Cykling: I sidste uge var du i Gabon, nu kører du efter gode resultater igen i Dubai. Lucas Carstensen og Nikodemus Holler fra Team Bike Aid rejser meget. Ikke desto mindre har de to tyske pro'er sagt ja til et interview med Velomotion. Vi har også om Etapesejr af Lucas Carstensen og Samlet #2 af Nikodemus Holler på La Tropicale Amissa Bongo og om de kommende mål i Team Bike Aid.
På trods af den fremragende præstation i Gabon, vil nogle læsere ikke kende dig endnu. Hvordan vil du beskrive dig selv?
Lucas Carstensen: "Det er aldrig nemt at beskrive sig selv. Jeg vil beskrive mig selv som kosmopolitisk og eventyrlysten. Derfor min store interesse for cykelløb uden for Europa.”
Nikodemus Holler: "Jeg er en meget direkte person. For at være ærlig er jeg ligeglad med at være alles skat. Hvis ikke alle kan lide mig, er det ikke dårligt – det gør jeg trods alt heller ikke. Jeg har det også fint med mig selv, jeg er i fred med mig selv og jeg nyder også at bo i total ensomhed i en alpehytte i to uger. På den anden side elsker jeg selskab. Der er mennesker, jeg elsker mere end noget andet, og som jeg ville gøre næsten alt for. Det hele er ret selvmodsigende – og det er præcis sådan, jeg er, ikke så nem at putte i en skuffe.”
Hvordan kom du til Team Bike Aid? Hvad gør dette hold?
Lucas Carstensen: “I 2014 var jeg allerede til start som stagiaire i et par løb for Team Bike Aid. Derfor er holdet ikke helt nyt for mig, selvom nogle få ting har ændret sig strukturelt. I løbet af sidste sæson blev kontakten etableret igen. Bike Aid-teamet består primært af to ting: På den ene side det flotte racerprogram med løb af høj kvalitet verden over. På den anden side den kulturelle blanding af chauffører fra Afrika og Europa. Der er også en god og venlig atmosfære, som jeg tror er ekstremt vigtigt for succes.”
Nikodemus Holler: ”Det var vigtigt for mig at finde glæden ved at cykle igen efter at have gået glip af en WorldTour-kontrakt med Argos-Shimano i 2013 og en mildest talt svær 2014-sæson – både sportsligt og som hold. For at finde den glæde igen, skrev jeg under med Bike Aid i 2015. Jeg tror, at mange udenforstående afskrev mig med denne signatur. Det var bestemt et skridt eller to tilbage. Tre år senere ser verden dog meget anderledes ud: Jeg gik ikke to skridt tilbage, jeg startede bare. Ved at gøre det bragte jeg ikke kun mig selv, men hele Bike Aid-teamet til et andet niveau.”
Hvor er dine styrker? Hvordan vil du udvikle dig i fremtiden?
Lucas Carstensen: “Mine styrker er klart i spurten, selvom jeg til en vis grad kan klare mig over bakker. Denne evne kan bestemt stadig forbedres."
Nikodemus Holler: "Jeg er en meget let rytter. Min vægt svinger mellem 55 og 56 kg. Ikke desto mindre er jeg ikke en klassisk bjergloppe. Jeg foretrækker de mellemlange bjerge med en længde på fire til seks km, eller bakkede etaper med en svær finale. Jeg er en meget mere afbalanceret rytter, end min vægt antyder. Så længe det ikke er koldt og regner, kan jeg skinne på mange terræner. Men min største styrke ligger nok i min regenerering. Under ture mærker jeg altid tydeligt, hvordan jeg bliver stærkere i forhold til de andre kørere fra dag til dag."
Sæsonen er kun lige startet, men du har allerede haft gode resultater i Gabon. Trænede du så hårdt om vinteren for at være i så god form lige fra starten?
Lucas Carstensen: “Vinterpausen var meget kort for mig. Jeg kørte mit sidste løb i Indonesien i november. Derefter kendte jeg til min første opgave, forberedte mig derefter og var allerede i god form til sæsonen.”
