Cykling: Efter vi i vores første del af cykelhøjdepunkterne i 2016 så på første halvdel af sæsonen, nu handler anden del om resten af året. med dig? Tour de France, selvfølgelig! I vores kommende sæsonresuméartikler vil vi se på toppene og floppene, overraskelserne, de uheldige, comebackerne, de individuelle hold og de mærkeligste begivenheder i 2016.
Froome & Sagan dissekerer Tour de France-feltet
Selvfølgelig bør Tour de France ikke mangle fra vores cykelhøjdepunkter 2016. Der var flere højdepunkter under årets vigtigste tur. Alle cykelfans ved allerede, at bjergetaperne er spændende, men selv en flad etape kan være rigtig interessant. Vinden spiller normalt en rolle. Så også denne 13. juli: På 11. etape Touren tog pelotonen fra Carcassonne til Montpellier. Pyrenæerne lå bag rytterfeltet, og kursen blev efterhånden sat mod Alperne. En dag før stigningen op ad Mont Ventoux forventede tilskuerne en massespurt på denne typiske transferetape. Nogle eksperter advarede dog om Mistral - vel vidende, at vinden blæser særligt farligt for bilisterne ved Middelhavskysten.
Efter at Leigh Howard (IAM) og Arthur Vichot (FDJ) kunne bryde væk, og der var et par fald, faldt tingene til ro på trods af den kraftige vind. Denne tilstand bør dog kun være stilheden før stormen. Med 90 kilometer til mål satte Tinkoff-holdet omkring Peter Sagan farten op. Da vinden for det meste kom fra siden, opstod der hurtigt de typiske vindkantsformationer. Efterhånden blev Trek-Segafredo også involveret i tempoarbejdet. Til stor forfærdelse for udbryderne, da Howard og Vichot blev fanget med 61 km tilbage. Marken blev revet i flere dele. Der var mange vindstafetter, indtil der kun var 35 kilometer til mål. Herefter faldt feltet igen til ro og så ud til at være på vej mod en massespurt som én. Men det var især Sagans Tinkoff-hold ikke tilfredse med. Efter anfører Alberto Contadors afgang blev alt alligevel sat på den grønne trøje.
Med 12 kilometer til mål satte Maciej Bodnar og Sagan farten op igen. Til alles overraskelse satte de to Sky-piloter Chris Froome og Geraint Thomas sig ved deres baghjul. Kløften åbnede sig. Holdene kiggede på hinanden. Kvartetten var enig. Alle fire gav alt. Thomas pedalerede for sin leder Froome og Bodnar for Sagan. Den gule og den grønne var foran og føringen var hurtigt omkring 25 sekunder. Sprinternes hjælpere var trætte, og Movistar-holdet var simpelthen for svagt på fladt. Alligevel blev det rigtig stramt til sidst. Feltet kom inden for seks sekunder. Ikke desto mindre vandt Sagan som ventet spurten og sikrede dermed den foreløbige afgørelse om den grønne trøje. Froome udvidede sin føring i det generelle klassement med 12 sekunder. Og tilskuerne blev trakteret med et rigtigt skue.
Ren vanvid i bjergene i Vuelta a Espana
Vueltaen omtales ofte nedsættende som den mindst vigtige tre-ugers tur i landet. Ruteprofilen er alt for endimensionel. Sprinternes elite har alligevel holdt sig væk fra denne tour i årevis. Derfor har verdens bedste klatrere været i starten her i nogen tid, selvom de ikke definerede Vueltaen som deres mål for sæsonen, inden sæsonen startede. Også i år var der et stort opgør mellem Nairo Quintana (Movistar) og Chris Froome (Sky). Så det er ikke så mærkeligt, at Vueltaen kom med på vores 2016 cykelhøjdepunkter. Selvfølgelig var bjergene igen ansvarlige for dette. Især Chris Froome vil blive husket for at være blevet efterladt mere end én gang og så altid kunne indhente det. Ud over Froome er andre kendte kørere i fokus på vores to højdepunkter i Vueltaen. Uanset hvilket hold dit hjerte banker for: Det var det Cykling når det er bedst!
Die 14. etape førte rytterne op ad den velkendte Col d'Aubisque. Robert Gesink (LottoNL-Jumbo) var en del af et 41 mand stort udbrud og viste sig at være den stærkeste. Hans sejr var dog næsten en sidebemærkning, for Orica-BikeExchange-holdets taktik vakte en masse forbløffelse. Før løbet klarede Esteban Chaves og Simon Yates det godt med henholdsvis fjerde og syvende samlet. På denne dag skulle de dog forbedre sig til tredje- og fjerdepladsen. For at gøre dette blev tre holdkammerater sendt ind i topgruppen: Simon Gerrans, Jens Keukeleire og Magnus Cort Nielsen. På Col de Marie-Blanque angreb en anden hjælper, Jack Haig, før kaptajn Simon Yates fulgte trop og modtog hans støtte. Mellem dette bjerg og den sidste opstigning blev briten derefter trukket ud af den førende gruppe af sine tre hjælpere. Ved foden af Col d'Aubisque var han i stand til at få en stor føring, hvoraf 1:08 minutter var tilbage ved mål. Holdets anden kaptajn, Esteban Chaves, var også i stand til at vinde et par sekunder ved at trække sig fra Quintana og Froome på den sidste stigning. Dette gav holdet en fremragende startposition til podiet i Madrid.
Glæden hos de to kaptajner i Orica-BikeExchange bør dog ikke vare for længe. Den følgende dag 15. etape thi de skulde sone det. Alberto Contador så sine podiechancer smutte og sikrede endnu en gang et historisk løb. Den kun 118,5 km lange strækning fra Sabiñánigo til Sallent de Gállego skulle være den perfekte ramme for dette. Få kilometer efter starten angreb spanieren med halvdelen af sit hold. Marken revet op. 14 ryttere var i stand til at bryde væk i kaosset, inklusive Contador og Quintana, hver med to hjælpere. Sky- og Orica-BikeExchange-holdene sov fuldstændig igennem dette angreb. Mens Froome kun havde én hjælper med sig, kunne Chaves og Yates regne med væsentlig mere støtte, men toget var allerede kørt. Til sidst vandt Gianluca Brambilla (Etixx-Quick Step) løbet, og Quintana tog den foreløbige beslutning i den samlede stilling.
Her er første del af vores cykelhøjdepunkter 2016. Et par flere numre følger i de kommende uger. I den ser vi på toppene & flopperne, overraskelserne, de uheldige, comebackerne, de enkelte hold og årets mærkeligste begivenheder.
Efterlad en kommentar