Den 49. udgave af Amstel Gold Race var præget af en masse taktik og fremtrædende fiaskoer som Andy Schleck, Joaquin Rodriguez eller Daniel Martin.
En udbrydergruppe på ti mand omkring Christophe Riblon, der dannede sig kort efter start, fik midlertidigt en føring på knap 15 minutter.
Som sædvanlig lod feltet udbryderne foreløbig gøre deres ting, inden en langt mere fremtrædende mellemgruppe gik i jagten på udbryderne. Thomas Voeckler angreb på sin umiskendelige måde på Kruisberget. Nogle topklassespillere som Zdenek Stybar (Omega), Greg Van Avermaert (BMC), Jakob Fuglsang (Astana), Pieter Weening (Orica-GreenEdge), Tim Wellens (Lotto Belisol), Paul Martens (Belkin), Alexander Kolobnev ( Katusha ) og belgieren Björn Leukemans (Wanty-Groupe Gobert).
De jagtede den stadigt skrumpende førende gruppe med et til to minutters mellemrum. Det resulterede i, at kun Riblon/Van Hecke-duoen bød på modstand i toppen.
Da feltet også var meget aktivt - langt ikke alle hold med ambitioner var repræsenteret i en af de to grupper i front - voksede Voeckler-gruppens føring aldrig til 30 sekunder. Især Alejandro Valverde sendte sit Movistar-hold i bruddet. I sidste omgang blev det klart, at både den førende duo ville blive fanget, og at mellemgruppen langsomt ville gå i opløsning. Kun Van Avermaert og Fuglsang modstod hårdt og indhentede endda Riblon/Van Hecke i kort tid. Føringen af de fire er dog kun ti sekunder, hvilket ikke er særlig lovende.
Tempoet i hovedfeltet er så højt, at det blev reduceret til omkring 50 kørere, da de fusionerede. Den hurtige nedstigning til Valkenburg varsler en spændende finale. Orica-GreenEgde er i spidsen med fire mand og forsøger endda at køre en vindkant for Simon Gerrans i kraftig sidevind.
Kort før afsvinget til Cauberg er der hårde kampe om positioner i høj fart, og Samuel Sanchez (BMC) angriber heftigt på de første meter op ad bakke. Dette var holdtaktik, som Gilbert senere vil indrømme. Gerrans og Valverde forsøger at følge op, og Gilbert starter det altafgørende modangreb. I lighed med hans VM-sejr i 2012 samme sted, opbyggede han en føring, der viste sig uangribelig efter blot få sekunder. Og så blev de sidste to kilometer, som igen var lidt fladere, til en triumf for belgieren, der fejrede sin første store klassiske sejr siden VM.
Simon Gerrans var nummer to foran Valverde og Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-QuickStep). Simon Geschke (Giant-Shimano) blev en stærk sjetteplads, Fabian Wegmann (Garmin-Sharp) nr. fjortende og Paul Martens blev nummer 26.
Efterlad en kommentar