Kære læsere,
sidste års smoothie blev gentaget som håbet, for i år klarede vi træningslejren i det solrige Istrien. Blandingen af sved, sjov, fysisk anstrengelse og måske en tåre eller to gjorde disse dage uforglemmelige. Denne unikke smag blev rundet af med det særligt gode samarbejde på tværs af klubberne.
Sidste år drømte vi om, at Greipel, Geschke og Co. skulle passere os på bjerget. Men denne gang blev vi forbløffede, da det var den hurtigste kører i verden, der overhalede os i canyonen - Rene Enders.
Sammen med os, ungdomskørerne og elevchaufførerne i U15-alderen tilbagelagde han adskillige træningskilometer. Da vi gik til K1 sammen, var han i stand til at give os nogle nyttige råd og tips. Ydermere informerede han os om dopingkontroller, hvordan de udføres, og hvad man bør overveje som en ærlig atlet, så der ikke opstår misforståelser. På dette tidspunkt, mange tak for den indsigtsfulde time.
Som en del af træningslejren var der mulighed for at stille Rene Enders et par spørgsmål mere, for hvem ved, hvornår vi næste gang får mulighed for at tale med ham i fred og ro.
Interview med René Enders
Hr. Enders, hvorfor laver du træningslejren her sammen med skole- og ungdomschauffører? Var det ren tilfældighed eller en spontan beslutning?
Det var ikke helt spontant. Jeg har dyrket cykling i lang tid nu, og jeg er langsomt nødt til at tænke på, hvad jeg skal lave efter min karriere. Da grundtræning alligevel var på min dagsorden i øjeblikket, tilbød jeg Stephan Hauspurg at støtte de unge Thüringer og ledsage dem under deres træningssessioner.
Som banesprinter, hvordan har du det med at mestre træningsenheder på op til 150 km i bjergrigt terræn? Har du problemer på bjerget?
Det er helt sikkert sådan, at man som banesprinter ikke bruger så lang tid på landevejen. Jeg havde dog allerede oplevelsen af træningslejren her i Kroatien som ungdomskører og vidste derfor, hvad jeg gik ind til. Men det er svært, for skoleeleverne og ungdomsrytterne er nu forholdsvis hurtige på bjerget. Men jeg tror, jeg kan kompensere for det ret godt. (smilende)
Har den seneste uge bragt minder fra tidligere træningslejre?
Ja, selvfølgelig var Stephan Hauspurg der også dengang, og vi plejede at køre op ad bjergene sammen. Det er 14 år siden min sidste træningslejr her. Derfor huskede jeg ikke så meget bortset fra canyonen, Mirnatal og et par fragmenter, hvad ruterne angår. Men det er bestemt rart at være tilbage her, og man kan se, at ikke så meget har ændret sig.
Har du brugt dine KB-dage ordentligt de sidste par dage?
Nej jeg har ikke. Jeg brugte mine KB-dage på at træne flittigt. Det betyder, at jeg ikke lavede de klassiske blokke af to. Jeg lavede to blokke af fem. På den første fridag styrketrænede jeg med standard squats. Jeg tog så virkelig fri den anden hviledag og brugte så den tredje igen i vægtrummet og med forsøg på banecyklen.
Er der dage, hvor du ikke har lyst til at stige på din cykel? Og hvordan motiverer man sig selv med sådan en?
Der er selvfølgelig også dage, især hvor man har set den ene dag, hvor vejret for en gangs skyld ikke var godt. Så falder min motivation for at sætte mig op på cyklen selvfølgelig også. Jeg tror, at hver eneste af os, der dyrker cykling, har visse mål i tankerne, som vi gerne vil nå, og hvis du har disse mål i tankerne, så holder du bare fast i dem og sluger det dårlige vejr og så siger, at det er godt for det samlede resultat. nå målet.
Hvordan spiste du under træningen, og hvad er der i din vandflaske?
Når det kommer til landevejstræning, spiller det selvfølgelig en stor rolle at spise og drikke under ridning. Her hos de yngre sker det endnu ikke skematisk. For mig lægger jeg dog en plan på forhånd, det er relativt nemt, men jeg kender rutens længde og ved derfor også hvor mange barer jeg spiser og hvornår jeg drikker hvor og hvor meget. Jeg skal selvfølgelig spise før jeg bliver sulten, så jeg ikke bliver sulten eller dehydreret. Det plejer jeg at gøre med almindelig müsli eller proteinbarer. I min drikkedunk er der isotoniske ting men også vand.
