Den 1. maj startede TEAM GREEN'N FIT ved det traditionsrige løb i Frankfurt. Også på Labor Day viste holdet en fremragende præstation med mændenes sejr på den 70 kilometer lange distance og kvindernes sejr på den 104 kilometer lange omgang. Derudover kunne Manuela Freund med sin sejr forsvare den samlede føring i den tyske Cycling Cup.
I de personlige løbsrapporter beskriver Andreas Jung sin sejr over den korte distance, men så god en dag havde Mathias Maxa desværre ikke.
Kort afstand, 70 kilometer
Da jeg hentede min løbspakke, modtog jeg også et særligt trykt tillæg fra den regionale avis, som jeg derefter bladrede igennem under middagen. Blandt andet oplistede det alle vinderne af 1. maj-løbet – tidligere kendt som Henninger Turm, som det stadig nogle gange kaldes i dag. Næsten alle de kendte navne og tidligere cykellegender var der: Junkermann, Merckx, Braun, Anderson, Ludwig, Zabel og mange flere dukkede op. Jeg havde også deltaget i Henninger -løbet før – i min ungdom og juniortid. Det var længe siden, men det er stadig et kært minde, ikke kun fordi vi havde succes, men også fordi det var et fantastisk, velorganiseret løb med en udfordrende rute og en unik atmosfære.
Nå, godt 25 år senere (utroligt, ikke?) var jeg tilbage ved startstregen ved Henninger-løbet , ligesom de sidste tre år! Ikke så nervøs som før – man får lidt ro med årene – men velforberedt, med topudstyr fra BMC, SRAM og DT Swiss. Plus, efter min andenplads sidste år, var jeg motiveret til at komme tilbage på podiet for mit nye hold, GREEN'N FIT. Jeg greb hurtigt en Squeezy gel, og Felix og jeg tog afsted tidligt om morgenen fra Eschborn, desværre ledsaget af et par regndråber, der også forårsagede nogle styrt. Med vores GREEN'N FIT-duo var vi i stand til at holde os i front under hele løbet og imødegå angrebene fra de større hold. Især i Frankfurt centrum var det afgørende at være i front for at bevare vores chancer, givet de mange og til tider meget glatte sving, indsnævringer på vejene og andre udfordringer.
Der var en massespurt af feltet, som så var ret lang på grund af endnu et fald på den våde vej 2000 meter før målstregen. Da jeg vendte ind på målstregen i 5. position, efter at have lænket den 11., kunne jeg starte 250 meter fra målstregen og vinde foran Dirk Chemnitz fra Team Moskovskaya. Felix kom på slæb på den meget gode 5. plads.
Desværre har arrangøren stadig ikke lært fra tidligere år, hvordan man skaber korrekte placeringsresultater rettidigt. Der gik næsten fire timer efter målstregen indtil præmieoverrækkelsen! Det er bare ikke acceptabelt for alle involverede. Den lave tilstedeværelse ved prisoverrækkelsen afspejler dette. Samlet set var ruteføringen og beskyttelsen bedre end tidligere år, selvom der stadig ikke er nogen beskyttelse på de mange trafikøer. Her er arrangøren velkommen til at tage et eksempel fra organisationen af Rund um Köln.
Konklusion: Det er stadig rigtig sjovt, selv efter alle disse år – med nogle længere pauser. Vi har et godt hold og rigtig god opbakning.
Lang distance, 104 kilometer
Jeg rejste med Tim aftenen før for at hente startdokumenterne i ro og mag og for at få de vigtige kulhydrater til løbet ved pastabuffeten. Efter at den flotte BMC SLR01 var klargjort, blev startnummeret påsat og forsyningerne fra Squeezy og GREEN'N FIT var klar.
Faktisk startede løbsdagen godt efter en afslappende nat. I Best Western Hotel, lige ved start og mål, styrkede jeg mig til 104-kilometerløbet med en fantastisk morgenmad. Vejret så også ud til at holde. Kort før start blev der taget et hurtigt billede med vores førende kvinde, Manuela Freund, og så var det afsted til banen.
Som sædvanlig satte Merkur Druck, Strassacker og Bürstner Dümo-holdene farten på de første 30 kilometer til det store Feldberg. Jeg havde det ret godt lige op til stigningen og havde planlagt at ride over toppen med den første gruppe. Men cirka halvvejs oppe af stigningen måtte jeg indrømme, at tempoet forrest var lidt for højt til mig. Jeg meldte mig ind i jagtgruppen. Nedstigningen og den efterfølgende del af ruten var ret våd og det regnede lidt. Da det ikke rigtig er min ting at køre ned ad bakke i det våde, var jeg nødt til at lade min gruppe gå. Men for mig var det den rigtige beslutning, for der var altid fald på de hurtige nedkørsler.
Ikke desto mindre skal arrangøren have ros for at sikre ruten på den lange rute. Alle farezoner var vist på forhånd, og der var ingen andre problemer med ruten. Men med 20 kilometer til mål var løbet overstået for mig, da jeg kolliderede med en anden rytter og fik en otte i mit forhjul og en eger næsten faldt ud. Efter et par minutter i kanten af vejen havde jeg min cykel halvvejs klar til at køre igen, så jeg med sværere besvær kunne køre de sidste kilometer til mål og ikke skulle vente på fejemaskinen. Endnu en gang tak til DT Swiss for de virkelig flotte og stabile hjul. Heldigvis kom gruppen med Manuela Freund forbi kort efter og jeg kunne deltage lidt i ledelsesarbejdet. Alt i alt er jeg skuffet over den måde, løbet forløb på, fordi jeg ikke nåede top 100, men jeg er stadig glad for at være tilbage ved målstregen i god behold. Her er noget nyt i Leipzig.