Nikodemus Holler: "Jeg kører et lille eksperiment lige nu: Jeg sagde farvel til den klassiske sæson. Dette sluttede i oktober. Efter en uges pause arbejder vi hen mod februar/marts hele vinteren. I 2017 kørte jeg fra februar til december og havde 91 dages konkurrence. Så den klassiske pause er ikke længere nødvendig, og jeg forsøger at sætte fødderne op i tre-fire dage i ny og næ i løbet af sæsonen. Indtil videre fungerer det ret godt. Derfor er formen relativt konstant på et højt niveau, og jeg skulle kun finjustere lidt før Gabon.”
Nikodemus Holler slutter Tropicale Amissa Bongo 2018 som nummer to
Cykel Journal Tourmanhttps://t.co/7Emn1rNm1e pic.twitter.com/tB2MAmhXcp— Tourman (@Tourmann1) 21. Januar 2018
Desværre får vi i Tyskland ikke rigtig meget af sådanne ture. Adskiller disse løb sig meget i organisation og procedure fra de mere kendte løb i Europa?
Lucas Carstensen: "Organisationen var meget god i Gabon. Starten var altid til tiden. Køretøjerne er en stor forskel, for selvfølgelig tager holdene ikke deres busser og holdbiler med til Gabon, så arrangørerne har dem. For eksempel delte vi en holdbus med det etiopiske landshold. Køretøjerne er ikke altid de nyeste. Så det skete næsten hver dag på vej til løbet, at en holdbus eller bil brød sammen i siden af banen. Løbets forløb var aldrig rigtig kontrolleret eller forudsigeligt. Men det skyldtes især, at ingen storhold havde den gule trøje. I stedet forsøgte Direct Energie at rive løbet fra hinanden indtil sidste dag for at vinde det samlede klassement eller i det mindste en etape.”
Nikodemus Holler: ”Som i Europa er der også større og mindre ture i Afrika og dermed det perfekt organiserede løb eller en kaotisk begivenhed. Tropicale i Gabon er en af de vigtigste ture i Afrika. Det svarer til 2.1 status både med hensyn til organisation og kvaliteten af startfeltet. En forflytning over 400 km gennemføres derefter hurtigt med fly. Det kan selv de fleste europæiske tours kun drømme om. Det, der dog adskiller sig meget fra racerløb i Europa, er de lokales entusiasme. Her bliver man altid budt velkommen med åbne hænder og heppet højt, også når trafikken er lammet for en stund.”
Hvordan kan du forestille dig hverdagsløb i Gabon i Team Bike Aid?
Nikodemus Holler: »Det meste af tiden går alarmen klokken 6 om morgenen. Morgenmad med havregrynene og lidt pasta, som du havde med, afsted på toilettet, snup den forberedte bagage og afsted i minivanen. I år delte vi bussen med det etiopiske landshold. Ret sjove fyre, som vi altid havde det godt med. Efter cirka 1,5 time var vi normalt ved udgangspunktet. Så tåleligt med lidt musik på ørerne. Det er alligevel svært at kede sig i Gabon. Der er altid noget at se. Den konstante travlhed i landsbyerne, eller de døde dyr i junglen, der er hængt til salg i vejkanten. Fra skildpadder til krokodiller til aber, alt er der. Tag derefter cykeludstyret på ved startstedet, snup mad til løbet, tjek gearene igen, smør solcreme på, skriv ind, vær klar til et par billeder og så afsted til start.
Efter løbet afhænger alt af, hvor succesfuld du var. I bedste fald på podiet, så for en dopingkontrol, drikke en recovery shake og ulve noget fast føde ned. Appetitten efter løbet er meget begrænset ved så høje temperaturer. Derefter til hotellet. Hvis dette er nyt, så tjek først ind, ellers direkte til værelset. Så prøver jeg igen at spise lidt, strække mig, så vasker jeg (selvfølgelig i hånden i Afrika), går i bad og så på massagebænken. Dette efterfølges af middag, efterfulgt af holdmødet med tidsplanen for næste dag, analysen af løbet og taktikken for næste etape. Så, hvis du er heldig, er det ikke for sent, og du kan stadig surfe på internettet eller lytte til en podcast i et stykke tid.”
