Cykling: Martin Temmen og Matthias Fischer vil rejse fra Moskva til Vladivostock i juli – som et hold på to i verdens længste cykelløb. Velomotion talte til de to.
Velomotion: Martin og Matthias, I har sat jer selv et ekstremt mål for sæsonen 2016: "Red Bull Trans-Siberian Extreme". Hvad er det helt præcist?
Martin: Det er et etapeløb langs den transsibiriske jernbane fra Moskva til Vladivostok. 14 etaper, 24 dage, 9.200 kilometer.
Det er næsten en tredobbelt Tour de France. Hvordan kom du på ideen?
Matthias: Der var flere impulser. På den ene side har Martin og jeg kørt på racercykler sammen i Rhein-Main-området i årevis. Især lange distancer har på det seneste tiltalt os, og vi ledte efter et særligt eventyr. Så har vi et foredrag af to medlemmer af Skyldige 76 hold hørt hvem der konkurrerede i den transsibiriske ekstrem sidste år. Det var meget inspirerende. Og endelig fortalte en fysioterapeut, der fulgte med løbet sidste år, så meget om det, at vi nu er virkelig motiverede til at prøve det selv.
Martin: En sjov anekdote: I august 2015 stod jeg ved startstregen til langdistanceklassikeren Paris-Brest-Paris og fandt ud af der, at det nævnte foredrag skulle finde sted i Frankfurt om tre dage. Jeg troede, at jeg aldrig ville klare det. Men så kunne jeg tilbagelægge de 1.200 kilometer PBP på to dage, kørte til Frankfurt og lyttede til foredraget – dødtræt, men totalt hooked.
Er du ikke nogle gange i tvivl om, hvad du har sat dig ind i?
Matthias: Selvfølgelig, nu hvor løbet så småt nærmer sig, tænker du allerede: 'Hov, det er en stor sag.' Men jo mere intensivt vi beskæftiger os med det, og jo mere konkrete planerne bliver, jo mere håndgribelige bliver det. Jeg er klar til det. Etaperne er fantastiske: To er over 1.000 kilometer lange, omkring 600 kilometer lange. En kort etape er stadig 400 kilometer.
Martin: Men det er meget vigtigt for os at differentiere. Vi starter som et hold på to, hvilket betyder, at de 9.200 kilometer bliver til 4.600 kilometer pr. Divideret med antallet af løbsdage giver det op til 250 kilometer pr. dag og person – en udfordring, men i første omgang ikke noget umenneskeligt. Vi planlægger at skiftes hver time. Om natten kører vi i tre timer ad gangen, så den anden får en længere søvnfase. Konklusionen er, at stressen er mindre, end hvis du kører 1.200 kilometer på én gang, som i Paris-Brest-Paris. Det værste du kan gøre er at stå stille. Så længe du bliver ved med at bevæge dig, er alt godt. Så snart du står, falder alt fra hinanden.
Hvordan går etaperne?
Matthias: Der er massestart for alle deltagere. Der vil formentlig dannes grupper, og vi vil forsøge at holde os fremme så længe som muligt. Holdet, der slutter først, vinder etapen, tiderne lægges sammen til den samlede placering. I modsætning til Race across America føler vi, at denne tilstand er meget mere som et egentligt cykelløb.
Så du vil ikke bare ride, men har rigtige racerambitioner?
Martin: Vi vil ikke tage på sightseeing i Rusland, ellers ville vi tage vores turcykler med taske. Men vi ser også det hele realistisk. Vi kommer nok ikke til at følge med erfarne langdistancehold. Ikke desto mindre handler det ikke kun om at afslutte for os.
Har du personlige forbindelser til Rusland?
Martin: Jeg har været i Rusland to gange. En gang cyklede jeg til Sankt Petersborg og en anden gang kørte jeg den transsibiriske jernbane, som racerbanen også er baseret på. Jeg var især imponeret over Baikal-søen. Jeg har virkelig lyst til at køre der, i disse endeløse vidder. Jeg mener også, at vores billede af Rusland fejlagtigt er meget negativt. Jeg oplevede en utrolig varme og gæstfrihed der, såvel som ekstrem kulturel mangfoldighed.
Matthias: Jeg har ikke sådan et personligt forhold til Rusland. Jeg har ikke været der endnu, men jeg er meget spændt på grund af historierne, og jeg glæder mig. Vi cykler gennem landet i vores tunnel og vil ikke kunne samle nogle store kulturelle indtryk. Men bare det at se landskabet, køre gennem byerne og køre dette løb er en stor oplevelse.
Hvad laver du i øjeblikket i din forberedelse?
Martin: Hovedsageligt med tre ting: Vi træner for at komme i fysisk form. Vi sammensætter vores materiale og vores supportteam. Og vi søger sponsorer.
Lad os gennemgå det punkt for punkt: Hvordan træner du til et arrangement som dette? Hvilke scopes gennemfører du i øjeblikket, og hvad er fokuspunkterne?
Matthias: Et fokus er selvfølgelig at cykle en masse. På den ene side kan vi alligevel godt lide at køre meget på racercykler i fritiden. Til gengæld bruger vi i stigende grad cyklen som transportmiddel i hverdagen, kører den på arbejde og til vores øvrige fritidsaktiviteter. Hen mod sommeren vil vi også færdiggøre 200 til 300 kilometer enheder. Men i øjeblikket er vores størrelser nok ikke så forskellige fra andre ambitiøse racercyklisters.
