Cykling: Karsten Migels har kommenteret for Eurosport Tour de France, Giro og Co. siden 1997. Velomotion mødte ham til et interview - og oplevede en cykelrytter med krop og sjæl.
En café i bydelen Rheinisch-Bergisch ved Köln: Karsten Migels har knap nok sat sig ned, da en underholdende samtale om fascinationen af cykling begynder. Det høflige "dig" i den første e-mail bliver som en selvfølge det sædvanlige "dig" i cykelkredse. "Vores cykling", Migels vælger denne formulering igen og igen, vi taler trods alt om en fælles passion. Cykling og Karsten Migels er ikke en bekvemmelighedsalliance, en kommentator er ikke et job, der bare tjener til livets ophold. Her sidder en mand, der har fundet sit kald, hvor cykling ikke ulmer på bagen, men brænder stærkt – også efter årtier som kommentator, fuld af op- og nedture.
Migels begyndte at cykle i en alder af 14. I samtale bekræfter han en hyppigt rygtet historie: ungdomstræneren i hans fodboldklub kom til den berygtede bænkvarmer Migels, lagde ham fem marks i hånden og sendte ham af sted med ordene "Find en anden sport". Den unge Karsten fandt ham i racercykelsadlen, ved RV Concordia Reute, en traditionsrig klub fra det sydlige Baden med særligt fokus på ungdomsarbejde. Siden da har cykling præget Migels' liv. Han var tysk mester og niendeplads i verdensmesterskaberne i cyclo-cross og konkurrerede med succes i amatørløb. Det var ikke nok til en professionel karriere. Fra 1992 modererede han mountainbikeløb, senere kørte han gennem republikken i weekenden og fungerede som rutetalsmand for kriterier. Da Eurosport-kommentator Peter Woydt døde af kræft i 1997, trådte Migels til og kommenterede Tour de Suisse og Tour de France.
At kommentere Jan Ullrichs tour-sejr var vel et højdepunkt?
Ja, men det gik hellere dårligt end godt. Jeg havde ingen tv-erfaring, jeg blev smidt ind i den dybe ende – og jeg måtte også tage en masse kritik. Men jeg forblev freelancer hos Eurosport, sad foran fjernsynet, når Klaus Angermann og Toni Rominger kommenterede, tog så at sige notater – og lærte fra bunden.
Hvorfor kommenterer dit drømmejob?
Det er bare min sport. Jeg synes, det er den smukkeste sport i verden. Mit mål er at formidle denne smukke sport til tilskuerne. Jeg ønsker, at seerne skal nyde at cykle, komme tilbage, stille ind igen. Cykling er meget kompliceret. Men jeg synes, vi har været i stand til at gøre meget de seneste år for at gøre cykelsporten mere gennemsigtig, for at forstå den.
Forstår du cykling i Tyskland?
Vi er ikke en cykelnation. I Telekoms dage sagde man altid, at Tyskland var en cykelnation, men jeg var skeptisk allerede dengang. Et eksempel: når du oplever Flandern Rundt, hvad sker der om morgenen før start på Brugge' markedsplads, hvilken ekspertise publikum har der, hvordan folkene i siden af vejen kender chaufførerne og også hepper på den sidste kører, der er blevet efterladt, fordi de forstår, at han gjorde sit arbejde før, så kan du se: Belgien er en cykelnation. Denne forståelse findes i Tyskland, men kun her og der, ikke nær så bredt som i Belgien, Holland, Frankrig. De vokser op med det.
Migels særlige kærlighed er til forårsklassikerne, især i Belgien. De små gader, korte ramper og brostenspassager udøver en særlig fascination af den 51-årige – som kommentator, men også når han selv sidder i sadlen som hobbycyklist. Migels har kørt godt 3.000 kilometer siden starten af året, og han rejser jævnligt med en Rösrather-træningsgruppe. På Omkring Køln han kaster sig ud i amatørløbets uro og er helt i front: 31. ud af næsten 1.700 deltagere er mere end blot et respektabelt resultat. Tour de France er et realkreditlån til at opbygge din egen form.For kommentatoren Migels betyder den tre uger lange rundrejse i Frankrig en blanding af kontinuerlig rejse, stress og fascination år efter år.
Hvordan ser din hverdag ud på turen?
Det er næsten fire en halv uges fuld gas. Du er allerede energisk på forhånd, du skal stadig forberede dig, se på etaperne, samle information om chaufførerne. På stedet har du næsten 24 timer i døgnet bare travlt med rundvisningen i Frankrig. Du rejser dig, læser rapporter og citater. Du sætter dig i bilen, kører til din destination, snakker om cykling. Så går det i gang, kommenterer du. Til middag med kollegerne snakker man selvfølgelig om cykling. Du går ind på dit værelse og læser opfølgningsrapporterne igen. Selv om natten vågner du og tænker på Tour de France. Så jeg er sådan her. Det er udmattende, og bagefter er du helt udmattet.
