Spektrum: Forbundsministeriet for transport (BMVI) havde sat sig et stort mål som en del af den nationale cykelplan 2020: De ønskede at øge den gennemsnitlige andel af cykling af den samlede trafikmængde på landsplan fra 11 procent til 15. Efter alt at dømme mislykkedes dette krav dybt. En undersøgelse fra Ludwig Maximilian Universitetet i München giver nu interessant indsigt i, hvorfor det er tilfældet.
Andel cykeltrafik inkonsistent på landsplan
Corona-pandemien har sikret, at flere og flere mennesker er gået over til at cykle, i hvert fald midlertidigt. Der ses en markant stigning i cykling, især i de større byer. Især i storbyområder som München, Berlin og Hamborg ligger andelen af cykeltrafikken et godt stykke over målet på 15 procent. I det landsdækkende gennemsnit nås denne værdi dog ikke.
Spørgsmålet om, hvorfor folk ikke regelmæssigt stiger op på deres cykler, er så meget desto mere interessant for planlæggerne. Det "Rad-Aktiv-Studie" Siden januar 2018 har LMU München forsøgt at klassificere gruppen af ikke-cyklister. Det er håbet, at undersøgelsen vil give indsigt med henblik på at udlede målrettede tiltag til at forbedre andelen af cykling.
Hvem er ikke-cyklisterne, og hvordan tikker de?
Ifølge definitionen af LMU undersøgelse tilhører gruppen af ikke-cyklister alle mennesker, der højst sætter sig på cykel en gang om måneden, eller som slet ikke cykler. Det foreløbige resultat af undersøgelsen, der forventes afsluttet i juni 2021, taler om godt 50 procent af alle tyskere. Interessant nok krystalliserer man sig i denne gruppe kønsforskel ud.
Så hører til 55 procent af kvinderne men til de ikke-cyklister kun 46 procent af mændene. Forskerne konkluderer heraf, at et vigtigt udgangspunkt er sikkerhed i cykling. De formoder, at med stigende sikkerhedsforanstaltninger vil andelen af kvinder blandt cyklister også stige.
Sociale klynger og flytning som stikkepunkter
er også vigtige demografiske faktorer og det sociale miljø. Andelen af cyklister falder med stigende alder. Samtidig identificerede forskerne såkaldte "sociale klynger". Folk, der fravælger cykling til pendling og hverdagsrejser, har ofte også over gennemsnittet mange cykelnægtere i deres miljø.
Den vigtigste faktor, som forskerne hidtil har kunnet identificere, er bopælsskiftet. Flytningen har stadig stor betydning for, hvem der bruger deres cykel regelmæssigt, og hvem der ikke gør. Hvilke mål, der kan udledes af undersøgelsen, vil dog først vise sig efter undersøgelsen er blevet evalueret.
Efterlad en kommentar