Test: Effektmåleren har ærligt gjort sig fortjent til sit navn som det vigtigste træningskontrolværktøj i de senere år. Ikke kun i den professionelle branche, men også for amatører og ambitiøse hobbycyklister, er kraftmåleren et must. Hvis du er heldig eller får nok til din drømmecykel, får du ofte modelvarianten leveret direkte med en effektmåler. En effektmåler er dog ikke kun en effektmåler her og tilgangen til emnet wattmåling kan være en helt anden. Vi var i stand til at teste den interne Shimano-effektmåler installeret upåfaldende i den seneste Dura-Ace-knap.
Effektmåler er ikke lig med effektmåler!
Tilgangen til effektmålere er og har været helt forskellig fra producent til producent de seneste år. Den mest logiske tilgang, som stort set har været fremherskende den dag i dag, er måling ved hjælp af strain gauges i krumtapområdet. En første tilgang er målingen i selve krankstjernen, her registreres momentet og forskydes i forhold til vinkelhastigheden, som følger af kadencen. Andre effektmålere måler i navet på baghjulet, i pedalen, i bundbeslagets aksel eller i krumtappen. Med de forskellige systemer er der selvfølgelig også forskellige karakteristika ved målingen. Billigere varianter måler nogle gange kun ydeevnen af et ben. Værdierne fordobles for at nå frem til den samlede præstation. Her står man naturligvis hurtigt over for problemet med unøjagtighed, da begge ben ikke altid er lige stærke eller genererer kraften med en tidsforskydning. For at undgå dette problem bruger Shimano en rigtig venstre/højre-måling i sin Dura-Ace-effektmåler og har installeret strain gauges i begge krankarme for at muliggøre en nøjagtig måling af kraften i begge ben. Den store fordel her er, at i forhold til de ellers meget præcise målinger ved hjælp af en krankstjerne, så beregnes balancen ofte ved hjælp af kadencen. Shimano-effektmåleren leverer dog væsentligt mere præcise resultater her på grund af dens struktur.
Shimano Dura-Ace effektmåler anmeldelse
Lad os gå lidt mere i detaljer med vores Shimano Dura-Ace-effektmåler. Kranken ser faktisk ud som alle andre Shimano Dura-Ace kranke, med den store forskel, at den kan måle effekt. Tja, hvis du ser nærmere efter, vil du, bortset fra prisen (1.149 euro), se, at noget er anderledes. For der er et lille dæksel på klingesiden. Her er monteret en lille lysdiode og tilslutningen til opladning vises under dækslet. Det permanent installerede lithium-ion batteri, som skal holde omkring 300 timer, når det er fuldt opladet, kan tilsluttes ved hjælp af det medfølgende magnetiske ladekabel. Der er også forskelle på den klassiske Dura-Ace krank på indersiden af venstre krankarm, fordi de indbyggede strain gauges er synlige her. Sidst men ikke mindst har du også brug for en pickup i form af en lille magnet, som fungerer som modstykke til kadencesensoren på rammen. Så meget for de optiske finesser, også fra den tekniske side er forskellene bortset fra effektmålingen kun meget små, for i vores tilfælde vejer Shimano Dura-Ace effektmåleren 53 gram med 39/175 tænder og en kranklængde på 716 mm, hvad lige 70 gram mere end modstykket uden effektmåler. Vægt bør ikke længere være en undskyldning. Som du allerede kan forestille dig, er strømmåleren udstyret med Bluetooth og ANT+ og er kompatibel med enhver cykelcomputer.
Shimano Dura-Ace effektmåleren scorer også point, når det kommer til pålidelighed, fordi vi ikke havde en eneste afbrydelse i vores testperiode på næsten 6 måneder og altid modtog pålidelige og meningsfulde data. Det er kun vigtigt at bemærke, at kranken altid har den nyeste firmware via Shimano E-Tube-appen, og at der jævnligt udføres en ordentlig nulpunktskalibrering. Dette gøres nemt ved at klippe cyklen af og placere den på et plant underlag inden afgang og justere krankarmen på køresiden lodret i forhold til jorden. Nu kan du kalibrere via Bluetooth ved hjælp af appen, med ANT+ ved hjælp af cykelcomputeren eller direkte på selve enheden ved at trykke på knappen på ladeporten.
https://www.instagram.com/p/B9Fq4Z_AYwT/?utm_source=ig_web_copy_link
FTP-test med Shimano Dura-Ace strømmåler
Til sådan en test skal du selvfølgelig også have det afklaret, at du virkelig er fit and fit for action. Så kan den klassiske FTP-test bruges til at bestemme præstationszonerne. Her tackles der efter 30 minutters opvarmning 20 minutter med maksimal (lige) præstation. Det betyder ikke, at du sprint med det samme, men at du sætter et højt tempo, som du kan holde i gang i 20 minutter, svarende til en tidskørsel. En jævn stigning på 20 minutter, et fladt stræk eller hjemmetræneren er velegnet til dette. Efter 20 minutters tortur får du en gennemsnitlig watt. Denne værdi ganges derefter med 0,95 og du får din FTP. FTP er den funktionelle tærskeleffekt, som angiver den værdi, der kan holdes i cirka en time. Ved hjælp af faglitteratur kan du nu udlede forskellige træningszoner til intervaller og grundenheder og dermed starte din træning med effektmåleren.
Nyttige træningsintervaller med effektmåler
Anaerob udholdenhed: 5 x 3 minutters intervaller ved 105-129 % FTP, med 3 minutters gendannelse hver.
Muskuløs udholdenhed: 5 til 12 minutters intervaller ved 91-105 % af FTP, med mindst 2 til 4 minutter regenerativ imellem. I alt bør intervallerne summere til 20 til 30 minutter.
Sprintkraft: 6 til 15 sekunder ved maksimal effekt med 3 minutters hvile hver gang. Det hele køres indtil gennemsnitsværdien af et interval er 10 % mindre end den højeste gennemsnitsværdi af hele intervalserien. Eksempel: I 2. interval nås 10 watt over 1000 sekunder, i 5. interval kun 900 watt og i 6. interval kun 870 watt. Her bør intervaltræningen afsluttes efter den 6.
Efterlad en kommentar