hænger disse to job sammen?
Jeg er selvfølgelig meget glad for, at mine sportsdirektører følger med i cykelløbene, når de ikke er på vagt.
Og hvis han kommenterer, må han følge hende.
Korrekt. Og han skal håndtere det intensivt og kan endda se en eller to ting, som vi ikke kan se. Måske ser han et talent eller nogle specielle træk.
"Dine tårer kommer til dig i cykling"
Lad os tage et kig på Tour de France.
Vi vil vinde en sprintetape med Sam Bennett og gøre det bedste, vi kan, for at forberede os til Jai Hindleys tourdebut. Han kommer til Tour de France som Girovinder. Det ville jeg nu ikke sige vi angribe podiet direkte. Det ville være overmodigt for hans første deltagelse. Men jeg stoler på, at han slutter i top 5.
Præmiesummen ved Tour de France er rimeligt acceptabel. I andre racer er de derimod relativt små.
Det er korrekt. Ved du, hvor meget vinderen af Liege - Bastogne - Liege får? 20.000 euro. Den, der kommer på 20. pladsen, får 500 euro. Jeg tror på, at løbsarrangørerne ikke længere kan betale. Arrangørerne i Liège går heller ikke hjem med flere millioner euro. Men generelt er det et problem i cykelsporten, at enhver løbsarrangør markedsfører sig selv. WorldTouren er ikke helt markedsført. I Liège er der andre reklametavler end på Flandern Rundt.
Jeg tror, at når hver løbsarrangør laver deres egen suppe, er det bare svært. Jeg kender de beløb, der betales for reklametavler i tennis eller i Formel 1. Det er der, tårerne kommer i cyklen. Disse sportsgrene er ganske enkelt meget længere, end vi er i denne henseende.
Interviewet med Ralph Denk blev foretaget af Michael Behringer.
Fotos copyright: Inscript
Efterlad en kommentar