Cykelparker anses af mange for at være toppen af mountainbiking. Ingen steder kræves så meget af dig, ingen andre steder har du det så sjovt. Men er det virkelig tilfældet? Og er en tur til den nærmeste park det værd for begyndere? Velomotion-frivillig Leo er ny inden for MTB og cykelparker – vi fulgte ham på hans første besøg i parken.
cykel og gear
Det er en smuk sensommerdag, når Leo og jeg ankommer til Geißkopfs parkeringsplads ved frokosttid. Med stigende forventning frigøres cyklerne fra tagbøjlen, og udstyret kontrolleres igen. Leo vil tage sine første skridt i parken på en Focus Sam 3.0 (hos os i Test) lave. Mange begyndere står allerede med et stort spørgsmålstegn, når de skal vælge den rigtige cykel. Hvilken cykel er den rigtige? Kan jeg også gå i parken med min touring hardtail? Onlineforaene er fulde af sådanne spørgsmål. Et generelt udsagn er svært, da det også varierer individuelt afhængigt af park og rute. Ikke desto mindre gælder følgende: Især for begyndere bør valget af en fuldt med 160 mm fjedervandring eller mere nok være det rigtige. Mange ruter kan sikkert mestres med mindre affjedring, men dette kræver langt mere køreteknik. Hvis du ikke har den rigtige cykel i garagen derhjemme, kan en passende cykel lejes fra enhver park.
Resten af udstyret ligner valget af cyklen. Sko, beskyttere, hjelm, beskyttelsesbriller. I nogle parker er der strenge retningslinjer for, hvilket beskyttelsesudstyr rytterne skal have på, i andre parker er det op til motorcyklisterne selv. Generelt er det den subjektive tryghedsfølelse, der afgør. Hellere lidt for meget end for lidt. Om en helhjelm eller en halvskal afhænger også i høj grad af de ruter, der skal tilbagelægges. Leo vælger IXS Trail RS Enduro-hjelmen (Im Test hos Velomotion) og en beskyttelsesjakke fra Sixsixone. Ligesom med cyklerne, kan det passende beskyttelsesudstyr også lejes i hver park. Der er ofte en all-round pakke bestående af cykel og værnemidler til nedsat pris.
Første gang
Udstyr tjekket, cykel klar til at køre - lad os gå til liften. Købte hurtigt en liftbillet og vi er på vej op. Rejsetiden i liften varierer, på Geißkopf sidder du i lange 12 minutter, som du kan bruge enten til afslapning eller til at komme i humør. Når du først er på toppen, skal du først få et overblik over de tilgængelige ruter. Normalt er der et kort, hvorpå de forskellige linjer og deres sværhedsgrader er indtastet. Efter et par tørløb direkte ved liften kan du starte. Sadl ned og ram på sporet. Vi vælger den populære Flow Country Trail. Denne rute er lavet til begyndere. For det meste jævnt underlag, aldrig rigtig stejlt, aldrig rigtig smalt. I de fleste parker kan man nu finde sådanne såkaldte flow-stier. Når du kører en bane for første gang, så tag dig god tid, lad være med at gå for fuld gas, lær banen lidt at kende først og få måske en fornemmelse af cyklen først. Under alle omstændigheder klarer Leo det bemærkelsesværdigt godt.
Med sikkerhed følger sjov
Mange tilflyttere kæmper i starten med nervøsitet og usikkerhed. Resultatet er, at de kramper op på cyklen. Det er ikke tilfældigt, at Leo klager over smerter i fingrene efter den første tur – selvfølgelig har hænder og fødder en tendens til at krampe først. Derfor er det vigtigt at få tryghed. Lær ruten og cyklen at kende og kør i dit eget tempo. Lad dig ikke irritere af hurtigere bilister bag dig. Hvis du har mulighed for at få plads, så kør til kanten et øjeblik. Ellers bare gå i din egen hastighed. Parkens besøgende er virkelig forstående her, alle startede jo en gang. For hver tur lærer du ruten bedre at kende og begynder også at få mere selvtillid. Ligesom med farten er det også vigtigt her: Lad ikke andre påvirke dig, men kør som du føler dig godt tilpas. Efter den anden eller tredje tur forsøger Leo allerede foreløbigt det ene eller det andet spring – "Det er virkelig sjovt nu," siger han. Og hvad så.
eksperiment vellykket
I slutningen af dagen er vi både glade og udmattede. Du bør også kende dine grænser her. Med stigende udmattelse falder den koncentration, der er absolut nødvendig i parken. Så forkæl dig selv med en pause i ny og næ, og hvis du bare er flad, så kald det en dag. Leo var i hvert fald begejstret for sit første besøg i parken – hans konklusion: ”Det bedste du kan gøre med en mountainbike.” Lad os bare lade det være som det er.
Efterlad en kommentar