Jeg planlagde min første træningslejr i 2016-sæsonen på min yndlingsø Gran Canaria. Mit mål er at klatre mange meter på min landevejscykel og forbedre min udholdenhed. Denne ø er perfekt til det! Det bliver en lang og hård OL-sæson, så det er vigtigt at lægge et godt fundament.
Jeg har også besluttet mig for at deltage i det legendariske Cape Epic (13.-20.3. marts). Det er tid til at gennemføre træningssessionerne på cyklen og ikke længere på langrendsski. Det er min premiere i Sydafrika, og min partner bliver Sally Bigham!
Jeg elsker at træne på stigninger, og derfor rejser jeg til Gran Canaria med min BH G6 fuld af motivation. Det kanariske klima byder mig velkommen fra den bedste side.
Efter de sidste skienheder under meget vanskelige vejrforhold, er træningsenhederne i sådan et strålende område ren luksus!
Den første udgang føles ubeskrivelig god. Efter at have gennemført træningspassene i Eissturm pakket ind til det sidste, mærker jeg solens stråler og den varme vind på min hud. Jeg kan næsten ikke kontrollere mig selv, nyde vinden, der kærtegner mit ansigt og power op ad bjergene. Skisessionerne derhjemme var ret intense, og jeg har det bare lidt for godt under disse strålende forhold. Det føles bare fantastisk at være tilbage på cyklen. Selvom jeg elsker langrend! Efter træningsevalueringen må jeg grine af mig selv. Typisk begynderfejl: fuldt dækket. I morgen bliver der mere kontrolleret træning!
Jeg skal være her i 4 uger og i denne ret lange tid i sådan et topografisk svært terræn er systematisk træning vigtig for at nå de ønskede enheder og træningsmål!
Den første uge tjener til at tilpasse sig klimaet og til at lave ture i det ikke alt for intensive område. Efter min mening er den typiske "grunduddannelse" alligevel ikke mulig med denne ø-højdeprofil. Fra 2. uge har jeg nogle intensive intervalprogrammer på skemaet. I de sidste par uger længere enheder, også over 5-6 timer. Jeg skal bruge disse lange enheder til Cape Epic!
Min favorit tur fører til det højeste punkt på Gran Canaria, "Pico de Las Nieves (1950 m)"! Da jeg har min bolig næsten direkte ved havet og derfor starter min tur fra havoverfladen, er der et par højdemeter at overvinde! Jeg elsker den varierede vegetation på denne rute. Fra havet til det stenede terræn op til det grønne! Udsigten over Pico er imponerende. Hvis vejret og skyerne tillader det, får du en komplet panoramaudsigt over øen inklusive Teide-udsigt (Tenerife). Jeg nyder denne udsigt igen og igen, når jeg står deroppe! På en eller anden måde kan jeg ikke få nok af at se på det selv efter et antal gange.
Øen er ret varieret. Syden er stenet og tørt og temperaturerne meget varme. Norden er derimod meget grøn og en del koldere! Hvilken stor kontrast på sådan en forholdsvis lille ø.
Vejret er gennemgående næsten perfekt i år, så jeg kan træne hver dag under de bedste forhold. Det sætter jeg pris på og nyder virkelig tiden på min BH G6. Også selvom dine ben virkelig brænder på nogle stigninger og flere meter i højden. Laktaten lader ikke vente på sig, og det er derfor tydeligt, at jeg også lægger stor vægt på min regenerering.
Udover cykeltræning er der også atletik. En CrossFitGym-boks er åbnet et par hundrede meter fra min bolig. Strålende! Månedligt abonnement løst: her er jeg ;-)!
Tiden og træningsenhederne flyver afsted. Jeg er meget fokuseret på at gøre min træning bedst muligt. Ikke desto mindre får jeg lidt feriefølelse. Sol og blå himmel hver dag og masser af søde mennesker, der følger med og støtter mig her i denne tid!
Min CE-partner Sally er også på øen samtidig, så vi kan lave den ene eller den anden tur sammen! En af dem er den velkendte "Tårernes Dal" 150km og 3000hm!
Vi mødes om morgenen og starter turen mod Mogan. Vejen bugter sig langs klipperne langs havet til Port de Mogan, indtil vi siger farvel til havet efter Mogan. De første stigninger op til San Nicolas er ikke så stejle. Forskellige lag af mineralsk sten fanger øjet med deres farvekontraster. WOW! Inden vi når San Nicolas har vi et pas at bestige, inden vi når den lille by efter den første nedstigning. Jeg kan godt lide San Nicolas, fordi det afspejler det lokale liv der. Ingen turister! Vi stopper ved et lille supermarked for at få vand og forfriskninger. For nu venter den uendeligt lange opstigning til Artenara os: 1000hm på én gang! Den første del kan næsten ikke blive mere imponerende. Vejen er ujævn og smal, snor sig rundt om klipperne. Solen brænder ned i dalen.
Ingen trafik & ikke en sjæl! Kampestenene er gigantiske i størrelse og ligger langs dalen. Navnet "Valley of Tears" passer perfekt! Nu bliver det stejlt. Vejen snor sig op ad den første dæmningsmur i meget stejle sporskifter. Solen og dine ben brænder, sveden drypper fra hver pore! Der er lidt vand i de to reservoirer, som vi passerer. Ikke så mærkeligt med dette solskin og disse temperaturer. Næppe en grøn plante at se. Omkring os kun sten og sten. Jeg føler mig lille ind imellem. Stigningen kender ingen ende. På vores højre side passerer vi klippeboliger. Hvilken kontrast. Nede ved havet de enorme hotelkomplekser og her bor der stadig mennesker i sådanne boliger! Min yndlingsdel af denne sløjfe er den del, hvor vi kommer ind i det grønne skovområde de sidste par kilometer til Artenara. Opstigningen bliver fladere. Temperaturerne bliver pludselig koldere.
Nordskyen venter på os de sidste kilometer før Artenara. Træerne suger simpelthen fugten op fra skyen og de våde dråber køler os ned. Jeg nyder naturens skue. Vindvest på og på går vi gennem nordskyen. Kun et par kilometer, så er vi ankommet til Artenara, og der venter os strålende solskin. puha! Den længste stigning er gennemført.
Udsigten til "Roque Nublo" lader trætheden forsvinde et øjeblik. Denne udsigt følger os de kommende kilometer til Ayacata. Vejen snor sig derhen med endnu et par højdemeter, inden den lange nedkørsel venter os. Min BH G6 med Di2 er fantastisk! Jeg har det så sjovt at køre, selvom jeg savner min cykel derhjemme! Nederst siger jeg farvel til Sally med et smil på læben. Fantastisk dag og top tur - vi er enige: Cape Epic kan komme.
Efter flere træningspas med ufattelig meget højde og kilometer, er det hjem igen. Jeg er meget tilfreds med mine træningspas. Jeg fik perfekte forhold og brugte dem. Nu kommer den vigtige regenereringsfase. Forventningen til at tage hjem er stor! "Hjem søde hjem" Jeg kommer!
Planlægningen er så travl i år, at jeg ikke bliver hjemme meget. Men det er livet for en atlet lige i en olympisk sæson!
Dernæst er det 4-dages etapeløb SHC (25.-28.2. februar) med mit hold BH-Sr Suntour-KMC på Cypern. Bagefter er du velkommen til at ledsage mig under Cape Epic og krydse fingre for mig!
Efterlad en kommentar