Hvad er betingelserne ved overnatning? Hvordan er maden? Hvilke vejrforhold kæmper du med?
Lucas Carstensen: Hotellerne var meget gode til okay. Maden var normalt også god, selvom jeg personligt har kørt i udlandet, hvor det ikke var tilfældet. Men du kan også planlægge i forvejen og blot fylde din kuffert i Afrika med mad i stedet for tykt tøj. Vejret var selvfølgelig, hvad man ville forvente i troperne: ret varmt og fugtigt."
Nikodemus Holler: "Både hotellerne og maden er fantastisk. Det eneste, der nogle gange er svagt eller ikke-eksisterende, er WiFi. Men det er tåleligt. Ellers er forholdene nemme for mig at holde ud. Rindende vand og elektricitet: hvad mere kan du forlange? Personligt skal jeg heller ikke kæmpe med vejrforholdene. Tværtimod: Jeg elsker de varme temperaturer, ofte langt over 30 grader og den høje luftfugtighed, der er typisk for troperne. De fleste tyskere ville nok stønne over disse vejrforhold, men disse forhold passer mig.”
Den første tyske sejr i landevejscykelsæsonen 2018.
Hvem ville have med @l_carstensen94 fra holdet @cykelhjælp forventet?https://t.co/XjX3gxSeeE#cykling #Cykling #BDR #Carstensen #BikeAid #Lille #reguigui #Tropicale2018 #TropicaleAmissa Bongo @tropicale2018— Michael Behringer (@SlevinCycling) 15. Januar 2018
Lucas, du vandt en etape lige i starten og tog den gule trøje. Derefter burde det ikke virke mere. Hvad var det?
Lucas Carstensen: “De første to etaper og den sidste var de eneste, hvor der var en rigtig flad flokspurt. I Gabon betyder det dog, at der stadig er forskellige bakker på programmet. På sidste etape angreb folk hele løbet, og jeg havde ikke gode ben til sidst. Jeg er stadig meget tilfreds, især med den måde, vi red på som hold og i sidste ende blev belønnet med sejr i holdklassifikationen. Det var godt."
Niko, du sneg dig ind i gruppen på den afgørende scene. Du er ankommet foran feltet med et stort forspring. Du forsøgte derefter at angribe lederen Joseph Areruya flere gange. Var manden fra Rwanda bare for stærk?
Nikodemus Holler: "Snige er det forkerte ord. I feltet, når et fuldt pro-kontinentalt hold jagter en firemandsgruppe, er det i de fleste tilfælde et håbløst forslag. Men ikke i dette tilfælde. Det var en ren voldshandling, og jeg er glad for, at jeg ikke om morgenen vidste, hvad der var i vente for mig den dag. 180 km i kvælende varme, konstant op og ned i en 4 mands gruppe. Det var en brutal åben kamp, næsten fem timers smerte og lidelse. Areruya var bestemt meget stærk. Var han stærkere? Svært at sige. I cykelsporten er det ikke altid den stærkeste, der vinder. Måske var han stærkere, måske ikke. Måske var det lige på tide, at en sort afrikaner vakte sensation og fik europæerne af deres høje hest.”
Med den fjerde etape i Gabon var det tid for sprinterne til at... https://t.co/YrJZL8jsUi
— BIKE AID (@bikeaid) 18. Januar 2018
Bike Aid flyver fra Tyskland til Gabon og derefter til Dubai: Hvordan klarer du denne rejsebelastning?
Lucas Carstensen: ”Personligt synes jeg ikke det er stressende at flyve. Efter et stressende løb, hvor der altid er noget at lave, giver flyvning dig et par timer til at slappe af. I øjeblikket skal jeg komme mig efter Tropicale.”
