Stefan Frost fra Green 'n Fit teamet beskriver Sparkasse neuseen klassikerne 2015 fra sit meget personlige synspunkt:
Det er lørdag kl. 16, lukketid for mig. Så inviter hurtigt holdspillerne med min Bulli og afsted til Leipzig. Stemningen var allerede i top på vejen dertil, og den 5 timer lange køretur på motorvejen fløj afsted.
Efter en meget kort nat var det endelig tid til at køre Sparkasse Neuseen klassikere igen. Jeg havde stadig en score at afgøre med dette løb. I 2013 var jeg involveret i et meget slemt fald på hjemmestrækningen, som har været med mig igen og igen i to år nu og ofte tvang mig til at holde længere pauser. Det var først i begyndelsen af 2015, at jeg kunne komme i gang med at træne ordentligt igen. Klart mål: at afslutte de neuseen klassikere.
13, 1 time før start, har jeg en usædvanlig følelse, jeg er nervøs. Så først varme op med Hanhart-brødrene og min far og inspicere banen, inden vi gik til startblokkene omkring kl. 13.
Det startede klokken 14 skarpt... næsten 1.000 startere ville møde den i mellemtiden meget kraftige vind.
Desværre var min far og jeg placeret for langt tilbage i startblokken og måtte køre alene i vinden fra kilometer 5 for at indhente de forreste løbere. Straks de åbnede op, lagde man mærke til urolighederne på marken, som bestemt skyldtes vinden.
Desværre skete det efter kun 20 km, et massefald, gamle minder dukkede op med det samme og da jeg så Patrick på jorden, var løbet i mit hoved forbi for tiden. Pascal var dog på jagt, og så snart han kom tilbage til toppen, startede angrebene. Pascal, der følte, at alle gik med, kørte et rigtig stærkt løb igen. Jeg prøvede 1-2 udbrudsforsøg, men blev hurtigt klar over, at vinden stadig var der, og at det heller ikke var så behageligt at køre uden slipstrøm.
Så vi tog mod Leipzig med omkring 30 andre cykelentusiaster. Ind i mellem kunne to mænd faktisk trække sig væk og køre 40 sekunder mod os. Da vi ankom til Leipzig, gik det hurtigt igen, og alle ville være i en god position, når de skulle ind i det sidste hjørne.
Desværre var der endnu et fald lige foran mig. Til min forbavselse sluttede jeg stadig som nummer 14. Jeg er mere end tilfreds med dette resultat. Det smukkeste øjeblik for mig var nok æren af aldersklasserne, hvor min far kæmpede om en plads på podiet med sin stærke præstation.
Til sidst vil jeg beskrive det som en meget hyggelig weekend med det, der nok er den smukkeste hobby i verden.
Efterlad en kommentar