MTB News: Lige så stort som skuespillet på Red Bull Rampage er, lige så spektakulært og underholdende som atleternes dristige spring og køremanøvrer er, viste freeride-begivenheden i fredags også sin mørke side igen. I finalen faldt Antoine Bizet og Paul 'Bas' Basagoitia slemt - mens førstnævnte slap forholdsvis let af med en brækket arm, risikerer Paul Bas at få paraplegi på grund af en brækket thoraxhvirvel.
Han kørte det nok bedste og farligste løb til dato i finalen af årets Rampage, kommentatorerne overgik hinanden med superlativer, men så skete det: Efter et spektakulært fald mistede amerikaneren kontrollen, faldt ned ad en rampe i høj fart og endte med at ligge i en sky af sand og støv. Tv-billederne viste hurtigt gentagelserne af de tidligere løb, og de to kommentatorer gjorde en mærkbar indsats for at berolige situationen, men spændingen var til at tage og føle på. Da løbet alligevel blev afbrudt få minutter senere, stod det klart: Paul Bas havde det dårligt.
Kort tid efter blev det sagt, at den to-dobbelte Crankworx-vinder kun havde brækket kravebenet, men blot få timer senere blev det offentligt, at den 29-årige desværre havde fået en langt mere alvorlig skade. Da han faldt, smadrede han sin 12. brysthvirvel, og lægerne forsøgte at dæmme op for virkningerne ved en operation, der varede mere end 9 timer. Cam Zink, som også deltog i Rampage og en mangeårig ven af Paul Bas, rapporterede fra hospitalet dagen efter, at Basagoitia stadig ikke havde nogen fornemmelse i benene, men der var håb om, at det kunne komme tilbage. Zink pyntede også det tilhørende Facebook-opslag med det meningsfulde hashtag #fuckrampage.
Denne sidste pointe kan tolkes fra mange retninger - ville zink blot vise, at Red Bull-skuespillet ikke er vigtigt i dette øjeblik, eller var det en overraskende dristig kritik af selve begivenheden i denne klarhed? Overraskende, især da Zink selv er kendt og berømt som en af 'do-or-die' freeriders, en rytter, der altid tager fuld risiko og kan lide at overskride målet. Uforglemmelig er hans backflip fra den 15 meter høje Oakley-sender for nogle år siden, mens hans højgravide kæreste kun få hundrede meter væk nærmest besvimede af begejstring.
Men kritikken ville altid være passende. Efter Paul Bass fald er der nu en del diskussion i foraene og tyngdekraftsmedierne om, hvorvidt arrangementet, ja selve sporten, simpelthen er blevet for risikabelt for kørerne. Først og fremmest har freeriding på store bjerge – den korrekte måde at kategorisere en begivenhed som Red Bull Rampage – aldrig været fri for kritik. Kombinationen af fart, spektakel og risiko i de høje bjerge har eksisteret i mange år og også væk fra Red Bull-begivenheden, selvom den er kendt for at sætte barren på dette område.
Diskussionen er dog meningsløs: Mange af de ryttere, der startede ved Rampage, ville sandsynligvis risikere deres liv på sådanne nedkørsler selv uden organiserede arrangementer. Beslutningen forbliver altid hos atleterne selv, som det også blev vist i år: Andreu Lacondeguy og Graham Agassiz, for eksempel, besluttede sig for et andet løb, fordi vinden var for stærk til dem og risikoen for uforudsigelig - så de opgav begge en mulig sejr. I 2013 blev Kirill Benderoni, en af de klareste stjerner på freeride-himlen på det tidspunkt, inviteret til den eneste inviterede begivenhed i Utah. Da man først var der, besluttede russeren dog ikke at lette. Han stolede ikke på sig selv, sagde han dengang. Det skal dog spørges, om der er behov for at blive ved med at hæve barren ved arrangementer som Red Bull Rampage eller FEST-serien. Men kritikken kommer til kort, hvis den var begrænset til arrangører og sponsorer som Red Bull. Ryttere, hold, faktisk selve scenen bør ikke være fritaget for denne kritik, for trods alt er det normalt atleterne selv, der presser sig selv til stadig større præstationer og stadig større risici.
Med al den grundlæggende kritik, med alle de overdrevne diskussioner, vil vi gerne vende tilbage til Paul Bas. Hans søster fortalte i dag, at han klarer sig efter omstændighederne, og at han allerede ser frem til den langvarige og anstrengende genoptræning. Da en sådan behandling koster mange penge - især i USA - og en stor del af den vil afhænge af Paul Bas og hans familie trods den eksisterende forsikring, har organisationen Road2Recovery nu startet en appel om donationer: Organisationen, der oprindeligt blev grundlagt for professionelle motocross-professionelle, har også taget hånd om professionelle, der er faldet som Paul Bas i nogen tid, og støtter atleterne økonomisk på dem selv og deres familier tilbage til det ekstreme i sporten - hvad enten det er på vej tilbage til det ekstreme i sporten.
Kampagnen for Paul Bas har kørt siden i morges under mottoet #irideforpaul – hvis du vil, kan du støtte Paul i hans bedring på den (i øjeblikket overbelastede) Road2Recovery-side:
Efterlad en kommentar