Nikodemus Holler: ”Tænk ikke for meget på den stress, som sådan en rejse påfører kroppen, se bare positivt på det. En langdistanceflyvning? Intet bedre end det. Endelig tid til at se en film, læse en bog eller indhente lidt søvn. Jeg forsøger altid aktivt at gøre det hele til en positiv ting. Det hjælper enormt meget. Jeg forsøger også at forkæle mig selv med så meget luksus som muligt, når jeg rejser. Derfor bliver jeg nogle gange omtalt som en prinsesse i mit team, fordi jeg altid har langt mest bagage med. Men med mere end 200 dage om året, hvor jeg er på farten, er lidt luksus utrolig godt – uanset om det er din egen pude eller en nakkepude og støjreducerende høretelefoner til flyveturen.«
Hvordan holder du dig selv beskæftiget før og efter løbene, når du er på tur med Team Bike Aid?
Lucas Carstensen: ”Der er ofte lidt tid. Resten af tiden holder jeg kontakten med venner og familie – hvis internettet er tilgængeligt – eller ser en film på min bærbare computer. Men ofte sidder vi alle sammen efter maden.”
Nikodemus Holler: "Hovedsageligt med musik. Min trofaste følgesvend ved løbene er min elskede Bose-boks. Intet slår god musik og en solid jukebox. Alt efter hvordan løbet gik, bliver musikken så justeret. Det kan ske, at halvdelen af hotellet hører min skuffelse efter et løb, der gik dårligt. For mig er musikken en motivator før løbet og en slags udløb efter løbet. Og sangene er altid valgt til den aktuelle situation. Det gør jeg i øvrigt også i træningen.”
Hvilke mål har du og din Team Bike Aid for Sharjah Touren, og hvad er dine planer efter det?
Lucas Carstensen: “Vi har et afbalanceret hold i starten igen. Vores klatrere vil have blikket rettet mod tredje etape og med den naturligvis den samlede stilling. I spurterne vil Meron Abraham og jeg forsøge at holde os mod nogle af de helt store sprintere. Et podie ville helt sikkert være en sejr mod ryttere som Coquard og Mareczko. Næste løb er Tour of Antalya i februar. Det er endnu ikke klart, hvilke chauffører der skal køre derhen.”
Nikodemus Holler: "Mottoet er at binde sig til Gabon. Vi kan spille her uden pres for at lykkes, og vi vil alle bruge vores gode form. Vi er ekstremt stærke og har sandsynligvis de mest taktiske muligheder af ethvert hold. Det var allerede en af vores største fordele hos Tropicale, og vi håber at kunne bruge denne fordel igen og foretage de rigtige tiltag. Derefter skal jeg læse til universitetet, og så håber jeg at være med på holdet ved Tour of Antalya.”
Til sidst: Hvilke professionelle er dine forbilleder, hvilke er dine yndlingsløb og hvordan følger du selv Tour de France?
Lucas Carstensen: ”Hvis jeg skulle nævne en chauffør som rollemodel, ville det helt sikkert være Peter Sagan. Hans racerstil og enorme alsidighed er meget imponerende. Vi vil sandsynligvis begge følge Tour de France i år ved den samtidige Tour of Qinghai Lake. Når jeg ikke selv kører racerløb, nyder jeg altid at se professionelle løb på tv. Jeg har ikke rigtig et favoritløb, men der er stadig et par stykker, som jeg virkelig gerne vil køre.”
Nikodemus Holler: ”Jeg er virkelig for gammel til rollemodeller. Desuden er der næppe nogen rigtige karakterer tilbage. Næsten alle professionelle er meget opmærksomme på, hvad de siger. Bare lad være med at fornærme og gå altid med strømmen. Ligesom i vores samfund kræves der ligestilling. Et kedeligt mishmash. Hvis du skiller dig ud, har du adfærdsproblemer. Jeg foretrækker at gå mine egne veje og sørge for, at folk taler om mig end at tale om andre. Vær selv et forbillede. Vis, at det ikke altid behøver at være standardmåden, og at du også kan åbne munden uden at skulle frygte at blive forbandet for evigt.
Der er simpelthen for mange favoritløb. Jeg elsker at køre racerløb og ser frem til næsten hver eneste konkurrence. Jeg kan virkelig ikke beslutte mig for et løb. Der er normalt ikke tid nok til at se Tour de France. Enten fordi jeg er på turné et sted i verden lige nu, eller fordi der er lange træningspas på vej. Normalt er der ikke mere end den daglige oversigt.”
Efterlad en kommentar