Som i de sidste tre år startede 2014 for mig [Tino Thömel] med Sixdays i Bremen. For første gang var jeg der for mit nye hold, Team Stuttgart, i starten – med belgiske Nicky Cocquyt ved min side.
Sæsonens første løb var desværre hvert år præget af åndenød og meget laktat i benene. Men ikke kun at vænne sig til det betingede, men også til den psykiske stress var igen en udfordring. Den korte bane med en længde på kun 166 meter (normalt 250 meter) kræver et højt koncentrationsniveau, fordi de smalle kurver også øger kontakttrykket og jo hurtigere du kommer, jo sværere er det at holde cyklen i den rigtige vejbane.
Efter at vi havde overlevet de første to dage, turde vi vinde en eller to omgange. Desværre var toget allerede kørt. Vi gik ind til den første jagt lørdag fire omgange efter på en 11. plads. Vores første mål var ikke at lade de to unge berlinere, Hans Pirius og Sebastian Wotschke, gå længere.
Halvvejs i løbet blev formkurven støt forbedret, og vi kunne begynde at indhente det. Søndag klarede vi to omgange til vores direkte konkurrenter. Desværre lykkedes det ikke at lukke det resterende hul på to omgange de sidste to dage.
Men vi havde det ikke kun en masse sjov på banen. Mellem konkurrencerne sørgede Mikkie Krause & Co. for en god stemning i hallen og formåede at animere hele feltet af ryttere til en kæmpe polonaise rundt på hele banen og en gang på tværs af hallen. Så stor ros til arrangøren og tillykke til vinderne Leif Lampater og Wim Stroetinga.
Så jeg går ind i næste uges seksdagesløb i Berlin med en god følelse.
Følg Team Stuttgart på Facebook og Twitter.
Tekst: Tino Thömel
Efterlad en kommentar