Den 1. maj startede TEAM GREEN'N FIT ved det traditionsrige løb i Frankfurt. Også på Labor Day viste holdet en fremragende præstation med mændenes sejr på den 70 kilometer lange distance og kvindernes sejr på den 104 kilometer lange omgang. Derudover kunne Manuela Freund med sin sejr forsvare den samlede føring i den tyske Cycling Cup.
I de personlige løbsrapporter beskriver Andreas Jung sin sejr over den korte distance, men så god en dag havde Mathias Maxa desværre ikke.
Kort afstand, 70 kilometer
Da jeg hentede mine startdokumenter, fik jeg også et særligt tryktillæg fra den regionale presse, som jeg så bladrede i over middagen. Blandt andet stod alle vinderne af 1. maj-løbet – tidligere kendt som Henninger Turm, som det nogle gange stadig kaldes i dag – der. Næsten alle kendte navne og tidligere cykelstorheder er der: Junkermann, Merckx, Braun, Anderson, Ludwig, Zabel og mange flere optræder der. Jeg har også været der før Henninger i starten – da jeg var teenager og junior. Det er måske længe siden, men vi har stadig gode minder, fordi vi ikke kun havde succes, men fordi det var et godt, velorganiseret løb med en udfordrende bane og en unik atmosfære.
Nå, godt 25 år senere (kan ikke tro det?), her er jeg igen Henninger i starten, ligesom i de sidste tre år! Ikke så begejstret som jeg plejede at være - med årene bliver man lidt roligere - men velforberedt, det bedste materiale fra BMC, Sram og DT Swiss. Derudover var jeg efter min 2. plads sidste år motiveret til at komme tilbage på podiet for mit nye hold GREEN'N FIT, hvis det var muligt. Hurtigt med en squeezy gel, startede Felix og jeg i Eschborn tidligt om morgenen, desværre ledsaget af et par regndråber, som også forårsagede et par fald. Med vores GREEN'N FIT duo kunne vi køre i front hele løbet og følge holdenes angreb med en stærkere tilstedeværelse. Især i Frankfurts bymidte var det vigtigt at være fremme på grund af de mange hjørner, hvoraf nogle var meget glatte, smalle baner osv., for at beskytte vores chancer.
Der var en massespurt af feltet, som så var ret lang på grund af endnu et fald på den våde vej 2000 meter før målstregen. Da jeg vendte ind på målstregen i 5. position, efter at have lænket den 11., kunne jeg starte 250 meter fra målstregen og vinde foran Dirk Chemnitz fra Team Moskovskaya. Felix kom på slæb på den meget gode 5. plads.
Desværre har arrangøren stadig ikke lært fra tidligere år, hvordan man skaber korrekte placeringsresultater rettidigt. Der gik næsten fire timer efter målstregen indtil præmieoverrækkelsen! Det er bare ikke acceptabelt for alle involverede. Den lave tilstedeværelse ved prisoverrækkelsen afspejler dette. Samlet set var ruteføringen og beskyttelsen bedre end tidligere år, selvom der stadig ikke er nogen beskyttelse på de mange trafikøer. Her er arrangøren velkommen til at tage et eksempel fra organisationen af Rund um Köln.
Konklusion: Det er stadig rigtig sjovt, selv efter alle disse år – med nogle længere pauser. Vi har et godt hold og rigtig god opbakning.
Lang distance, 104 kilometer
Jeg rejste med Tim aftenen før for at hente startdokumenterne i ro og mag og for at få de vigtige kulhydrater til løbet ved pastabuffeten. Efter at den flotte BMC SLR01 var klargjort, blev startnummeret påsat og forsyningerne fra Squeezy og GREEN'N FIT var klar.
Faktisk startede løbsdagen godt efter en afslappende nat. I Best Western Hotel, lige ved start og mål, styrkede jeg mig til 104-kilometerløbet med en fantastisk morgenmad. Vejret så også ud til at holde. Kort før start blev der taget et hurtigt billede med vores førende kvinde, Manuela Freund, og så var det afsted til banen.
Som sædvanlig satte Merkur Druck, Strassacker og Bürstner Dümo-holdene farten på de første 30 kilometer til det store Feldberg. Jeg havde det ret godt lige op til stigningen og havde planlagt at ride over toppen med den første gruppe. Men cirka halvvejs oppe af stigningen måtte jeg indrømme, at tempoet forrest var lidt for højt til mig. Jeg meldte mig ind i jagtgruppen. Nedstigningen og den efterfølgende del af ruten var ret våd og det regnede lidt. Da det ikke rigtig er min ting at køre ned ad bakke i det våde, var jeg nødt til at lade min gruppe gå. Men for mig var det den rigtige beslutning, for der var altid fald på de hurtige nedkørsler.
Ikke desto mindre skal arrangøren have ros for at sikre ruten på den lange rute. Alle farezoner var vist på forhånd, og der var ingen andre problemer med ruten. Men med 20 kilometer til mål var løbet overstået for mig, da jeg kolliderede med en anden rytter og fik en otte i mit forhjul og en eger næsten faldt ud. Efter et par minutter i kanten af vejen havde jeg min cykel halvvejs klar til at køre igen, så jeg med sværere besvær kunne køre de sidste kilometer til mål og ikke skulle vente på fejemaskinen. Endnu en gang tak til DT Swiss for de virkelig flotte og stabile hjul. Heldigvis kom gruppen med Manuela Freund forbi kort efter og jeg kunne deltage lidt i ledelsesarbejdet. Alt i alt er jeg skuffet over den måde, løbet forløb på, fordi jeg ikke nåede top 100, men jeg er stadig glad for at være tilbage ved målstregen i god behold. Her er noget nyt i Leipzig.