Martin: Et særligt fokus i øjeblikket er generel atletik. Tre ugers landevejscykling vil stille høje krav til kropsmuskler, overkrop, arme og nakke. Vi træner i øjeblikket ret meget her. Jeg går i fitnesscenter tre gange om ugen, Matthias endda fire gange. Vi vil ikke stå i siden af vejen i Rusland, og vores ben kan stadig gøre det, kun resten af kroppen er i strejke.
Arbejder du med en træner?
Martin: Nej. Vi planlægger alt selv og laver faktisk klassisk racercyklist-vintertræning: grundlæggende ridning, rekreativ sport, styrkeenheder.
Hvordan integrerer du træningen i hverdagen?
Matthias: Min kæreste klager allerede (griner). Nej, forståelsen er der bestemt, hun cykler også selv.Angående arbejde: Martin og jeg har kørt på racercykler i fem-seks år nu. Det var allerede før, at man investerede meget tid udenfor arbejdet, omkring 15 timer om ugen. I denne henseende er der ikke så meget, der ændrer sig i hverdagen i øjeblikket.
Martin: Min kæreste dyrker triatlon. Deres omkreds er næsten større end min. Matthias og jeg holder vores feriedage sammen, nogle gange suppleret med ulønnet ferie. Der er ingen anden ferie i år.
Hvordan er dit supportteam sammensat? Og hvad skal hun gøre?
Matthias: Alle har deres eget støttekøretøj, deres egen mekaniker og deres egen fysio. Hos os atleter er det seks personer. Bilerne og chaufførerne stilles til rådighed af arrangøren Red Bull. Disse vil være Moskva-taxachauffører.
Martin: Supportteamet har et meget følsomt job. Det er mindst lige så vigtigt som os atleter. Deres opgaver omfatter fx at sørge for, at vi skifter tøj i pauserne, at ømme pletter bliver identificeret og behandlet med det samme, at vi spiser, drikker og regenererer ordentligt. Det vil være lige så vigtigt at støtte os mentalt: Byg op, når tingene ikke går godt, sænk tempoet, når vi er oversikre, underhold, når vi keder os. Det er også vigtigt, at vi kan berette om vores eventyr. Det betyder at tage og uploade billeder, lave videoer og skrive blogindlæg. Besætningen skal granske os og formidle vores oplevelser til omverdenen, men også lade os være i fred, når vi har brug for det.
Matthias: Det bliver en balancegang. Men vi er ved godt mod. Besætningen er næsten færdig, og vi har valgt dem meget omhyggeligt. Vi ved, at vi kan stole 100 procent på dem.
Hvilket materiale vil du bruge?
Martin: Alle har en landevejscykel og en tidskørselscykel med. Tidskørselscykler må ikke køres i gruppe. Men der kan være situationer, hvor det er vigtigt at indhente tid eller at variere sin siddestilling. Vi har også flere hjulsæt med.
Matthias: Det vil være meget vigtigt, at alle cykler og komponenter er kompatible med hinanden. Vi kører både identiske og kommercielt tilgængelige dele, så vi kan bytte dem i nødstilfælde eller få en udskiftning hurtigt. Vi vil også have mange reservedele med, men vi kan ikke bære flere versioner af hver del på cyklen. Vi er så afhængige af arrangørens materialeservice og skal ellers improvisere på stedet.
Martin: Det er klart, at materialet er en afgørende faktor. Det gælder buksernes siddepuder, vejrbestandigt tøj af høj kvalitet, robuste men også lette stel, slidstærke komponenter. Vi udfører allerede en materialetest under ekstreme forhold. Og vi håber selvfølgelig, at sponsorer vil støtte os.
Har du allerede haft sponsorsamtaler?
Matthias: Ja, ret meget. Og vi fik også mange positive tilbagemeldinger og overbeviste nogle mennesker og virksomheder. Ikke desto mindre søger vi stadig supportere til vores eventyr.
Hvor meget koster det sjove dig?
Matthias: Vi forventer, at de samlede omkostninger for holdet vil være omkring 35.000 euro. De består af registreringsafgifterne, som inkluderer overnatning, forplejning, racerlogistik, bil og kører. Derudover er der flyvningerne for hele besætningen, materiel og diverse ting på vej.
Hvordan holder du dig ajour med dine eventyr?
Martin: Vi har oprettet en Facebook-fanside. Der vil vi berette om vores forberedelser og selvfølgelig vil der være livedækning af løbet her. Red Bull vil rapportere om løbet på alle kanaler med sin enorme marketingafdeling. Og bagefter holder vi foredrag og udgiver rapporter. Hvem ved? Måske kan vi også motivere nogen, som vi var motiverede.
I virker ikke ligefrem som freaks, mere som nabodrengene. Kan alle skabe det, du vil skabe?
Matthew: Det tror jeg. Der er en del planlægning involveret, og man skal selvfølgelig forfølge målet meget konsekvent og over måneder. Og der er selvfølgelig en restrisiko. Vi kan blive syge, skade os selv, lide af skavanker, komme ud i alvorlige fysiske kriser og ikke være i stand til at klare forandringen fra varme, regn og kulde. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at vi vil vise, hvad du kan opnå ved siden af almindeligt arbejds- og familieliv.
Held og lykke og tak for interviewet.
Web:
Martins og Matthias Facebook-fanside
Efterlad en kommentar