Cykling: I sidste uge blev det annonceret, at UCI gerne vil forbyde Supertuck og våbenpålæggelse i fremtiden. 1. april træder de nye regler og forbud i kraft. Vi kiggede nærmere på emnet og lod de professionelle komme til orde.
Forbudt fra 1. april: Supertuck & våbenpålæggelse
Nej, det er ikke en aprilsnar. Fra 1. april ønsker UCI ikke længere at se en professionel, der varmer ned nedkørslerne i Supertuck-siddepositionen eller lægger armene på styret i tidskørselspositionen. Det begrunder World Cycling Federation med argumentet om sikkerhed. I brevet står der tydeligt: "Det er forbudt at sidde på det øverste rør." Denne siddestilling - kendt som Supertuck - er blevet populær i de senere år, frem for alt takket være Chris Froome. På 8. etape af Tour de France 2016 lancerede han et sådant angreb over en bakketop og fik en 13-sekunders føring over sine modstandere.
På lejligheden ser vi mange professionelle, der hviler deres underarme på styret, især i udbrydergrupper. Hvorfor? Fordi luftmodstanden bliver mindre og stillingen er mere behagelig. Ikke rigtig et problem, hvis UCI også ville tillade tidskørselsstyr i landevejsløb. Men brugen af disse blev forbudt for år siden. Siden har de professionelle lagt armene på styret på samme måde – kun uden den tilsvarende fastgørelse. Også dette bliver nu forbudt fra 1. april.
Hvad er fordelene ved disse to siddestillinger alligevel?
Den rene effekt af de nye forbud blev naturligvis også videnskabeligt analyseret og sat spørgsmålstegn ved, for der er næppe noget i cykelsporten, der ikke er blevet forsket i. Aerodynamikspecialisterne hos SwissSide kiggede nærmere på alt. Her skal alt betragtes som fuldstændig neutralt og kun henvises til dataene.
Hvad bringer Supertuck?
Supertuck har længe været et afprøvet middel til at få et forspring på en hurtig nedstigning. For at kunne løsrive sig fra en større gruppe eller feltet, skal man vise en markant højere fart. Det er ikke uden grund, at Supertuck'en ikke kun er blevet en downhill-position, men nærmest er blevet en taktisk variant. Men hvor meget hurtigere er det egentlig?
Aero-testen viste, at forskellen i luftmodstand ved en realistisk nedadgående hastighed på omkring 70 km/t er hele 135 watt. På en nedkørsel med 8 % hældning antager du en 5 km/t højere tophastighed, hvis du vælger Supertuck-positionen. Dette sparer omkring 10 sekunder på en 30 kilometers nedkørsel.
Med andre ord: En rytter får omkring 30 sekunders fordel på nedstigningen, hvis han vælger Supertuck-positionen, og hans modstander bliver i sadlen. Hvis denne position ikke længere er tilladt, falder denne taktik væk. Dog må man selvfølgelig også sige, at indtil videre har både rømte og forfølgere indtaget stillingen og derfor burde denne fordel nok have meldt sig ud. Det bliver nok stadig meget mere kørelinjen, accelerationen efter svingene og risikoviljen, der gør forskellen på nedkørsler – Supertuck eller ej.
hvad bringer "Læg på armene/tidskørselsposition"?
Den anden kontroversielle regel er forbuddet mod våbenpålæggelse. Især udbrydere eller sprintforberedere har ofte gjort brug af det på flade for at spare energi gennem den tidskørslignende stilling. Denne position gør det også muligt at opnå en stor aerofordel sammenlignet med det nederste led. Ved en reel hastighed på 50 til 60 km/t er forskellen mellem position i det nederste led med armene halvt bøjede eller "Tidskørslens stilling" mellem 24 og 41 watt.
Over en 10 km bane med typisk road racing-kraft er dette omkring 13 sekunder. Hvis vi antager, at alle kører i samme position, dvs. både lederen af udbryderen og forfølgernes, ville der ikke være nogen forskel. I virkeligheden har jagtgruppen sjældent været så disciplineret som udbryderne og har ikke altid indtaget den bedste aero-position i forhold til dem. Især i finalen vakte dette helt sikkert meget mere spænding og gav udbryderne lidt flere chancer for at køre sejren hjem.
