Cykling: Adelheid Morath og Markus Schulte-Lünzum vandt de tyske mesterskabstrøjer i den olympiske langrendsdisciplin i Bad Säckingen. Lena Wehrle vandt kvindernes U23 klasse. I Masters kategorierne var det sidste års vindere, der kunne vinde igen. Efter det første HAIBIKE eMTB-mesterskab rapporterede nogle af deltagerne euforisk om deres indtryk.
Himlen havde netop lukket sine sluser, da Adelheid Morath stod ved målstregen og fældede glædestårer. Hun havde netop gennemført sin første langrendstitel siden juniordagene (2001 og 2002). "Det tager en belastning fra mit sind", hun er kendt. Spændingen må have været stor før løbet.
"Jeg er så glad. Jeg vidste, at jeg var i god form og ville bare ride min rytme. Jeg havde stadig reserver, hvis de skulle lægge pres på mig bagfra. Det var planen, og det virkede. Jeg kan stadig ikke tro det." forklarede Morath.
Kvinden fra Freiburg leverede en imponerende fokuseret præstation i regnen i Bad Säckingen. Den knap 30-årige optrådte i stærk fysisk form og var også mentalt i topform på det svære underlag. På første omgang fulgte hun Helen Groberts tempo. Dette skabte et første hul til den forsvarende mester Sabine Spitz.
På anden omgang af fem satte Morath farten lidt op på bjerget og var fra da af alene på toppen. Kløften mellem Helen Grobert og dengang Sabine Spitz var dog aldrig så stor, at kvinden fra Schwarzwald kunne føle sig tryg. Sabine Spitz skruede op for heatet på tredje omgang, overhalede Grobert og reducerede sit hul fra 25 til 18 sekunder.
Men så lavede den 16-dobbelte tyske mester en fejl på en glat nedkørsel, og afstanden voksede til 30 sekunder. Adelheid Morath vaklede ikke foran, og da Sabine Spitz smuttede anden gang og dermed lod Helen Grobert køre op igen, var der taget en foreløbig beslutning.
"Banen ændrede sig hver omgang, og det skete hurtigt, at du gled", forklarede Spitz. Til sidst skiltes de to holdkammerater med 53 sekunder.
Spitz sikrede sig sølv efter at hun var i stand til at vinde et par cykellængder over Grobert på næstsidste stigning og rutinemæssigt bragte føringen i mål. U23-rytteren Grobert (Focus XC) blev nummer tre, 57 sekunder efter Morath (1:10:00) og vandt dermed sin første medalje i elitekategorien.
Den 42-årige olympiske mester sagde efter generationernes duel: ”Jeg havde nogle maveproblemer og var ikke i stand til at præstere XNUMX %. Efter omstændighederne må jeg være tilfreds med sølvmedaljen. Men Adelheid leverede også en fremragende præstation i dag.", kommenterede Spitz.
For Helen Grobert betød tredjepladsen opfyldelsen af hendes personlige mål. "Jeg ville have en medalje, og det lykkedes. Det var fantastisk at kunne køre med de to bedste tyske ryttere og endda at være i spidsen. Jeg er super glad for dagen", sagde den 22-årige fra Remetschwiel, for hvem det også var et hjemmeløb, som det var for Spitz.
Nina Wrobel (4.) og Hanna Klein (5.) fra Freiburg var aldrig i stand til at komme med i kapløbet om medaljerne. Klein var stadig tæt på Spitz i første omgang, men kollapsede derefter.
Herrerne var heldige, at det holdt sig tørt i hvert fald ovenfra. Undergrunden var dog stadig en meget vanskelig sag, fordi kørelinjerne skiftede fra omgang til omgang i mudrede passager.
Det var den forsvarende mester Moritz Milatz (32), der satte farten fra start. Freiburgeren var i stand til at bryde ud sammen med Markus Schulte-Lünzum. Milatz var stærkest på stigningerne, men den 23-årige fra Haltern am See var altid i stand til at lukke de små huller i de tekniske passager.
Bag ham forsøgte Manuel Fumic sig "med dårlige ben" holde sig flydende og holde afstand inden for grænserne. Han holdt sig inden for slagafstand indtil halvdelen af distancen.
Milatz' drøm om en femte titel endte i den fjerde af seks runder. I en nedkørsel måtte han ind i buskene. Selve faldet var harmløst, ("der skete mig ikke noget"), men konsekvenserne var drastiske. Skiftebeslaget var knækket af. Ingen chance for at reparere, ingen chance for at fortsætte med at køre. Helt skuffet opgav han løbet. "Jeg kan ikke tro det", rystede den frustrerede Milatz på hovedet.
Med hans mareridt begyndte drømmen om Schulte-Lünzum at tage form. Afstanden til Manuel Fumic voksede, og West-Münsterlænderen var på vej mod sin første titel i elitekategorien. Til sidst blev det 1:46 mod Manuel Fumic.
Sidste års U23 World Cup-vinder havde faktisk en drøm i fredags. ”Det er sindssygt, helt fantastisk. Jeg drømte, at Focus gjorde mig til en mesterramme, at jeg havde trøjen og var glad for, at jeg endelig vågnede, fordi det var så uvirkeligt.", sagde Schulte-Lünzum euforisk. ”Det er en skam, at det skete sådan, med Moritz' uheld, men jeg er stadig super glad. Jeg kan ikke tro det."
Manuel Fumic virkede derimod meget rolig, nærmest ædru. Han lavede praktisk talt skadeskontrol hele løbet. “Jeg kørte mit tempo, og til sidst var det nok til andenpladsen. Det var ikke, hvad jeg håbede på, men jeg er mere end glad for mine ben.«sagde Cannondale-chaufføren.
Markus Bauer blev nummer tre (+2:59). Det faktum, at hans kammerat Moritz Milatz ikke formåede at vinde medaljen, hans første i eliteklassen, var bestemt ikke for Kirchzarten-indfødte. Men for sig selv noterede han sig bronzemedaljen med en følelse af lykke.
Han faldt i anden omgang, da han stadig var i førergruppen med Schulte-Lünzum og Milatz. Han kørte en halv omgang med Fumic, men selv det var for hurtigt for ham.
Selv da Julian Schelb rykkede op bagfra, gik han ikke med ham. ”Så klikkede det pludselig. Jeg kørte op til Julian igen, og da jeg hørte, at tredjepladsen var på højkant, angreb jeg med det samme.", sagde Bauer. Hans tidligere værelseskammerat kunne ikke reagere, og så kørte Bauer til bronzemedaljen.
Efterlad en kommentar