Efter min korte pause bliver EM i Chies d' Alpago/I mit første løb. Jeg ankommer med blandede følelser. De sidste træningspas gik meget godt, og min krop og jeg ser ud til at være i form. Efter alle stribevis af uheld og problemer i første halvdel af sæsonen mangler jeg dog selvtillid. Jeg prøver at se frem til løbet og min tid med landsholdet. Jeg har det godt med ruten. En bjergrute med nogle stejle stigninger. Jeg slutter 9! Jeg er tilfreds, fordi jeg føler, at jeg er på rette vej til at fortsætte min præstation.
Der er ingen tid tilbage nu. De to oversøiske verdensmesterskaber i Canada og USA er allerede på konkurrenceplanen for de kommende weekender.
For mig begynder rejsen på tirsdag hjemmefra til Paris. Holdets hovedkvarter ligger kun få kilometer fra CDG Lufthavn. Jeg bliver der en nat før vores fly til Quebec på onsdag! Vores personale har allerede pakket materialet og vores cykler på forhånd og flyver til Montreal på tirsdag for at forberede alt til os ryttere!
Efter alle strabadserne ved at rejse fra EM fra Chies d' Alpago/Belluno via Freiburg til Paris, virker rejsen meget lang for mig. Vores fly afgår kl 11:30. Med en tidsforskel på -6 timer lander vi i Quebec omkring kl. Paskontrol. Bagage afhentning. To af vores mekanikere venter allerede på os og vil tage os til overnatningsstedet med lejebilerne. Turen tager yderligere 13 time! Endelig ankommet til vores lejligheder. Vi er alle ret udmattede. Det er allerede aften i Europa, og vi føler alle allerede et behov for at gå i seng. Det ville selvfølgelig ikke være særlig godt for at komme ind i rytmen. På grund af den kortvarige ankomst er der ikke tid til en rimelig tilpasning! Kroppen skal vænne sig til tidszonen og klimaet så hurtigt som muligt. Vi spiser en snack, og jeg går til banen med mine holdkammerater. Bare for at få et indtryk af den meget krævende og tekniske rute, for at få noget motion og for at holde sig vågen!
Bagefter får vi massage af vores to fysioterapeuter. Dette fremmer regenerering og eliminering af affaldsstoffer fra musklerne. Aftensmad. Jeg er så træt, at jeg ikke føler mig sulten! Det er også nat i vores tidszone! Vi holder os vågne til 21. Bagefter falder jeg som en sten ned i min seng. Jeg står op klokken 30 og har det overraskende godt. Morgenmad og så tog vi afsted til den første rutetræning på min BH-Bike Ultimate. Det er torsdag og min vigtigste træningsdag for den kommende konkurrence. Jeg er lidt nervøs for, hvordan jeg vil klare banen, og hvordan min krop vil reagere. Mine ben føles optimale, og jeg kan godt klare ruten. Styrke og koncentration er der. Jeg får et godt flow og har det rigtig sjovt på min cykel. Jeg kan også klare varmen og høj luftfugtighed. Wow, sikke en god træning. Efter 7 timer er jeg tilbage ved vores bolig. Brusebad og spis. Massage. Om aftenen laver vi mad sammen. I alt er vi 30 chauffører, 3 mekanikere, 6 fysioterapeuter og vores to teamchefer. Det er ikke ligefrem nemt at lave mad til 3 personer og så bliver det en udfordring hver gang!
Jeg sover ikke godt næste nat. Hej jetlag!!! Jeg føler mig ikke speciel hele fredagen. Det er min restitutionsdag med en kort tur på vejen. Jeg kan ikke rigtig nyde dagen. Spændingen til det kommende VM er der. Jeg er her for at have et godt løb!
Lørdag morgen. I dag er pre-load dag. Efter regnbygerne i fredags blev ruten meget glat med sine mange stejle stenpartier. Ikke desto mindre klarer jeg det godt. Efter en startomgang og en almindelig omgang med et “cooldown” på vejen afsluttede jeg træningen efter 1,5 time. Jeg er "Race Ready"! Sidste cykeltjek fra mekanikerne. Når det kommer til dæk, vælger jeg vores nye prototyper fra Michelin.
Kort frokost. Jeg prøver at slappe af med god musik. Spændingen og forventningen til løbet er der. God følelse! Jeg bemærker, at jeg er på rette vej til at komme tilbage til min præstation! Kort massage. Aftensmad. Søvn.