Mange fagfolk kritiserer UCI's forbud
Chris Froome elsker ham, Lance Armstrong hader ham. Supertuck deler selv de professionelle. Én ting er dog klar: Denne aerodynamiske siddeposition medfører en fartfordel og derfor også en tidsfordel. Chaufførerne føler sig stadig trygge. Derfor ser mange fagfolk kritisk på forbuddene.
Rick Zabel:
"Nu bliver det latterligt."
Iljo Keisse:
”Vi bestemmer selv, hvordan vi cykler og ned ad bakke. Hos UCI skal de først sikre sig, at alt, hvad de er ansvarlige for, er i orden..."
Matteo Trentino:
"Jeg er ked af at sige dette, men alt hvad du skulle gøre var at tjekke din e-mail og downloade de foreslåede regler. Nu er det nemt at tweete, at de ikke blev informeret. Men e-mails blev sendt til over 800 chauffører, og jeg kan fortælle dig, at kun 16 chauffører downloadede oplysningerne."
Simon Geschke:
"Og hvad med downhill-sprintene, som den ved Tour of Poland sidste år, der næsten dræbte nogen?
Hvad med downhill spurter som den i @Tour_de_Pologne sidste år, der næsten dræbte nogen @UCI_cykling ? https://t.co/x55A7dfHXs
— Simon Geschke (@simongeschke) Februar 4, 2021
Kommentar af Florian Nowak: "Var disse stillinger virkelig det største sikkerhedsproblem i cykling?!"
De to forbud skal i princippet vurderes uafhængigt af hinanden. Det Supertuck er én ting, er der ikke noget reelt behov for at indtage denne angiveligt farlige position her. For for at være ærlig: Enhver, der nogensinde har kørt sådan her, vil hurtigt bemærke, at det ikke rigtig føles behageligt – i betydningen behageligt. Ikke desto mindre er vi i professionel eller racersport, og desværre accepterer du nu risici og går til grænsen. Det er netop her, at professionelle cykelrytteres rollemodelfunktion hurtigt bliver kastet i ringen for at retfærdiggøre dette forbud. Denne rollemodelfunktion kan dog overføres til alle andre sportsgrene og livsområder. Det er lige meget om det er motorløb, hvor kørere kører rundt i en kurve med over 300 km/t, eller skiracere, der kaster sig ned ad Streifen i Kitzbühel med 140 km/t, enhver sport bringer idoler, helte og rolle med sig. modeller, der har et vist Bjørn-ansvar. Ikke desto mindre er disse stadig perfekt trænede atleter, som ikke laver andet end at cykle i dette tilfælde. Du vil ikke anbefale unge mennesker eller amatørchauffører at tackle 0 kilometer ved 200 grader og silende regn, men folk vender ofte det blinde øje til eller forklarer hvorfor "De er professionelle" arbejdet. Ikke desto mindre kan dette forbud i det mindste delvist begrundes.
Den anden nyskabelse – forbuddet mod våbenpålæggelse - men skyder fuglen af for mange og rejser betydelige spørgsmål om, hvorvidt dette faktisk er så stort et sikkerhedsproblem i professionel cykelsport. Senest fra dette tidspunkt synes de professionelles krav om først at forsøge at finde bedre sikkerhedskoncepter og tage den faktiske fare ud af løbet gennem forbedrede barrierer eller ruter mere end berettigede. Efter min mening er der et andet kritikpunkt, som ikke ligefrem er ubetydeligt. For det er netop våbenpålæggelsen, der bringer i det mindste en vis variation til de meget begrænsede siddestillinger for enhver cyklist. Her spørger jeg nogle gange mig selv, om de ansvarlige nogensinde har kørt 200 kilometer selv flere dage i træk. Fra tid til anden skal du bare tage belastningen af dine håndflader og flytte et par meter eller kilometer i en anden position. Jeg kører også ofte med armene på styret i længere tid under træning og det handler virkelig ikke om fartfordele eller sådan noget.
Til sidst vil jeg lige stille et åbent spørgsmål:
Er der i øjeblikket kun én aktiv fagperson, der offentligt støtter de nye regler
og kampagne for at Supertuck skal forbydes?