Cykling: Langdistancerejsen Paris-Nice er kun lige begyndt – og vi, tilskuere, er allerede blevet forkælet af de professionelle. Selvom første etape var ekstremt kort på kun 135 kilometer, var vi særligt imponerede til allersidst. Vi fik set en spændende spurt, som kulminerede med, at fire kørere til sidst krydsede stregen praktisk talt på lige fod. Vores cykelanalyse viser, hvordan Arnaud Démare opnåede denne succes.
Cykelanalyse: Succes gennem Teamwork, Power & Timing
Hvis vi kun ser på de sidste 50 meter af Paris-Nice-sprinten på første etape, kan vi se fire professionelle spurte over stregen uafgjort. Men som alt andet i livet har denne sekvens også en historie. Chaufførerne har 135 kilometer i benene. Hver kilometer skriver sin egen historie. I cykling kan du ikke vinde en etape ved et uheld. Det er hårdt arbejde, som vi ofte ikke får set på fjernsynsskærmen. Enten starter tv-udsendelsen for sent, eller også bliver de mest interessante begivenheder ikke forklaret os. Med denne cykelanalyse af den første etape af Paris-Nice ønsker vi at se succesen af Arnaud Demare sammenbrud. Det er resultatet af teamwork, kraft og timing - som næsten enhver sejr i cykelsporten.
1) teamwork
Mange lægfolk kan ikke forstå, at cykling er en holdsport. Når alt kommer til alt, skal enhver chauffør selv træde i pedalerne. Sandt nok, men der sker mange ting i et løb, der ikke ville være muligt uden holdkammerater. Hvis vi for eksempel bliver præsenteret for højdepunkterne på første etape fra Paris-Nice, vil vi sandsynligvis ikke se nogle få afgørende handlinger. Hver byggesten er vigtig, især i cykling, fordi enhver handling, uanset hvor lille den er, automatisk påvirker løbet. Med omkring 20 hold med syv eller otte kørere, samles mange byggeklodser i slutningen af dagen. Disse danner så tilsammen løbets karakter.
Så hvis vi ser på den sidste kilometer af en etape, ser vi løbets sidste handling, men vi kender ikke dets historie. På første etape fra Paris-Nice tog ét hold kontrollen fra start: Groupama-FDJ. Det franske hold startede med de nye trøjer for første gang. Den nye sponsor Groupama kom med i sponsoratet den 1. marts. Selvfølgelig ønskede du at præsentere dig selv positivt ved det første løb derhjemme. Vi kan derfor gå ud fra, at etapeprofilen og frem for alt ankomsten til målstregen er studeret meget detaljeret. Så på holdmødet inden løbet opstår spørgsmålet: Hvem kører vi for? Hvem kan vinde etapen for os? Beslutningen virkede noget overraskende Arnaud Demare at være faldet. Den franske mester er faktisk kendt som en klassisk sprinter. Han er bestemt god over bakker, men du har sjældent set ham vinde så svær en finale.
Ikke desto mindre stod hele holdet bag denne beslutning. Målet var klart: Groupama-FDJ ville absolut fremtvinge en slutspurt. Så over de 135 kilometer var det et spørgsmål om at kontrollere udbryderne, indhente udbryderne og beskytte kaptajn Démare. Det vender lige efter start med Pierre Roland (EF-Drapac), Pierre Luc Perichon (Fortuneo-Samsic) og Jürgen Roelandts (BMC Racing) droppede kun tre kørere, Groupama-FDJ havde selvfølgelig ret. En tremands hovedgruppe kan fanges meget lettere, end hvis otte eller ni mand var brudt væk. Så trioen kunne sagtens blive fanget igen. Groupama-FDJ-holdet skulle arbejde forrest i feltet i omkring 120 kilometer. En tilstand der stadig burde spille en rolle de sidste 1,5 kilometer.
Mens sportsdirektørerne for Groupama-FDJ-holdet Arnaud Demare aftalt som vinder, spillede den franske konkurrence Cofidis et andet kort. sprinter Nacer Bouhanni tabte benene omkring tre kilometer før mål og kørte komfortabelt til mål. Ankomsten syntes at være for svær for ham. I stedet byggede du op Christophe Laporte, der skulle ende på tredjepladsen. Lotto Soudal-holdet afgjorde også mod deres egen topsprinter. Andre Greipel selv stillede sig selv til tjeneste for sit team på de sidste par kilometer. Inden den sidste stigning begyndte, satte han sig i spidsen for feltet for at holde tempoet højt og forhindre et modstanderangreb. var kaptajn for sit hold Tim Wellens, der til sidst blev nummer tre og endda kunne vise højeste fart til sidst. Bahrain-Merida-holdet stolede på Izagirre-brødrene. Gorka Izagirre viste sig at være den hurtigere mand. Spanieren blev nummer to og vandt næsten. Holdkammerat Heinrich Haussler havde – nøgleordet teamwork – en afgørende del i det, for inden for den sidste kilometer strakte han sig ud foran feltet og jagtede flygtningen Alexis Vuillermoz (AG2R La Mondiale).
