Søndag startede en meget lille gruppe af GREEN'N FIT-holdet ved Jedermann Mecklenburg Giro i benzin. Alexander Broch tog 13. pladsen over den korte distance. I det lange løb over 164 kilometer blev Marion Wittler en stærk 4. Felix Schmidt kørte i den store førergruppe indtil kort før slutningen, men styrtede desværre 1 kilometer før målstregen og kom derfor ikke forbi 45. pladsen.
Denne gang rapporterer Marion Wittler om sin meget personlige lidelse i slutningen af en lang sæson:
Lørdag startede vi omkring middag i retning af benzin. Rejsen var afslappet og boligen blev hurtigt fundet. Så vi kunne få startdokumenterne først på aftenen og derefter få en bid mad i Lübz. Tilbage i pensionen så det første chok - da jeg pakkede kufferten ud, måtte jeg indse, at jeg havde pakket to trøjer, men ingen cykelshorts. Var sæsonen med den tyske cykelcup, en Ironman og som en godbid Ötzi måske bare for meget for mig? Første tegn på fiasko...
Heldigvis ankom Alex først søndag og bragte mig heldigvis et udvalg af passende tøj! Tak igen for det!
Søndag morgen tog vi til teglværket omkring klokken 8, hvor vi ankom næsten samtidig med, at Alex og jeg kunne bytte mine jeans ud med cykelshorts. Så klokken 00 var det tid til at gå på banen. Jeg indså hurtigt, at jeg i øjeblikket er alt andet end regenereret. For at gøre ondt værre, første gang jeg rakte ud efter min flaske, måtte jeg indse, at den var skilt fra mig i en af de mange brostensbelagte gange. Puha, jeg havde nu 9 milliliter på de 00 kilometer. Bernd fra Casa Ciclista-holdet var så venlig at lade mig få hans næsten halvfulde flaske! Sådan fik jeg mindst 500 milliliter – tak Bernd!
Generelt var feltet meget uroligt, urytmisk og jeg – bare flad. Men DNF er ingen mulighed, så bid tænderne sammen og igennem. Den regn, der startede senere, øgede ikke rigtig min motivation. På hjemmebane lige måtte jeg lade Bianca Brückner og Carmen Burmeister, som blev nummer to og tredje til sidst, gå. Det betyder ikke noget. Ved målstregen, uden at falde og allerede i den varme byge i vores tanker. Og hvad har jeg glemt? Mit håndklæde … ja, selv en klud, der normalt bruges til at dække gearene under transport, tørrer kroppen.
Nu er det tid til at bide tænderne sammen to gange og trække igennem. Ved finalen i Münster ville jeg gerne have vundet i min AK og anden overall i GCC - sliddet må have været det værd.
I denne forstand – kæde rigtigt!
Efterlad en kommentar