Tour de France historie: Alle cykelfans vil stadig huske den 21.07.2003. juli XNUMX. Set i bakspejlet blev den mest spændende duel mellem Jan Ullrich og Lance Armstrong afgjort den dag.
I 2003 viste Armstrong svagheder for første gang
Domineret siden 1999 Lance Armstrong (US Postal) Tour de France. Hans modstanderes fans håbede år efter år, men ingen troede rigtigt på en chance. I 2003 var texaneren dog ikke uovervindelig for første gang. Han tabte fem sekunder direkte i prologen Jan Ullrich (Bianchi), men kom så i form. Han gav tyskeren 43 sekunder i holdtidskørslen, cirka halvandet minut op til Alpe d'Huez. Med en føring på mere end to minutter på sin stærkeste modstander så touren ud til at være slut efter halvdelen af etaperne. Men så gled amerikaneren ind i en krise. I den 47,0 kilometer lange tidskørsel fra Gaillac til Cap Découverte tabte han 1:36 minutter til Jan Ullrich. Blot en dag senere tabte han endda 3 sekunder op ad bjergene til Ax-19 Domaines. Til dato har han ikke kendt nogen tidsintervaller til sin ulempe. Fra en komfortabel føring på over to minutter 15 sekunder blive.
Gul taske bringer ned gul trøje
ved det 21.07.2003 den sidste bjergetape af 100-års Tour of France var op til Luz-Ardiden. 15. etape startede i Bagneres-De-Bigorre og løb 159,5 kilometer over Col d'Aspin og Col du Tourmalet. Da der skulle følge en tidskørsel – og Ullrich så ud til at være den stærkeste tidskørsel det år – måtte Armstrong gå i offensiven. Men først testede tyskeren sin modstander. Allerede op til Tourmalet angreb han og voldte vanskeligheder for næsten alle sine ledsagere. Men det var for tidligt. Opgøret kom kun ind Sidste stigning op til Luz-Ardiden. Iban Mayo (Euskaltel – Euskadi) angreb, Armstrong og Ullrich kaldte. Da texaneren indledte sit modangreb, fangede hans styr en tilskuers gule taske i højre side. Mayo og Armstrong gik ned – det gjorde Ullrich ikke.
Bianchi chef Rudy Pevenage:
"Det var hans beslutning, at Jan ventede."
Jan Ullrich:
“Lance var den stærkeste i dag. Jeg kæmpede og trak alle stop. Men intet er besluttet endnu.”
Armstrong rejser sig og kører væk fra alle
De, der var faldet, satte sig tilbage på deres cykler og satte afsted i forfølgelse. Ulrich kørte videre. Den dag i dag er det uklart, om tyskeren er på sin modstander ventede eller ej. Ud fra tv-billederne er det svært at vurdere, om han satte farten ned. Det understøttes af, at de medfavoritter, der allerede var blevet efterladt, kun kort tid senere kunne indhente det efterslæb igen. Tyler Hamilton (CSC) red ved siden af Ullrich og gestikulerede vildt og advarede hele gruppen om at vente på den faldne gule trøje. I mellemtiden ville det være det Armstrong faldt næsten igen da hans højre sko gled af pedalen. Men denne gang var han heldig. Uden endnu et fald kunne han indhente en holdkammerat og Mayo, som også faldt. Det varede ikke længe, før der kom flere angreb. Til sidst gik Armstrong til sidst i mod - og forlod alle.
Lance Armstrong:
"Jeg vidste, at de ventede. Jeg gjorde det samme for Jan i 2001, da han faldt på Peyresourde-nedkørslen. Jeg opførte mig korrekt dengang, og han opførte sig korrekt denne gang.”
Ventede Ullrich eller ej?
Armstrong vandt etapen og var i stand til at udvide sin føring i det generelle klassement med 52 sekunder. 15 sekunder blev til 67. Det var beslutningen. I tidskørslen var Ullrich ikke i stand til at tage tid fra Armstrong. Tværtimod: Texaneren var elleve sekunder hurtigere. I sidste ende skulle han konkurrere i 2003 Tour de France 61 sekunder foran Ullrich vinde. Måneder senere reviderede Armstrong sin vurdering. Efter at have studeret tv-billederne kom han til den konklusion, at Ullrich ikke havde ventet. To år tidligere – i øvrigt præcis to år tidligere, dvs 21.07.2001 – Ullrich faldt på nedkørslen fra Peyresourde. Armstrong ventede demonstrativt, strakte sig på cyklen og kiggede rundt. Ullrich var i stand til at indhente det igen. Etapesejren gik ikke desto mindre til Armstrong.
Michael siger
Ullrich satte selvfølgelig farten ned, så det er forståeligt, at han ikke står af cyklen med det samme på stigningen. Hamilton irriterede dig nok mest, da han spillede op til seniorlæreren. Derudover kom Armstrong som nævnt i artiklen ikke umiddelbart på fode igen. Hvis Ullrich Armstrongs angreb (direkte før faldet) var gået igennem, kunne han have ventet på Armstrong på toppen i stedet for selv at komme ud af trit og samle 40'ere. Men det afgørende var nok, at Ullrich Armstrong ikke kunne slippe af med Tourmalet (og der manglede egentlig ikke meget). Derudover spillede det dårlige vejr ikke nødvendigvis Ullrichs kort ind. Derudover kan man også spørge sig selv, hvorfor han overhovedet gik ind i angrebet, da tidskørslen stadig afventede. Men tanken var nok at ramme Armstrong før Luz-Ardiden.