Blog: Anden dag på Prostyle Cycle Camp med TUI Cruises – det, der nok var den sværeste etape på hele turen, var på programmet lige ved starten. 2.300 højdemeter over lidt mere end 80 km og ramper med mere end 20 % fik alle bilister til at svede meget i dag – men et fantastisk panorama og en uforlignelig flair kompenserede for dagens pinsler.
Efter en solid morgenmad om bord mødtes prostyle-besætningen og deltagerne i morges kl. 9:00 foran 'Mein Schiff 4', som havde lagt til ved havnen på Madeira i løbet af natten. Mens Prostyle-fyrene hentede cyklerne fra kælderen, snakkede deltagerne allerede animeret om den forestående etape. Björn og de andre guider havde allerede planer på mødet i går "ugens sværeste tur" advaret - og ikke lovet for meget, viste det sig. Guide Paddy havde passende beskrevet øen: "Der er bare et bjerg i havet..."
Punktligt klokken 9.30 var det tid til at stige på cyklen: De første kilometer førte deltagerne ud af havneområdet i Funchal og efter blot et par hundrede meter ventede den første rigtig stejle rampe. Senest på dette tidspunkt vidste alle deltagere, hvad timen var kommet, og hvad der stadig skulle komme i dag. Personligt brændte dette syn mine lår, selv i følgebilen.
Efter at den ene eller den anden her stadig havde lidt bøvl med kaffe og morgenmad i maven, kom drengene og pigerne gradvist bedre ind og de fleste af de spændte ansigtsudtryk gav plads til et ret afslappet smil - dog allerede vejen ud af byen i I retning mod bjergene var det ret voldsomt. 28 tandhjulet blev allerede brugt.
Men på trods af al plagen viste turen sig fra sin smukke side efter kun få kilometer: Under virkelig vidunderlige forhold åbnede sig en betagende udsigt over Funchal-bugten og det endeløse hav sig igen og igen, som syntes at flyde jævnt ud i det knaldblå himmel.
Den ubønhørlige rute syntes kun at kunne én retning i dag: op! Mens de fleste af rytterne virkelig havde hænderne fulde, var man altid i humør til et fjols: Robert Wagner viste endnu en gang, hvad professionelle cykelryttere har i benene. Føreren af LottoNL-Jumbo trådte op ad bjergene og ramperne tilsyneladende afslappet med et afslappet grin på læben.
Men de andre guider og en eller to Cykellejrdeltagere satte også et rigtig højt tempo. To større grupper dannede sig tidligt for at finde den mest mulige hastighed for alle bilister.
De smalle gader, som ikke altid er specielt nemme at køre på, snoede sig op ad bjerget – vi havde næsten ikke forladt bygrænsen, da lugten af eukalyptus kildede vores lugtesans og kystbyens hektiske travlhed gav plads til en grøn idyl.
Efter cirka 35 km var det værste overstået, og feltet af ryttere havde med succes kæmpet sig op ad bjergryggen, hvorpå det så fortsatte bølget - den noget mere afslappede profil gav endelig alle mulighed for at nyde det drømmeagtige landskab og det vidunderlige panorama lidt .
Igen og igen gik det stejlt og teknisk krævende ned ad bakke - de til tider lidt fugtige veje var ikke altid i den bedste stand og gav ekstra gys. Drengene og pigerne lod dog tingene køre – i mellemtiden havde mange i øvrigt pakket deres veste og armvarmere ud. I lidt over 1.000 meters højde var temperaturen faldet mærkbart, og det var blevet ret køligt.
Efter knap 60 km og ca 1.800m i højden stod en velfortjent kaffe- og kagepause på dagsordenen. Det gjorde, at de brændende lår kunne køle lidt ned, og energitilførslen kunne øges igen. Og for at være ærlig: Kaffe og kage smager sjældent bedre end efter sådan en forestilling, ikke?
Vejen tilbage til skibet var yderligere 500 højdemeter – med batterierne tanket i den korte pause voldte denne slutspurt næppe nogen de store problemer, selvom det blev ret stejlt igen. På dette tidspunkt endnu en gang virkelig kæmpe respekt til alle guider og deltagere - mægtig præstation!
Kort før klokken 16.00 passerede vi Funchals bygrænse igen og i den hårde bytrafik gik vi meget afslappede tilbage til havnen. Færdig! Mens deltagerne hurtigt gik indenfor for at forkæle sig selv med et velfortjent måltid i en af de talrige restauranter, skulle prostyle-besætningen stadig have deres cykler ombord igen. Herefter var det slut på dagen for alle involverede.
'Mein Schiff 4' ligger fortøjet her i havnen på Madeira natten over, hvorfra vi i morgen tidlig skal på en noget kortere og mindre svær runde til Europas højeste klippe. Du kan selvfølgelig læse om det igen her. Indtil da!
Efterlad en kommentar