Cykling: Tour de l'Avenir er et rigtigt højdepunkt i cykelkalenderen, især for de unge i U23-klassen. Det er ikke for ingenting, at turen tæller som Tour de France for Espoires og har derfor stor betydning. Det kan også ses af, at Team Sky direkte sikrede sig vinderen af den gule trøje, sprintklassementet og bjergtrøjen til næste sæson. Til stede var også vores redaktør Florian Nowak, som udover sine wattværdier på Strava også gav os et par indtryk.
Efter at jeg i denne sæson kunne overbevise med en 4. plads ved de tyske U23 mesterskaber og en 7. plads ved de professionelle mesterskaber, blev jeg nomineret af landstræner Ralf Grabsch som en af 6 tyske kørere til Tour de l'Avenir. Vigtigheden af denne tur bliver først rigtig tydelig, når du er der. Al infrastrukturen ligner de store tours, og tv-dækningen i år gør det endnu vigtigere for unge ryttere at vise sig frem.
Hver af starterne har flere dages løb at forberede sig til, og alligevel var starten en meget speciel affære for mange kørere. I starten kunne man bogstaveligt talt mærke, hvor nervøse alle var, for alle var nysgerrige på, hvad de kunne forvente og ville bare i gang. Dagen før, efter et officielt sikkerhedsmøde af UCI, var der stadig startnummeret – for mig var det 13, som jeg selvfølgelig altid tog trøjen på den forkerte vej ud af overtroen de næste 10 dage.
Jeg kunne fortælle og forklare en masse om de enkelte stadier her, men efter næsten 2 uger kan man ikke rigtig huske mere. Det er simpelthen fordi, jeg synes, man skal sætte kryds i dagene så hurtigt og sidde fast i næste etape, at man ofte bare glemmer alle smerterne, handlingerne og racesituationerne eller ikke engang tænker for meget på dem. Men hvad man kan sige under alle omstændigheder, og på tværs af alle etaper, så er det helt vildt, hvor stramme løbene er her, og hvilket jag og uro der er i forhold til andre løb. Hvis du ikke var forsigtig, mistede du godt 10 positioner inden for 50 sekunder, og du har kun lige arbejdet hårdt over de sidste 5 km. Det gør det også mentalt rigtig hårdt for os bilister, fordi man altid skal være fokuseret, selvfølgelig også på grund af de styrt, man gerne vil undgå. Til alle dem, der ønsker at lære mere om kørestilen og selve løbet, har jeg uploadet mine Strava-filer inklusive watt-værdier for at give et lille indtryk af, hvad der skal til for at komme igennem sådan en tur.
Men jeg synes, det er meget mere interessant at fortælle dig lidt om de knap så oplagte ting ved en tur. Det er lige så vigtigt for rytterne at have et godt hold som at være i god form, og dermed mener jeg ikke kun de enkelte atleters præstationer, men også det interpersonelle aspekt. Under en tur som denne når man hurtigt sin grænse og det er meget vigtigt at have en god stemning i holdet. Med Johannes Schinnagel, Patrick Haller og Georg Zimmermann havde jeg tre venner med mig fra min ungdom i det bayerske cykelforbund og i Auto Eder Bayern-holdet, der drives af manager Ralph Denk. Konrad Gessner og Leon Rohde fuldendte vores seje trup, og det var en god stemning at være på vej med gutterne lige fra start.
Men tilbage til stresset væk fra løbet: Under en tur som denne har du selvfølgelig også en masse transfers fra A til B til det næste hotel. På et tidspunkt kan det godt blive ret trættende, hvis man skal pakke kufferten lige efter at stå op om morgenen, køre til scenen, så sætte sig tilbage i bilen ved mål og så køre til næste hotel for at gentage alt det næste dag. Det er en sand luksus, når man er det samme sted i to dage og ikke skal skifte hotel. Overførslen på 300 km før hviledagen var stadig lidt svær for mig, fordi jeg blev trukket til antidopingkontrollen. Efter sådan en varm etape var det ikke så nemt, og det tog mig lidt længere tid, men vi var til tiden på det næste hotel til middag. I øvrigt har vi endnu ikke en holdbus som de store, så vi må ofte klare os selv, hvis der, som det så ofte er tilfældet i Frankrig, ikke er brusere i mål og det næste hotel stadig er et par stykker. timer væk. Men vi klarede os godt som hold.
Men efter turen er jeg glad for at være hjemme igen. Jeg løb forpustet bagpå, fordi holdet og jeg investerede meget i de første 6 etaper for at få et godt resultat. Så det hjalp ikke ligefrem at have et hotel på over 1800 meter til sidst. Ikke desto mindre var de store bjergetaper utrolig smukke, især set i baggrunden, selvom man ikke har tid nok til at nyde løbet. For mig var Tour de l'Avenir en super god oplevelse, og jeg er glad for at have tacklet denne hårde udfordring. Selvom det ikke var nok for os som et team med den håbede store ting, kan vi være fuldstændig tilfredse med vores kørestil og vores moral. På dette tidspunkt en stor tak til drengene og hele holdet inklusiv trænere, supervisorer og alle der holdt fingre.
Efterlad en kommentar