Simon Gerrans (Orica-GreenEdge) fejrede en sikker sejr i den ældste klassiker på cykelkalenderen. De regerende australske mestre nød godt af en stærk holdpræstation. Anden blev spanieren Alejandro Valverde (Movistar), tredje blev den polske mester Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-QuickStep).
Frem for alt var finalen den La Doyenne præget af dramatik. Det skyldtes på den ene side den modigt kæmpende italiener Domenic Pozzovivo (Ag2R La Mondiale) og på den anden side sidste års irske vinder Dan Martin (Garmin Sharp).
Efter favoritfeltet omkring Philippe Gilbert (BMC), Valverde, Vincenzo Nibali (Astana) og Roman Kreuziger (Tinkoff Saxo) krydsede Côte de La Redoute på kilometer 218, tog løbet fart et par kilometer senere. På Côte des Forges fulgte colombianeren Julien Arredondo (Trek) og Pozzovivo efter den sidste tilbageværende leder. Matteo Bono (Lampre-Merida) var derfor ikke særlig vellykket i sin soloflugt. Efter tolv kilometers løb brød han og tyskeren Michel Koch (Cannondale), der vandt den vigtige premium-sprint halvvejs gennem løbet i Bastogne, fra feltet og viste sig at have de friskeste ben efter 220 kilometer. Men deres kræfter faldt også hurtigt.
Efter at Bono, hvis kaptajn, verdensmester Rui Costa, allerede havde måttet give op efter et fald, blev fanget, indledte Samuel Sanchez (BMC) sporingsarbejdet i feltet. Dette resulterede i en strålende gruppe, hvor alle sejrsfavoritterne var repræsenteret. Selvom gruppen kun arbejdede sammen i begrænset omfang, formåede de at indhente de to ledere foran Côte de La Roche-aux-Faucons.
"Jeg er virkelig nødt til at takke mit hold. Tredive kilometer fra mål troede jeg, at jeg ikke havde kræfter nok. Men mit hold motiverede mig. Så jeg skylder ham meget.”
Pozzovivo lod dog ikke det få ham ned og angreb igen med Damiano Caruso (Katusha). Denne gang så flugten ud til at have mere succes. For igen var favoritterne ikke enige. Martin og Gerrans viste det bedste regnestykke. Hverken ireren eller australieren blev set i spidsen for forfølgerne. Gerrans sagde dog til sine resterende holdkammerater at gå fuld fart ind i dagens sidste stigning, Côte de Saint-Nicolas. Ikke desto mindre var de kun i begrænset omfang i stand til at indsnævre afstanden til frontløberne. Det var først gennem Martins angreb, at det lykkedes favoritterne at komme tættere på de undslupne.
I disse viste Caruso sig nu som den stærkeste. Få meter før toppen af stigningen forlod han sin flugtkammerat. Men hans styrke svigtede også. At han alligevel kunne redde sig på hjemmestrækningen, skyldtes også, at Martin faldt i sidste sving, da han nåede Carusos baghjul.
De andre favoritter nød godt af dette efterår. Selvom Martin tidligere havde formået at trække et lille hul på dem, lykkedes det nu at indhente Caruso med kun få yards tilbage. Gerrans blev hos Valverde i lang tid, inden han spurtede forbi den magtfulde spanier. Efter tredjepladsen sidste år blev han nu nummer to. Caruso endte på fjerdepladsen med Pozzovivo på femtepladsen. Til sidst blev Martin placeret som nummer 39.
Efter at have krydset målstregen skrev Gerrans, at han ikke var så sikker på det: "Jeg er virkelig nødt til at takke mit hold. Tredive kilometer fra mål troede jeg, at jeg ikke havde kræfter nok. Men mit hold motiverede mig. Så jeg skylder ham meget.”
Resultat