Hvad er vigtigt for dig, når du har med chauffører at gøre?
Mest af alt respekt. Lige så snart de krydser målstregen, er kørerne døde. Jeg behøver ikke holde en mikrofon under næsen på dem. Efter afslutningen af Tour-etapen i Colmar i 1997 så jeg medierne kaste sig over Jan Ullrich. Det var skræmmende. Kun den originale lyd tællede, ikke personen Ullrichs velbefindende på det tidspunkt. Det er vigtigt for mig at give chaufførerne deres plads. Også når man kommenterer. Nogle gange ved jeg, hvorfor en bilist ikke kører godt, for eksempel hvis en i hans familie er syg eller noget. Men så siger det sig selv, at sådanne private aspekter ikke bør offentliggøres.
I år sender ARD igen Tour de France. Eurosport mister sit unikke salgsargument ved at være det eneste tv-selskab, der rapporterer live. Hvad synes du?
Det er godt, at de sender igen. Det hjælper vores sport. ARD når frem til seere, som Eurosport har svært ved at nå gennem tv-seervaner. De har deres egne kamerahold og optager yderligere rapporter. Det er godt. Hos Eurosport behøver vi ikke gemme os. Vi tilbyder særlig ekspertise og rapporterer på en meget mere følelsesladet måde med mere liv. I sidste ende har begge tilgange deres ret til at eksistere.
Hvad forventer du fra et sportsligt synspunkt?
Jeg håber, at Touren, som var meget interessant sidste år, bliver lige så spændende som dette års Giro. Det var et fantastisk løb! Der er mange tourfavoritter, og vi så sidste år med Froome og Contador, at tingene kan ske hurtigt. Hvis jeg skulle vælge, ville jeg sige, at Quintana gør det i år. En meget sympatisk, beskeden chauffør, der ved præcis, hvad han vil og ikke kun kører for sig selv, men for et helt land, en hel region. Vi vil se.
Samtalen kommer selvfølgelig til sidst over på emnet doping. Migels glæder sig udtrykkeligt over, at kørere som Marcel Kittel, Tony Martin og John Degenkolb tager en klar holdning og tydeligt taler imod doping. Præstationerne af John Degenkolb, der skyndte sig fra sejr til sejr i foråret, forekommer ham ikke urealistiske. Degenkolb har forbedret sig gennem årene og tager sig altid tid til at regenerere målrettet. Ikke desto mindre er Migels også blevet mere forsigtig.
Omfanget af doping overraskede også dig?
Ja, det skulle vi kommentatorer også lære. Du ville ikke indrømme nogle ting, det indrømmer jeg. Men løsningen er ikke at vende sig væk. Jeg er med til fortsat at give en scene til professionel cykelsport, dog med en større distance. Vi bruger også vores ekspertise til at vurdere præstationer. Ved årets Giro påpegede vi også på showet, når præstationer var usædvanlige. Det skylder vi vores publikum.
Hvilke præstationer var usædvanlige?
Mikel Landa, for eksempel, var bestemt ikke en dårlig racerkører. Men han overraskede mig med sin evne til pludselig at blive tredje samlet på en tre-ugers tour og vinde etape efter etape, og forhåbentlig vil fremtiden vise det.
For dig personligt er fascinationen ubrudt trods alt?
Absolut. Jeg bliver ved med at sige det: du kan næsten ikke modstå oplevelsen af Tour de France. Hvis du ikke har oplevet det, skal du ud og se det. Helst i bjergene. Jeg tog til Alperne med en ven for første gang i 1989. I Alpe d'Huez rejste vi os, kiggede ned og denne løbets dramaturgi, oplevelsen som tilskuer fascinerede os totalt: Du står der og venter med tusindvis af andre mennesker, fuld af forventning. Så kommer de første biler, reklamekaravanen. Motorcykler kører forbi. Til sidst hører og ser man helikopterne nærme sig. Du ved, nu er chaufførerne på bjerget. Der kommer flere biler og motorcykler, og på et tidspunkt ser man faktisk de første bilister et par hårnålesving længere nede. Støjen bliver ved med at stige, indtil de kører forbi dig. Så er du spændt. Der er ingen anden måde.
Lidt senere går Migels, en mådehold venter. Om få uger rejser han til endnu et Tour de France - ikke mindst med det formål at sprede sin cykelbegejstring ud i mange stuer.
Efterlad en kommentar