Det, der altid er meget svært for os, på grund af de korte pauser mellem konkurrencerne på banen, er ernæringen ind imellem. Hvordan har de det der?
Det er egentlig ret svært at holde sig oven vande mellem konkurrencerne. For at være ærlig afhænger det også af mig. Det plejer jeg at gøre med en æggehvide eller proteinshake og så forsøger jeg selvfølgelig ikke at spise noget fedtet, så der ikke er brød eller lignende imellem. Man kan så spise endnu en bar, men ellers plejer jeg at prøve at klare mig med shaken.
Med så meget opmærksomhed på kosten, hvad er din yndlings mad og drikke?
Min yndlingsmad er oksefilet, stegt så råt som muligt. Og min yndlingsdrik, udover Vita-Cola, er Martini som alkoholholdig drik.
På grund af en uheldig hændelse kører jeg i øjeblikket på en af deres gamle cykler. Hvilke succeser har du allerede haft med Merida?
Jeg kørte på din nuværende cykel i junior år et. Da jeg ikke var den absolut bedste på vejen og ikke havde de store succeser, og jeg ikke kan huske det længere, kan jeg ikke rigtig svare på dette spørgsmål.
Kan du stadig huske din første racercykel? Hvordan så det ud og hvad var det?
Jeg fik min første racercykel fra klubben dengang. Det var en rustrød diamant med stelgear, så det var en rigtig dårlig cykel. Senere købte jeg en himmelblå Bianchi med mine ungdomsindvielsespenge og min første opsparing.
For os som syvende, ottende og niende klasser dukker spørgsmålet om, hvordan man forener skole og sport altid op. Hvordan klarede de det?
Det er altid meget svært. Jeg brugte tiden fra femte til tiende klasse på et almindeligt gymnasium. Det var selvfølgelig meget svært, for du kom hjem fra skole klokken 14, du smed din skoletaske i hjørnet, tog tøj på og klokken 30 var du allerede på din cykel. Det slappede lidt af, da jeg skiftede til et idrætsgymnasium i 14. Der var det selvfølgelig sådan, at alt fra tidsplanen var koordineret med træningen og løbene. Hvad angår læring, tvinger det at leve et liv på kostskole dig til at tage noget af din skæbne i egne hænder. Man skal vokse relativt hurtigt. Det klarede jeg ret godt, så jeg havde ikke de store problemer.
Du talte tidligere om fremtiden. Hvordan skal det foregå?
Så planen er, at jeg først kører i det tyske mesterskab i juni og derefter beslutter mig for, hvordan min karriere skal fortsætte. Jeg tog mig bevidst ud af VM i år. For jeg var bare lidt træt eller træt af OL. Siden jeg blev far i marts sidste år, ville jeg bare gerne have lidt mere tid til familien.
Kan du endelig give os nogle råd til fremtiden?
Grundlæggende er det vigtigt at have et mål, som du virkelig gerne vil nå. Og du skal være opmærksom på, at i træning, hvis du ikke har lyst og bare sidder ude med træningen, så laver du stadig kun sporten for dig selv. Du kan ikke gøre nogen tjeneste med det. Du kan gøre dine forældre en tjeneste ved at gå til træning, men du må spørge dig selv, om du virkelig vil blive professionel atlet senere hen. Du kan snyde alle andre, men du er altid ærlig over for dig selv og ja, jeg synes du skal være opmærksom på at du gør det for dig selv...
Ok, hr. Enders, så vil jeg gerne takke dig for interviewet, og måske er du der igen på den næste træningslejr her i Kroatien.
Tiden i Istrien fløj afsted som de sidste par år, og vores kroatiske smoothie vil også blive husket i lang tid i år. Takket være de talrige ledsagere og deres dedikerede støtte er det lykkedes os at opnå et godt grundlag for den kommende sæson.
Jeg håber, jeg kunne inspirere dig med mit bidrag igen denne gang, og jeg ser frem til den kommende sæson.
Lennert Lifka
Efterlad en kommentar