Spektrum: Det hele startede med et opkald fra Haibike sidste år. Det, der fulgte, var omhyggelig planlægning og i sidste ende præcis køreteknik, udholdenhed og frem for alt en sund dosis koncentration. Til sidst havde Tom Öhler sin verdensrekord i lommen. På 14 timer cyklede han 102 kilometer på en Haibike Hybe, besteg 15 tinder og erobrede ikke færre end 5550 højdemeter. Hans fokus var mindre på hastighed end på det ultimative "topøjeblik" – glæden ved naturen og fornøjelsen ved at køre. En rapport af Martin Taendl.
Fritidscykling? Fra Tom Öhlers perspektiv
Når det kommer til fritidscykling, fremmaner de fleste af vores tanker sandsynligvis billeder af maleriske cykelstier langs floden, bagagehylder med picnickurve og de lavest mulige indstigningssteder på de kraftigste elcykler. Når verdensmesteren i trials og Haibike-atlet Tom Öhler forklarer, at han "mere er en fritidscyklist", vil de, der allerede har haft chancen for at beundre Tom i hans naturlige habitat sammen med stenbukke og murmeldyr, fnise.
"Selvfølgelig elsker jeg at cykle på teknisk udfordrende stier i udsat, alpint terræn. Men mit yndlingsøjeblik på en cykel er at stå på toppen, beundre bjergene og mærke forventningen til den næste rute. For mig er det ren nydelse! Og jeg var interesseret i, hvor ofte jeg kunne opleve det topøjeblik på én dag." Sådan opstod ideen til pladen: Hvor mange bjergtoppe kan Tom Öhler køre på sin el-mountainbike på én dag?
Klart definerede regler: Ikke alle topmøder er skabt lige
Enhver registrering kræver klart definerede regler og et officielt organ til at føre tilsyn med hele processen. "I starten var spørgsmålet: hvad er et topmøde egentlig?", forklarer Tom. Den gennemsnitlige cyklist vil måske blive forvirret over dette trivielle spørgsmål. Det ved trods alt ethvert barn. Toppen er toppen af bjerget. Det er det. Ved nærmere eftersyn er emnet dog ret komplekst, fordi ikke alle toppe er skabt lige. Fremtrædende plads, dominans og højde er kriterier, der adskiller en statelig top fra en behagelig bakke. Udover en universelt gyldig, globalt reproducerbar topdefinition skal daglige rekorder som defineret af det tyske rekordinstitut (RID) opnås inden for 16 timer.
RID krævede også, at han skulle bestige mindst 10 bjergtoppe. Og da Tom ville sætte rekorden på sin el-mountainbike, måtte han skifte batteri så ofte, han ville, men dette skulle aftales på forhånd. Og for Tom personligt var det klart: "Jeg vil gerne cykle op ad bakke på stier så meget som muligt, og hver meter ned ad bakke skal være kørebar, ellers giver det ingen mening og er ikke sjovt for mig." Bemærk, at det, Tom anser for at være egnet til at køre på en e-MTB, er terræn, som mange ville betragte som terræn, der kræver robust fodtøj og et via ferrata-sæt. Med spillets regler på plads skulle Tom blot finde en passende placering til sit projekt.
Davos byder på tilstrækkeligt med bjergtoppe inden for en relativt kort afstand
Davos/Klosters viste sig hurtigt at være en passende region, for som cykelambassadør kender Tom Öhler området rigtig godt og ved, at der næppe findes en bedre adresse til sit projekt. "For at kunne fortælle historien har vi brug for et netværk af stier, der er så omfattende som muligt, og frem for alt en juridisk situation, der tillader, at alle stier kan benyttes på mountainbike." Davos er perfekt til dette, fordi i Graubünden er alle stier, der ikke er forbudte, tilladt. For de fleste cyklister er det dog ikke tilrådeligt at forlade de officielle stier, da stigningerne hurtigt bliver meget udsatte, meget tekniske og meget stejle.
"Det enorme stinetværk, der er optimeret til mountainbikes, hjalp mig meget med implementeringen og gjorde ruten virkelig givende og sjov for mig." Med de markante bjergkæder omkring Jakobshorn, Pischahorn og Weissfluhgipfel byder Davos også på masser af toppe inden for en relativt kort afstand, hvilket var lige så vigtigt for Toms rekord. Ved hjælp af Komoot planlagde Tom hurtigt sin rute i tre loops rundt om Davos, og med planen i hånden var han klar til at tage afsted.
Tom Öhler: “Jeg vidste, det ville virke, men tingene kan altid gå galt”
"Jeg sov ikke meget natten før, fordi der stadig var meget at organisere, og jeg var nervøs. Jeg vidste, at det ville fungere, men ting kan altid gå galt.", beskriver Tom de urolige timer. Klokken 05:30 var tiden endelig inde. "Jeg var virkelig glad, da jeg startede den første runde til Jakobshorn og straks fandt mit flow." Næsten 3 timer og 5 toppe senere nåede Tom start/mål-basen ved Seehofseeli i Davos, hvor han kortvarigt styrkede sig til den næste runde.
For nu startede han på den angiveligt sværeste del med den længste stigning mod Pischahorn. "Så pludselig, på stigningen, begyndte mit knæ at gøre ondt, men på en eller anden måde kunne jeg fortsætte. Heldigvis forårsagede det ingen problemer på nedkørslen, og det forårsagede heller ingen problemer, når jeg bar cyklen." Selvom Tom cyklede hele vejen ned ad bakke, var det ikke muligt på nogle af toppene. I dette terræn bar Tom sin Hybe i alt 400 højdemeter. Efter fem timer på ruten og yderligere seks toppe i bagagen vendte han tilbage til basen for at genoplade sine fysiske batterier.
"I pausen spiste jeg noget og faldt lidt til ro efter 9 timer på cyklen. Det gjorde mig træt, og kombineret med smerterne i mit knæ var starten på den tredje sløjfe til Weissfluh-toppen i 2843 meter helt sikkert den hårdeste.", siger Tom Öhler. "Fra det punkt, hvor jeg nåede helt til tops, over den næstsidste top til Chörbschhorn, var jeg simpelthen i mit superflow. Det var den fedeste og mest behagelige del af dagen."
Kort før klokken 18 ankom Tom endelig til dagens 00. og sidste top, Chörbschhorn, og blev mødt med glæde af sin kone og nogle venner. "Det var et helt særligt øjeblik, og efter så mange timer alene på cyklen, kun ledsaget af adskillige droner, var det virkelig fedt at dele den sidste nedkørsel med andre." Endelig, efter 14 timer, ankom Tom til Seehofseeli en sidste gang, overlykkelig, og med 15 bestegne tinder og en af sine bedste cykeldage nogensinde, havde han en ny verdensrekord i lommen.
Toms konklusion om pladen: "Det var en virkelig fed dag på bjerget og virkelig udmattende. Efter 14 timer i det terræn er jeg ikke kun fysisk, men også mentalt træt, for man kan virkelig ikke ødelægge tingene her! Men når jeg ser på bjergene omkring mig, som jeg har været på i dag, er jeg super glad og begejstret for, hvad der er muligt med en cykel. Trods de stejle afstande giver elcyklen mig stadig nok energi til fuldt ud at nyde hver en meter af ruten." Tror han, at hans rekord kan slås? "Jeg kan helt sikkert anbefale at prøve det – det bliver helt sikkert en fantastisk dag!", smiler Tom.
Fotos: Martin Bissig
Tekst: Martin Taendl