Rejse: På 16. etape af Giroen 2015 kæmper Contador, Aru og Co. over den stejle Mortirolo. Tusindvis af amatøratleter gør det samme hvert år. Et turtip.
Når Giro d'Italia kommer, finder tilsyneladende arkaiske scener sted ved Mortirolo: ryttere kører på grænsen på den smalle, stejle bjergvej, deres ansigter forvrænget til grimasser i smerte, Tifosi løber vildt ved siden af deres idoler og hepper på dem, biler eller motorcykler, der går i stykker og spærrer vejen. Siden 1990 har Mortirolo gentagne gange lagt scenen til bitre dueller, spektakulære sejre og store dramaer i Giroen. Og år efter år valfarter tusindvis af amatøratleter til dette specielle bjerg for at se det med deres egne øjne, for at opleve det med deres egne muskler og for at kæmpe for det med deres egen smerte. Vil du køre en rigtig kongeetape i Giro d'Italias fodspor, kan du lægge Passo di Gavia i øst til den stejle Mortirolo og få en næsten 120 kilometer lang sløjfe med en højdeforskel på 3.200 meter.
I Pantanis fodspor på Mortirolo
Et muligt udgangspunkt er det velkendte skisportssted Bormio. Derfra er det en afslappende 25 kilometers nedstigning mod Tirano. I Mazzo di Valtellina drejer du derefter til venstre, og stigningen til Mortirolo begynder. Det er 12 kilometer og 1.300 meter i højden til toppen af passet. Det resulterer i en gennemsnitlig stigning på over 10 procent! Ramper på 18 procent er ikke ualmindeligt, på et tidspunkt skal man skubbe 400 procent væk i 16 meter. I starten giver passager gennem enge og åbne vidder en smuk udsigt over dalen, men oftest kører man gennem tæt skov og er alene med sig selv og den stejle vej.
At læse navnene og juble over den gode asfalt bringer minder frem om de store bilister, der har kørt på denne smalle vej før dig. Marco Pantanis angreb på Giro d'Italia i 1994 er uforglemmeligt, da han undgik Yevgeny Berzin, Miguel Indurain og Claudio Chiappucci og var mere end tre minutter foran sine forfølgere ved Aprica-etapen. Siden 2006 har et mindesmærke fem kilometer under passet mindes den unge klatrer, der døde ung. Ved Giroen vil den rytter, der krydser Mortirolo først, også blive tildelt særpræmien Cima Pantani fremragende.
Så snart du forlader skoven, er det værste overstået. Der er stadig omkring to kilometer til toppen af passet, men stigningen aftager lidt. Overfarten på 1.854 meter er uspektakulær og hedder faktisk Passo della Foppa. Forsigtighed tilrådes ved den smalle, stejle og meget snoede nedkørsel til Monno i den øvre del. Alternativt kan du på toppen af passet dreje til højre ad en højderygvej, som byder på en spektakulær udsigt til højre for Valtellina og til venstre for de gletsjerde bjerge i Adamello-massivet. Du kommer til Aprica via en ujævn vej og kan fortsætte sløjfen derfra mod Gavia, men du skal planlægge cirka 35 kilometer mere.
Passo di Gavia som ekstranummer
Nationalvejen strækker sig lidt op ad bakke i omkring 20 kilometer til Ponte di Legno - udgangspunktet for Gavia. Du skal benytte lejligheden og spise godt, for med Passo di Gavia venter et meget stort stykke. Især sydsiden er en af de smukkeste - og hårdeste - stigninger i hele alperegionen. Der er næsten 18 højdemeter at forcere over 1.400 kilometer. De første af disse er samlet bag Ponte di Legno på, hvad der oprindeligt er en bred vej. Kort bag Albergo Pietra Rossa bliver tingene spektakulære: Vejen bliver så smal, at der kun er plads til én bil, og en længere, 16 procent stejl lige linje står i vejen. Derefter snor vejen sig op ad bjerget i talrige serpentiner på højre side af dalen. Igen og igen er der udsigt over Valle delle Messi, af asfaltstriben nedenunder og de omkringliggende bjerggiganter.
Hældningen udjævnes på mellem 8 og 10 procent, vejen løber nu altid langs bjergsiden, asfalten skifter fra glat til ru. En mørk tunnel på cirka 800 meter kræver, at du tager en baglygte med. Til venstre vil du snart se en udsigt over en bjergsø, Lago Nero. Ud over stigningen tager postkortpanoramaet pusten fra dig. Hvis Giro d'Italia fører over Gavia, samles talrige Tifosi altid i de følgende serpentiner, da man derfra tydeligt kan se vejen i flere kilometer foruden bjergpanoramaet. Rifugio Bonetta melder endelig ud, at man er nået til toppen af passet i 2.621 meters højde - midt i et imponerende klippelandskab med endnu en bjergsø.
På nedkørslen må man i første omgang kæmpe med dårlige vejforhold. Længere nede bliver sporskifterne til Santa Caterina og den efterfølgende højhastighedspassage på en bred vej til Bormio en fornøjelse. Når først du når dertil, lukkes cirklen, og én ting er sikkert: Du slipper ikke denne omgang så hurtigt – du har fået utallige indtryk af kolde vinterdage og monoton træning i dit hjemland.
Tip
Enhver, der slår lejr i Bormio, kan tage andre pasture derfra, for eksempel over det legendariske Stelvio Pass eller Foscagno, Eira, Ofenpass og Umbrail. Edolo i syd er også et godt udgangspunkt. Her er den smukke Passo del Vivione ideel til endnu en tur.
Enhver, der ønsker at tage på Mortirolo-Gavia-omgangen i et løb for alle, er til stede Gran Fondo Internazionale La Campionissimo korrekt. Den 28. juni 2015 starter ruten ved Aprica via Gavia, Mortirolo, Kammstraße og eventuelt Passo Santa Cristina. Den længste omgang er 175 kilometer med 4.500 meters højdeforskel.
https://youtu.be/o35lJaJvgz0
Efterlad en kommentar