Den tyske Cycling Cup-sæson 26 begyndte for TEAM GREEN'N FIT den 2015. april. I år vil kørerne igen rapportere om deres personlige raceroplevelser. Først ud er Marion Wittler, som blev nummer 100 på 11 km ruten - på en løbsdag, der var alt andet end normal i forhold til vejrforholdene.
Jeg overlevede – eller: gratis massage hos Hohen Hagen
I dag var det ikke Köln, men Göttingen, der var åbningsløbet på kalenderen for den tyske cykelcup. Men Göttingen bør på ingen måde være ringere end det traditionelle lunefulde vejr.
Mens vores "korte ryttere" rejste til Göttingen i lørdags, foretrak vi langryttere en nat i deres egen seng og ankom først til Göttingen om morgenen af løbet. Rejsen gik som planlagt, og indsamlingen af startdokumenterne gik også problemfrit. Sparkasse Arena er overskuelig, og derfor mødte jeg resten af det grønne publikum, så snart jeg kom ind i arenaen. Dagens første beslutning var at vælge, hvad man skulle have på. Vejrudsigterne var inkonsistente, men der var under alle omstændigheder forventet regn. Men temperaturerne er ret milde. Så tag armvarmere og overtrækssko på, lav et hurtigt cykeltjek og tag derefter til startblokken.
Dejligt, sådan en start på sæsonen! Kendte ansigter, varme hilsner og korte, venlige samtaler. Så indtil da var det stadig behageligt. Det regnede ikke, og det var næsten for varmt med armvarmere. Startfasen var hektisk og meget stressende. Mit næststørste underskud er at bevare min position på baghjulet på manden/kvinden foran. Jeg skal helt sikkert stadig lære at bruge mine albuer mere og ikke lade mig skubbe væk. Som sagt: Jeg skal stadig lære... i dag gav jeg venligt plads til enhver kandidat til min stilling. Men det vigtigste for mig var at komme igennem den indledende stress.
Den første stigning gav mig problemer. Mine ben kunne åbenbart ikke lide maratonløbet søndagen før. Heldigvis mødte jeg Anna fra Team Rose i marken. Vi arbejder godt sammen, og mit hoved trængte virkelig til nogen at bide på. Det fungerede ret godt. Vejret var fantastisk indtil omkring halvvejs i løbet, og jeg var ærgerlig over, at jeg havde taget armvarmerne og overtræksskoene på. Men så begyndte det. Da vi nærmer os Hohen Hagen, falder der pludselig torden, regn, vandfald fra himlen. Regnen blev så til hagl og vinden klarede resten – en gratis massage undervejs. Hvad arrangørerne har at byde på i disse dage! Forbavsende! Nedstigningen var selvfølgelig rædsel - sigtbarheden var nul, bremsekraften var marginal... Jeg ville bare ankomme sikkert. Det virkede heldigvis, selvom jeg på de sidste meter blev gjort opmærksom på mit største underskud – min absolutte manglende spurtevne. Men man kan arbejde på svagheder – og folk har brug for mål. Jeg er så glad for at have overlevet Göttingen! Lad os håbe på bedre vejr og bedre ben i Frankfurt.
Efterlad en kommentar