Dass Alexis Vuillermoz 1,5 kilometer før mål gik i offensiven og næsten vandt skyldtes ikke kun hans egen styrke. I den stærkt decimerede peloton, en kilometer fra målstregen, så alle på hinanden. Ingen tog ansvar, fordi hjælperne fra Arnaud Demare havde ikke længere nogen styrke eller var for det meste ikke længere repræsenteret foran. De måtte trods alt fange udbrydertrioen igen i silende regn 120 kilometer tidligere. Arnaud Démare var derfor på egen hånd og afhængig af hjælp fra andre hold. En kilometer fra mål opstod spørgsmålet: hvem vil gerne investere, og hvem kan investere for stadig at vinde etapen? Svaret var: Heinrich Haussler. Bahrain-Merida-holdet sendte australieren frem, og pludselig blev en bred peloton til den berømte perlerække. Tempoet blev øget, og den næsten sikre vinder Alexis Vuillermoz kunne stadig fanges. Til sidst ender franskmanden på en utaknemmelig 29. plads.
2) Strøm
Lige så vigtigt som teamwork er, hvis kaptajnen ikke er stærk nok, betyder den bedste holdindsats ikke meget. Før scenen ville de fleste eksperter have Julian Alaphilippe (Quick-Step Floors) givet større chancer for at vinde end Arnaud Demare. En spurt op ad bakke med en stigning med 500 meter til mål er trods alt lige noget for Julian Alaphilippe. Derfor var det klart, at det belgiske hold ville stole fuldt ud på ham. Den 25-årige franskmand var dog ikke i stand til at indfri sine forhåbninger. Selvom han var i en fantastisk position, kunne han ikke komme forbi sjettepladsen. Vi ved dog stadig ikke, om Julian Alaphilippe ikke er i god form, og om han allerede er elimineret som kandidat til den samlede placering. Selv professionelle cykelryttere har jo en dårlig dag i ny og næ. Men analysen er ikke optimistisk. Julian Alaphilippe var i den bedste position med 200 meter tilbage. Han havde baghjulet fra Gorka Izagirre, der lige tændte turboen og tog føringen. En Alaphilippe på sit bedste ville have holdt sig tæt på Izagirre og smuttet forbi ham på de sidste 20 meter ud af slipstrømmen.
Men det kom der ikke noget ud af. Helt anderledes kl Arnaud Demare. Sprinteren fra Groupama-FDJ åbnede selv spurten, var allerede 250 meter før mål i vinden. Efter Gorka Izagirre passerede ham yderst til højre, Démare gav ikke op. Han vidste, at hans team arbejdede for ham hele dagen. Han greb baghjulet fra Izagirre efter Julian Alaphilippe kunne ikke følge med ham. Så kørte de sammen Alexis Vuillermoz over, der stadig var i front som solist. Så var det kun 150 yards, og Démare vovede sig ud af dækket, ligesom det gjorde Christophe Laporte og senere Tim Wellens. Alaphilippe blev dog i slipstrømmen og gik i stå, fordi han simpelthen ikke kunne gå hurtigere.
3) Timing
De, der kan regne med deres holdkammerater og selv har den nødvendige kraft, kan konkurrere om sejren. Men du har stadig ikke vundet på lang sigt, som eksemplet Tim Wellens viser sig. Inden den sidste stigning Andre Greipel sat i hans tjeneste. Herefter var Wellens i stand til med taknemmelighed at acceptere støtten fra Bahrain-Merida, hvormed Alexis Vuillermoz blev spurgt. Nu var det op til hans magt at bruge den gode startposition og vinde sagen. Og Wellens var forbandet hurtig. Sammenligner hans præstation med Julian Alaphilippe, kan du se en tydelig forskel. Ikke desto mindre endte Tim Wellens kun på fjerdepladsen til sidst, fordi timingen bare ikke var rigtig.
Som det kan ses på vores billeder nedenfor, var der Tim Wellens stadig i slipstrømmen omkring ti meter fra målstregen. Han tog mest fart med sig på de sidste meter, men han måtte også en omvej helt til venstre. Med ti meter til mål blev han klart nummer fire, mens han ved målstregen næsten er på niveau med alle andre. Fem meter efter målstregen er han klart i spidsen. Men det gør naturligvis ikke belgieren meget godt. Helt anderledes Arnaud Demare, den første af Gorka Izagirre spurtede, slog så tilbage og var faktisk først over målstregen. Fem meter senere bliver han overhalet af sine tre modstandere. Rækkefølgen af top 4 så faktisk omvendt. Démare vandt, fordi alt kom sammen for ham i dag, og han lavede ikke en afgørende fejl.
Efterlad en kommentar