I lørdags tog vores GREEN'N FIT-hold til Baunatal til det syvende løb i GCC-serien, som blev afholdt som en del af de tyske elitemesterskaber på en 17 km rundstrækning. Holdet kunne igen præsentere sig fremragende. På den korte distance opnåede holdet et dobbelt podie med Andreas Jung (2.) og Patrick Hanhart (3.), Cosima Henrichs blev 6. mænd 2. plads. Denne gang rapporterer Tim Take om sit meget personlige løb:
På den lange distance på 103 km over 6 omgange var vi repræsenteret af i alt 5 kørere: Marion Wittler, Malte Beversdorff, Felix Schmidt, Matthias Maxa og mig selv. Den største vanskelighed ved denne krævende bane var en af de flere korte stigninger, hvor en gradient på over 10% skulle mestres. Det sene starttidspunkt 15.30 gjorde det muligt for os at ankomme afslappet. På den anden side kunne vi slappe af og se finalen i det tyske damemesterskab inden vores løb.
Punktligt efter dets afslutning og med start af gitteret for vores løb, gik vejrudsigten dog i opfyldelse, og det begyndte at regne kraftigt. Det krævede selvfølgelig særlig opmærksomhed og omtanke i banens mange hjørner, men burde ikke genere os med vores plan om at køre opmærksomt i front og om muligt være repræsenteret i en udbrydergruppe. Tempoet i feltet var meget højt lige på første omgang, men Malte var stadig til stede forrest i feltet lige fra start. I begyndelsen af anden omgang blev hovedfeltet reduceret til omkring 50 ryttere, og det blev ved med at vokse
flere angreb.
Jeg følte mig bedre og bedre, og i løbet af anden runde kaldte jeg mange angreb, men de blev altid neutraliseret. På tredje omgang kunne 6 kørere endelig trække sig ca. 300 m væk. Malte angreb lidt senere, men var stadig i stand til at nå gruppen. Da kørere fra alle større hold var repræsenteret i udbrydergruppen, faldt tempoet i feltet noget, og gruppen kunne hurtigt distancere sig længere. Dermed blev vores første mål nået.
Jeg blev længere oppe i feltet og hjalp med at neutralisere et par angreb. I løbet af fjerde omgang på km 65 skete der dog præcis det, der ikke skulle ske. Jeg faldt. Jeg ved stadig ikke præcis hvordan det skete, men omkring 4./5. Kørestilling i marken på en forholdsvis lige strækning var jeg pludselig på asfalten. Bortset fra et par skrammer skete der ikke så meget med mig, og jeg kunne relativt hurtigt fortsætte, men min venstre bremsegreb blev ramt lidt mere, så jeg hverken kunne betjene min forbremse eller min forskifter.
Men jeg havde selvfølgelig intet andet valg end at afslutte de sidste 35 km sådan her. Da regnen begyndte at blive kraftigere igen, var jeg nødt til at nærme mig hvert hjørne meget forsigtigt, kun med baghjulsbremsen, for ikke at glide væk igen. Hældningen på 10 procent med et gearforhold på 53/28 var det mindste af to onder. Mod forventning kunne jeg køre den relativt godt. Mit håb om at nå i mål inden den næste større gruppe brast så omkring 7 km fra mål.
Ved km 95 indhentede den følgende gruppe, hvor jeg igen mødte Matthias, mig. Heldigvis kunne jeg følge med til målstregen og i spurten var jeg stadig en af topplaceringerne, så jeg trods faldet stadig kunne blive nummer 62. Ud af den førende gruppe blev Malte en fremragende 6., Matthias 68., Felix 106. efter at have brækket armen i Hockenheim og Marion tog også en fremragende 2. plads i damekategorien. Alt i alt var det et fantastisk arrangement med en meget flot bane og flotte resultater for vores hold. Kun vejret kunne have spillet med! Det er altid pænere og sikrere i det tørre.