Søndag morgen. "Raceday" og min fødselsdag. Med startnummer 30 står jeg i startboksen efter opvarmningsfasen. "Callup" begynder om et par minutter. Spændingen er enorm ved startlinjen! Det er nervøst og hektisk. Folk venter albue til albue på startsignalet. Så falder denne. "Løb er i gang"!!! På tjærevejen på den første stigning forsøger jeg at lave positioner, fordi jeg med 30 ikke har en god startposition! Som altid er positionskampene meget aggressive! Der er et fald foran mig, jeg kan næsten ikke undgå det. Jeg prøver at lukke hullet foran så hurtigt som muligt! Det koster energi. Den første stigning i den almindelige runde er så stejl og smal, at kun omkring de første 15 ryttere kan klare den på deres cykler. Bag det, trafikpropper og løb! Det tager tid! For pokker! Jeg forbliver rolig og fokuseret. Jeg føler, at min krop er stærk! Under løbet fylder jeg den ene plads efter den anden. Desværre kommer det lille handicap snigende, at min venstre pedal ikke rigtig fikser det. Det er ikke helt sikkert på denne meget tekniske rute. Nogle steder må jeg stå af cyklen et øjeblik. Jeg krydser glad målstregen på en 13. plads. En af vores to fysioterapeuter byder mig velkommen der. En hurtig forfriskning og så afsted til teamteltet. Opfriske.
Bevæge sig. Kort udgang. Jeg ved, at mere ville have været muligt i dag. Men jeg vil ikke tænke på handicappet, jeg vil i stedet beholde den gode følelse. Jeg er bare lettet over at føle, at jeg er tilbage i løbet! Med 9. pladsen ved EM og dagens resultat har jeg opnået B-standarden til OL-kvalifikationen. Jeg glæder mig allerede til det kommende VM i Windham/USA. Mit mål er at blive placeret i top 5-10 i VM igen!
Om aftenen overrasker mit team mig med en lille fødselsdagsfest. Jeg er rigtig glad for det og nyder aftenen. Træt og tilfreds falder jeg i søvn. I morgen begynder vi vores videre rejse til Windham. Turen er planlagt i to etaper. Mandag morgen går vi på cyklen i en time for at klare benene. Så pakker vi og rejsen begynder. I Quebec gør vi et hurtigt stop til frokost. Derefter tager vi til Montreal for en overnatning. Rejsen tager længere tid end planlagt. Vi ankommer om aftenen og går direkte til middag med en kort gåtur. Søvn. Og så næste dag tager vi til Windham. Fra Montreal er der kun mindre end en time til grænsen mellem Canada og USA. Der er kontrollen meget streng. Efter den første paskontrol skal vi forlade vores lejebiler. Disse bliver tjekket med snifferhunde og vi går ind i hovedbygningen.
Fingeraftryk, foto, stempel i passet...! Efter cirka 45 minutter er vi færdige. Det skete overraskende hurtigt! Afhængigt af dette skal du tillade 1-2 timer til denne indgangskontrol. JA vi er i USA. Rejsen fortsætter på de endeløse motorveje gennem USA's grønne natur. Vi ser utallige lastbiler, og jeg nyder turen. Tid til regenerering.
Vi når Windham om eftermiddagen. Vores team lejede et helt hus. Windham Chalet. 100 m fra startlinjen – perfekt beliggenhed. Jeg synes, det er meget godt ikke at bo på hotel. Vi laver mad og bor sammen, hvilket skaber en god teamstemning og gør det mere som en familie! Der er ingen træning for mig i dag. Træt af de to rejsedage samler jeg min energi til morgendagens træning på ruten. Jeg glæder mig allerede. Jeg sover dårligt den nat, endnu en seng og et andet miljø! Det betyder ikke noget.
Morgenmad og så skal vi til første banetræning. Jeg kan rigtig godt lide kurset. En lang stigning med nogle meget urytmiske afsnit. Nedturen er meget hurtig. Tør, løs jord over stengange, rødder og enggange. Alt er meget groft! En anstrengende og fysisk meget hård bane. Jeg er glad. Takket være resultaterne ved EM og sidste VM i Mont Sainte Anne, fik jeg min tabte selvtillid tilbage. Jeg ved, at jeg kan blive en af de bedste på bjerget, hvis alt går den rigtige vej! Jeg kører 5 omgange. Jeg forlader banen med det godt og strækker benene på vejen. I dag var jeg på banen med min BH Ultimate Bike og de nye Michelin Prototyp 2.1 dæk. Dækket er perfekt til denne rute, og mit valg til løbet er allerede taget. På grund af den meget ru overflade er det vigtigt med god dækvolumen, så du kan køre med mindre lufttryk. Så meget desto vigtigere med en hardtail. Prototypen har meget god rullemodstand og god sideprofil. Det får jeg brug for med den løse overflade i kurverne! Efter træning giver jeg min feedback videre til vores mekaniker.
Bagefter går vi til kaffebaren her i Windham. Bikere og personale fra andre hold kan findes der døgnet rundt! Ingen afslapning for mig. Vores to fysioterapeuter starter behandlingen fra kl. Da vi er 15 ryttere, har hver fysio 6 ryttere pr. Jeg nyder massagen. Nemt at få behandling hver dag på en meget professionel måde. Om eftermiddagen slapper jeg af med god musik. Spændingen til det kommende VM er der allerede. Jeg satte mig selv top 3 som et mål. Endnu en gang har jeg ikke en særlig god nat. I dag igen sportræning inklusiv en hurtig omgang! Mine ben har det meget godt. Jeg er klar til løbet! Resten af dagen er næsten den samme som dagen før. Fredag er min hviledag. En time på vejen til at slappe af i benene. Fysioen fra landsholdet følger mig. Slap af. Kaffe pause. Slap af.
Lørdag før løbsdag. I dag handler det om at forberede din krop til morgendagens løb. Jeg ser nærmere på startsløjfen og så går jeg på den almindelige omgang. Jeg har brugt nok omgange på banen i løbet af de sidste par dage og føler mig "klar til at køre"! Jeg er spændt på løbet i morgen! Det sidste cykeltjek fra mekanikerne og den sidste behandling fra fysioterapeuterne! Nu er det tid for mig at komme til startlinjen! Jeg hører musik næsten hele eftermiddagen.
LØBSDAG! Som sædvanlig har vi til morgenmad havregrød med banan, grøn te og kaffe! Min opvarmning begynder klokken 10:15. En time før start. Jeg har det godt og fuld af forventning! Klokken 11 bliver vi kaldt til startboksen. Opkaldet kan begynde. Med startnummer 29 har jeg stadig ikke en startposition. Det betyder ikke noget! De sidste sekunder indtil startsignalet står vi tæt pakket, albue mod albue! Min krop ryster af spænding. 1 startsløjfe & 6 runder! Så går startsignalet. Jeg klikkede hurtigt i min pedal, men blev holdt lidt oppe af rytterne foran, fordi jeg var i en mere bagerste position. Så kløften. Jeg giver den fuld gas. Lav den ene position efter den anden og kom hurtigt i top 15. Du kan næsten ikke se på grund af støvet. Efter startsløjfen kommer jeg ind på den første almindelige omgang i 12. position. Godt. Jeg udgør flere positioner lige ved starten på bjerget. Der er sat et utroligt højt tempo. Race er i gang!
Jeg prøver at finde min rytme og placere mig selv i position 7/6! Nogle bilister begynder at få problemer ved den meget høje hastighed. Jeg øger mit tempo og pludselig er vi sammen på rutens højeste punkt fra 2. til 6. pladsen! Nu er hver af os ved vores grænse. Sikke en kamp. Jeg er helt med i løbet. Tab lidt på nedkørslerne. Men jeg har et enormt pres på min KMC-kæde på bjerget! 12 sekunder på andenpladsen. Ser frem til konkurrencen. Jeg kæmper, prøver mit bedste. Sidste omgang ringer klokken! Position 2 og et par sekunder i position 6! Jeg vil have podiet. Jeg angriber uden tøven og giver den mit ALT. Meter for meter indhenter jeg tid og kæmper om podieplaceringen. Ved grænsen går du ned ad bakke. Jeg koncentrerer mig så godt jeg kan på stregen, i mellempassagerne giver jeg så meget pres jeg kan og hvad min krop har tilbage. Så den sidste lille op ad bakke til mål. Jeg kan ikke tro det: YEEEEEEESSSSSSSSSS podium!
Gåsekød. Udmattelse. Følelser af lykke. Tårer. Jeg er udmattet. Læg dig på gulvet og nyd nuet! Efter alle stribevis af uheld og problemer i begyndelsen af sæsonen, er jeg på sky 7! Jeg har brug for noget tid til at få mit følelsesmæssige kaos under kontrol. En af vores to fysioterapeuter er ved min side. Endelig kan jeg rejse mig. Jeg falder ham om halsen, og han kan stadig ikke tro det. Jeg skal direkte til podieteltet. Der har vi et par minutter til at friske op, klæde om og gøre lidt rent, inden vi bliver kaldt på podiet. Jeg nyder hvert sekund af disse øjeblikke. Jeg står på podiet med gåsehud. Hvilket løb! Måske er jeg den gladeste chauffør i dag! Tak til mit fantastiske hold BH-Sr Suntour-KMC, min træner Robert Pintaric og til ALLE, der tror så meget på mig og støtter mig! Takket være resultaterne fra EM og VM i MSA har jeg opfyldt B-standarden til OL-kvalifikationen for Tyskland og har med dagens 5. plads opfyldt A-standarden og samtidig det hidtil bedste resultat for kvinders kvalifikation!
Jeg vil virkelig gerne være i stand til at deltage i mine tredje spil i Rio, og jeg vil kæmpe for det.
Mandag morgen. Køretøjerne er pakket. Vi tager til Montreal til lufthavnen. Fly til Paris. Vend hjem til Freiburg. HJEM!
Efterlad en kommentar